Skilsmisser

Af Astrid Elkjær Sørensen, ph.d. i historie

Karen Vallgårdas bog om skilsmisser er med sine kun 100 sider umiddelbart en lille bog, men indholdsmæssigt er det en stor bog. På de forholdsvis få sider formår Vallgårda således at give læseren en grundig introduktion til mere end 100 års ægteskabs- og skilsmissehistorie. Ligeledes er bogen en tydelig demonstration af, hvordan det nye, men eksplosivt voksende følelseshistoriske felt kan give os nye døre til fortiden.

Ægteskabet og familien har op igennem danmarkshistorien været central institutioner, der dels har formet det enkelte individ og dels været udgangspunktet for opbygningen af megen politik. Men sideløbende med ægteskabets historie er der også historien om skilsmissen og opsplitningen af familien – og de indvirkninger dette har eller potentielt kunne have på individ og samfund. Det er fænomenet skilsmisse, som er fokus i Karen Vallgårdas bog i serien 100 Danmarkshistorie udgivet af Aarhus Universitetsforlag. Ved siden af skilsmissens historie får Vallgårda dog også fortalt historien om, hvorfor vi indgår i ægteskaber, og hvordan vores motivgrunde herfor har ændret sig over ca. 200 år. For skal man forstå, hvorfor en skilsmisse finder steder, må man også forstå det ægteskab, der gik forud, og de forventninger som samfund og individ havde til institutionen.

Til at belyse ægteskabet og dets potentielle sammenbrud trækker Vallgårda på et bredt kildemateriale, der spænder over bl.a. folketingsdebatter, lovgivning, politirapporter og brevkasseskriverier. Det varierede kildemateriale betyder, at man som læser får set på skilsmissen fra både makro- og mikroperspektiv.  I bogen er man således med til debat i folketinget om, hvorvidt skilsmisser kan virke samfundsundergravende og kort efter tæt på den hjerteskærende case om kampen om at få forældremyndigheden over drengen Anker.

Den lovmæssige udvikling og de forskellige positioner vedrørende skilsmisse er fint og overskuelige gennemgået. Men det er, når Vallgårda bevæger sig helt tæt på det enkelte menneske og den enkelte familie, at hendes skrivning er mest medrivende og giver sit største bidrag til forskning. Jeg var således under min læsning flere gang rørt over de enkelte menneskeskæbner. Ligeledes demonstrerer Vallgårda tydeligt, hvordan både (køns)normer og samfundsforhold spiller stærkt ind på, hvorvidt et ægteskab ender i skilsmisse. I bogen formidles det således, hvordan både økonomi, men også en (ofte begrundet) angst for social udstødelse af lokalsamfundet har holdt sammen på ægteskaber. Samtidig belyses det, hvordan netop det at en eller begge parter brød med de gængse kønsnormer, kunne være både udløsende for skilsmissen og for hvem, der endte med forældremyndigheden.

Bogen er kronologisk opbygget, hvilket Vallgårda bruger til at demonstrere, hvordan nogle forhold omkring ægteskab og skilsmisse forandres over tid, mens andre følelser og politiske diskussioner tilsyneladende synes evigtgyldige. Undervejs har Vallgårda dog et tydeligt blik for, at normerne for skilsmisse ikke kun er formet af tid, men i høj grad også af andre ting såsom fx geografi, klassetilhørsforhold og religion. En skilsmisse i 1920’ernes liberale københavnske borgerskab var således en markant anden begivenhed med markant andre konsekvenser end en samtidig skilsmisse i det vestjyske og indremissionske fiskermiljø. 

Ligesom de andre bøger i serien er denne også rigt illustreret, hvilket generelt fungerer godt og bruges til at flette endnu flere levende liv ind i den store fortælling om skilsmisser og ægteskab. I bogen er der ingen fodnoter eller slutnoter. Dette er et generelt valg for bogserien, men det er en skam, da flere af de mange fortællinger giver en lyst til selv at tjekke kildematerialet. (Man kan dog tjekke litteratur og noter på hjemmesiden, se Skilsmisser (unipress.dk)).

Bogen er generelt holdt i et lettilgængeligt sprog og uden indforståede fagspecifikke termer. En gymnasielærer ville derfor fx uproblematisk kunne anbefale bogen til en elev i forbindelse med opgaveskrivning. For fagnørder med mere en almindelig interesse i både køns- og følelseshistorie er bogen bestemt også alle 100 kr. værd, særligt grundet sine fine eksempler på, hvor effektivt følelseshistoriens metode kan bruges til at skabe levende historieformidling.

[Historie-online.dk, den 20. januar 2021]