[sitemap]

< Junior

Billedalbummet hjemme hos dig er sikkert også fyldt med gamle billeder. Nogle af dem er dine "aner".

 

Hvem er dine rødder?

Alle mennesker har en slægt, og det har du også. Kender du din slægts historie?

Forestil dig at du tager din far og mor i hånden, at de holder deres far og mor i hånden - og at de igen holder deres far og mor i hånden - og at det bliver sådan ved, lige så længe du kan tænke dig. Så har du en idé om, hvordan dit anetræ kan se ud. "Aner" er et gammelt ord for "forfædre og formødre".

Din slægt er en del af historien
Har du tænkt på, at din slægts historie hænger sammen med Danmarks-historien? Der var folk i din slægt, som levede 9. april 1940 og oplevede, hvordan det gik til, da nazisterne besatte Danmark. Der var folk i din slægt, som hørte om biler, fjernsyn og flyvemaskiner som store nyheder. Måske var der nogen i slægten, som kæmpede for, at kvinder skulle have ret til at stemme. Det fik de nemlig ikke før i begyndelsen af 1900-tallet. 

Din slægt på Tordenskiolds tid
Går man endnu længere tilbage, er der nogle af dine aner, der har levet på samme tid som H.C. Andersen, Tordenskiold og Christian den Fjerde. Nogle af dine forfædre og formødre er måske kommet til Danmark fra et andet land - og nogle i din slægt er måske udvandret til Amerika, fordi de mente, at de kunne få et bedre liv dér. 

Lav din egen anetavle
Der er mange tusinde mennesker i Danmark, som prøver at finde ud af, hvem deres forfædre var. De kommer på arkiverne og leder efter oplysninger om dem, som de er i slægt med. Det kaldes for slægts-forskning, og nogle af dem kan følge deres slægtstråd mange hundrede år tilbage i historien. Du kan prøve at starte med at finde ud af, hvem din nærmeste slægt er. Kender du fx navnene på alle dine oldeforældre. Print anetavlen her på siden og prøv at udfylde den, eller få de ældre i din slægt til at fortælle om deres barndom, ungdom og oplevelser. 

 

 

Print og prøv!

Lav interviews med de ældre
Da jeg var barn... (skema)
Lav din egen anetavle
Gammeldags alfabet

Hvis du havde
levet i 1855....

Prøv at skrive dig selv og din familie ind i gamle kilder. Hvordan havde det set ud?
                        Print i pdf >

  

Slægtsforskning for børn

Der findes en bog om slægtsforskning for børn. Den hedder "Mig & MINE"
og er udgivet af Samfundet for Dansk genealogi og Personalhistorie