|
 |
|
Betina
Hørby Hansen |
|
|
Grynberg, Stine:
BONDEKOST OG HERSKABSMAD - madens danmarkshistorie
1850-1920. Ind i historien. Alinea, København 2004.56
s. Rigt illustreret i sort/hvid og farver.
Vi hører om et Danmark,
som var helt anderledes end det Danmark, vi har i dag.
Vi hører om, at selv om man var rig, så spiste man
ikke fint til hverdag, det gjorde man kun til særlige
lejligheder. Alligevel var der meget stor forskel på
rig og fattig. Det var en tid, hvor der var rigtig
mange, der flyttede fra landet og ind til byen, fordi de
håbede på at få arbejde. Det gjorde, at folk rottede
sig sammen og ofte ikke kunne få fat på den mad der
havde været naturlig at have, når man boede på
landet.
Der er både rigtige billeder af mennesker og tegninger,
som får en til at tænke på, hvordan mon det var at
leve. F.eks. er der en tegning på side 12, og selvom
man kan tro, at det er en kvinde, der er ved at føde i
et fad, så handler det om en historie om en bondekone,
som lavede smør selv. Hun undrede sig over at hun ikke
kunne få den samme løn hos købmanden, som de andre
nabokoner. Købmanden sagde, at det var fordi, at
smørret ikke var så rent som deres. Men så skete der
det, at hun gled i smørret, som hun æltede med
fødderne i et dejtrug, og da hun jo ikke havde
underbukser på, så kom der en plet i smørret.
Så det drejer sig også om, at tingene ikke altid var
så rene som vi er vant til i dag. Så var der også
nogen som fandt ud af at gå sammen med andre landmænd
om at dele udgifter og indtægter og derved arbejde for
en fællessag (Andelsbevægelse: Sæby Museum). Der
skete meget inden for landbruget, hvor man gjorde alt
hvad man kunne for at skaffe mad nok til befolkningen.
Og så begyndte vi at få nye ting, såsom kartofler.
Bogen går helt op til i dag, og fortæller os, at der i
Danmark og resten af den vestlige verden nærmest er
opstået et nyt problem. Fra at vi levede i et samfund,
hvor ikke alle altid blev mætte, er problemet nu, at vi
bliver alt for fede og bliver fejlernæret. Og fra at
det var de fattige der var tynde, så er det i dag især
de fattige der, bliver fede, fordi de køber den
billigst og dårligste mad.
|
|