[sitemap]

< Historiepigerne fra Sæby

Johanne har læst
Danmarkshistorie for børn, bd. 2

  

Min mening er:

Det er nok ikke en bog for "mindreårige". Historierne kan ikke bruges til godnat- læsning. 
 
Tegningerne er fine men der kunne godt være mere i baggrunden, så man f.eks. kunne se træer og andre ting. F.eks. på side 11 (Her ser man Leonora Christine og guldsmeden Herbach), der mangler en baggrund og typisk for bogen er det, at farverne gerne må være mere faste og at tegningerne ser ud som om blyantstregerne er rystet. De samme farver er også brugt hele tiden. Rart hvis man kunne læse historierne uden hjælp fra forældrene. 
 
Både en bog for piger og drenge. Det ville være rart om der var skrevet sidetal ved personerne på tidslinien i bogens omslag, sådan at man vidste præcis hvor man kunne finde historien i bogen. I Malenes og min bog kunne der godt være flere tegninger. Det er sådan set lige meget en bog for piger og drenge og det man ikke kan forstå, kan man jo slå op i et leksikon.

 

Johanne Løkke Berg
 

Helleberg, Maria: DANMARKSHISTORIER for børn 2. Sesam2003. 161 sider, illustreret i farver

Min bog kommer efter DANMARKSHISTORIER 1, som Malene har læst. Min bog går fra 1700 og op til 1900 tallet.

Historien om Leonora Christine
Jeg har bestemt mig for at fortælle om de første to historier i bogen. Den begynder med Leonora Christine, som var datter af Christian den Fjerde. Hendes forældre blev skilt, og hun kom til at bo i Holland, hvor hun voksede op. En dreng i huset hvor hun boede var herlig. Leonora blev glad for ham. men en dag døde han, og blev lagt inde i stuen og hun skulle kysse ham, Så blev hun bragt tilbage til Danmark, og sin mor, der var skrap. Kongen blev i stedet kæreste med sin hofdame, der hed Vibeke. 15 år gammel blev Leonora gift med Corfitz Ulfeldt, som blev kongens hjælper. Leonora Christine ville gøre alt for at blive dronning. Da faren døde, sendte Leonora faren kæreste Vibeke væk. Hun troede så, at hun kunne blive dronning. Men så ankom Leonoras halvbror med sin smukke hustru, og skulle være konge og dronning. Da parret skulle krones, sørgede Leonora endda for at ødelægge pynten. Corfitz blev også den nye konges hjælper; kongen ville have magten, men det ville Leonora Christine også. Corfitz og Leonora Christine tog til Sverige, hvor de lærte det svenske kongepar at kende, bl.a. den svenske prinsesse som gik i mandetøj. Den svenske konge ville hjælpe Corfitz med at besejre Danmark, men København var for godt beskyttet. Så var Corfitz og Leonora Christine landsforrædere og blev sat i fængsel i Hammershus. Her blev Corfitz syg. Parret prøvede at flygte men uden held. Corfitz døde senere og Leonora Christine kom til at sidde mange år i Blåtårn.
Vi slog Leonora Christine op i et leksikon og kunne her se, at det var mens hun sad i Blåtårn, at hun skrev sine erindringer ned. Derfor ved vi det hele i dag.
Jeg synes at i starten var Corfitz sød og rar, men senere i historien blev det Leonora Christine der var sød.

Historien om Griffenfeld
Historien om Peter Schumacher var svær at forstå, på grund af den straf han får til sidst. Men historien handler om en meget dygtig dreng, der får mulighed for at uddanne sig i udlandet og til sidst bliver ansat ved kongens hof som bibliotekar og arkivar. Han vil have mere og mere magt, og det ender med at han bliver adlet og kommer til at hedde Griffenfeld. Da det blev sådan, at kun kongen bestemte (enevældens indførelse - red.) blev Peter kongens nærmeste ansatte. Nu kunne han gifte sig og det gjorde han med en pige der kun var 14 år gammel. Peter havde endda så høje tanker, at da hans kone Karen blev gravid, så tænkte Peter, at det kunne være at kongen ville være gudfar til barnet. Det ender med at Peter bliver straffet fordi han er gået egne vegne og ikke har kendt sin plads.