Mesopotamien
Menu
Forrige artikel

Mesopotamien

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 807

For 2.700 år siden praktiserede en mand ved navn Kisir-Ashur medicin i den assyriske by Assur i det nuværende Irak. I en ny ph.d.-afhandling følger Troels Pank Arbøll healerens karriere fra de første øvelser i diagnosticering og anatomi, til han er færdiguddannet og kan behandle patienter for eksempelvis gulsot og udføre ritualer for at holde sygdomme på afstand. Det er første gang, det har været muligt at få så detaljeret viden om en enkelt healers uddannelse og praksis i oldtiden.

En stor samling tekster fra den assyriske healer Kisir-Ashurs familiebibliotek udgør grundlaget for assyriolog Troels Pank Arbølls nye ph.d.-afhandling. I afhandlingen analyserer Arbøll de godt 66 tekster, som healeren og senere hans lærlinge ridsede ind i lertavler omkring 658 f.Kr., og som samlet giver et utrolig detaljeret billede af, hvilke elementer der indgik i denne assyriske healers uddannelse og praksis.

- Den måde, som en healer lærte medicin på i oldtidens Assyrien, var blandt andet ved at kopiere tekster fra tidligere lærde. Det var også en af måderne, Kisir-Ashur lærte sig medicin på. Og fordi vi har så mange tekster fra hans hånd – hvilket er helt unikt – kan vi følge store dele af hans uddannelses- og karriereforløb, lige fra de allerførste tekster, hvor han bliver introduceret til sygdomme og deres symptomer såvel som anatomi og fysiologi til de senere tekster, hvor man kan se, at han var blevet god nok til selv at stå for udførslen af helbredelsesritualer og foretage hjemmebesøg hos patienter, fortæller Troels Pank Arbøll og fortsætter:

- Det er fx interessant at se, at han i sit tidligste uddannelsestrin formodentlig undersøger og behandler heste. I Assyrien dissekerede man ikke mennesker, så dyr har antagelig været en kommende healers mulighed for at få et indblik i anatomi, hvilket svarer ret godt til den måde, som de senere græske læger lærte om anatomi på. Tidligt i sin uddannelse får Kisir-Ashur ifølge teksterne også indgående viden om, hvordan man behandler fx skorpionstik og slangebid, som må have været et udbredt problem i Assyrien. Det er derfor sandsynligt, at han har observeret patienter med giftige stik og bid og forsøgt at forstå giftens indvirkning på kroppens funktioner.

På et senere uddannelsestrin undersøger og behandler Kisir-Ashur ifølge Troels Pank Arbøll også børn. Kilderne antyder, at der var et økonomisk og etisk kodeks, der gjorde det muligt for kommende læger at eksperimentere med større selvstændighed under deres læreres vejledning på først dyr og senere børn, da fejlagtige behandlinger ville have færre konsekvenser for den udøvende healer end skade forvoldt på en voksen person. 

Grødomslag og tarmskylninger

Assyrerne betragtede sygdomme som fænomener, der var forårsaget af guder, dæmoner eller hekseri. Healere som Kisir-Ashur helbredte disse sygdomme ved hjælp af magi, ritualer og bønner, mens symptomerne på sygdommene blev behandlet medicinsk, typisk ved forskellige former for omslag eller væsker.

- Det fremgår af teksterne, at en del af ’lægetræningen’ bestod i at kunne lægge grødomslag og lave bandager af forskellige former for planter. Desværre ved vi ikke særlig meget om, hvilke planter han brugte, for det er svært at gennemskue de navne, som planterne har i teksterne, men healeren har i hvert fald skullet vide en masse om planters egenskaber for at kunne passe sit arbejde. Ud over bandager og omslag af forskellig art var Kisir-Ashur og hans kolleger meget glade for stikpiller samt næse- og tarmskylninger, og det handler sandsynligvis om, at assyriske læger ikke praktiserede kirurgi, så de har forsøgt at uddrive dårligdommene fra menneskekroppen ved at indføre forskellige ting i kropsåbningerne. Særligt tarmskylningerne blev til tider brugt mod galde og gulsot, forklarer Troels Pank Arbøll.

- Galden blev opfattet som en slags iboende gift i pattedyr, der kunne regulere væske i kroppen og forårsage sygdom. Denne opfattelse kan minde om det, vi kender fra grækernes såkaldte humoralpatologi – altså, ideen om at sygdomme kan forklares ved hjælp af forholdet mellem kroppens væsker, og de væsker, der var for meget af, skulle reguleres på en eller anden måde. Dog er det stadig for tidligt at foreslå en sammenhæng mellem den mesopotamiske og græske tradition, fastslår Troels Pank Arbøll.

Tidlige empiriske undersøgelser

Da Kisir-Ashur er færdiguddannet, viser teksterne, at han har nået et så højt niveau, at han selv begynder at teste nogle af de behandlinger, han tidligere kopierede fra andre healere.

- Man kan se, at han tester en bestemt tarmskylning mod galde og gulsot for at være sikker på, at den virker efter hensigten. Og til sidst laver han simpelthen sin egen opskrift, som man må gå ud fra, han har erfaring for virker bedre. Den måde at gå til healingen minder jo en lille smule om moderne empirisk videnskab i den forstand, at det drejer sig om at efterprøve, hvorvidt en bestemt hypotese holder til et møde med virkeligheden, siger Troels Pank Arbøll.

Billedet på forsiden viser udsnit af en af Kisir-Ashurs tavler med kileskrift. Tavlen opbevares på Vorderasiatisches Museum i Berlin.

Pressemeddelelse fra Det humanistiske fakultet, Københavns Universitet

Historie-online.dk, den 24. januar 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Fra bålet til Bloksbjerg
Slægtsforskernes Bibliotek når ny milepæl
Sydbank ny sponsor for Årets historiske bog