Menu
Forrige artikel

Niels Hoffmeyer - Historiens Aktører nr. 30

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 859

 

Vejrguder, der rådede for vinden, vejrrim, vejrtegn, vejrmærker og vejrbøger florerede i Danmark indtil oplysningstiden, fornuftens tidsalder, gjorde sig gældende. Skippere, bønder og håndværkere havde et stort behov for viden om, hvordan vejret ville blive. Det spillede en afgørende rolle for deres erhverv, og videnskaben begyndte nu at tage fat om sagen. H.C. Ørsted var en af de videnskabsmænd, som interesserede sig for at samle oplysninger om vejret, og en meteorologisk komité blev nedsat af kongen i 1827, men vi skal længere frem i tid, før faget meteorologi fik sin egen forskningsanstalt. Først i 1872 bevilgede rigsdagen penge til oprettelse af et statsligt institut for målinger af vejret. Instituttet kom, måske ikke overraskende til at høre under marineministeriet.

Niels H. Christian Hoffmeyer blev bestyrer af det nye institut. Han var født i København i 1836 og søn af Andreas Brock Hoffmeyer, artilleriofficer og en af de militære, som støttede den politiske reformbevægelse, og han blev medlem af den første rigsdag for de nationalliberale. Hans søn Niels blev landkadet, sekondløjtnant 1853 og kom fra hæren over til artillerikorpset, hvor han blev premierløjtnant i 1863. Året efter gik det løs med krigen mod prøjserne og østrigerne. Netop på dette tidspunkt ramte ulykken ham. Allerede i krigen første dage blev han hjemsendt fra Slesvig på grund af sygdom. Han blev ramt af gigtfeber, der udvikler sig ved infektion i halsen af streptokokbakterier. Sygdommen var før pennicilinens dage meget alvorlig og ved gentagne udbrud blev den angrebnes hjerteklapper ødelagt.

Niels Hoffmeyer måtte forlade artillerikorpset med kaptajnsrang i 1865 på grund af sin sygdom. Hans karriere var afbrudt. Han blev en kort tid kontolofficer ved Hellebæk Geværfabrik i Nordsjælland, men rejste så til Paris på foranledning af sin far, som arbejdede med planer om at starte et jernvalseværk i København. Under sit ophold i Paris 1866-67 studerede han jernfabrikation i Paris og Lyon, men blev også bekendt med at observatoriet i Paris havde startet med at indsamle meteorologiske observationer fra vejrstationer, hvoraf en del nu telegrafisk kunne rapportere til observatoriet, hvilket man benyttede til at varsle om kommende stormvejr.

 Niels Hofmeyer, foto wikipedia

Da Niels Hoffmeyer kom hjem, bestyrede han en kort tid det jernvalseværk på Christiansholm på Christianshavn, som faren sammen med en grosserer fik etableret, men værket måtte snart lukke og Niels Hoffmeyer fik et job i marineministeret. Her begyndte han at indsamle data om vejret og skrev nogle afhandlinger: ”Vejrforholdene i Europa i 1866” og ”En meteorologisk Fremstilling af Stormen d. 26. og 27. Oktober 1869”. Han indsendte et forslag til regeringen om at oprette en meteorologisk tjeneste i Danmark. Takket være telegrafen kunne oplysninger om vejret indsamles og danne grundlagt for statistik og prognoser for vejret. Regeringen gik ind på forslaget og bevilgede penge. Hoffmeyer blev udpeget til at lede det nye institut, der fik lokaler i den nye navigationsskole, nummer 23 i Havnegade.

 Navigationsskolen i Havnegade, opført 1864-1865 efter tegning af Ferdinand Meldahl, Illustreret Tidende

Foruden Hoffmeyer var ansat tre andre medarbejdere ved instituttet. En af dem var Poul la Cour, som vi har mødt i en tidligere artikel. Takket være Hoffmeyers energi og gode evner til samarbejde fik det nye institut fremgang og det lykkedes at få frivillige til at passe de vejrstationer, som blev oprettet. Efterhånden nåede man op på omkring 200 målestationer, heraf seks på Færøerne, 23 på Island og 14 på Grønland.

Fra 1874 blev udgivet månedsoversigter og vejrårbøger, og fra dette år findes sikre vejrdata fra Danmark. Hoffmeyer lod tegne kort over Nordeuropa med de vejrmæssige oplysninger, som vejrstationerne rapporterede. Det var målinger af temperatur, vindstyrke, nedbør og lufttryk. Også skibe og målestationer på fyrtårne leverede efterhånden oplysninger. Instituttets vejrstationer i Grønland, Island og på Færøerne gav oplysninger om det nordatlantiske vejr. Man gjorde den iagttagelse, at lavtryk typisk kom vandrende fra vest til Danmark. Ved hjælp af de udarbejdede vejrkort over Europa og Nordatlanten blev det efterhånden muligt at forudse, hvordan vejret i nærmeste fremtid ville udvikle sig. Vejrkortene, kaldt ”synoptiske” kort, blev trykt af Hoffmeyer i syv år for egen regning, men udgivelsen måtte så af økonomiske grunde stoppe. I 1883 indgik instituttet et samarbejde med ”Deutsche Seewarte" i Hamburg og genoptog udgivelserne.

Kortene var med til at gøre det lille danske meteorologiske institut kendt i Europa. Hoffmeyer deltog aktivt i de møder, som meteorologiske forskere afholdt i Europa, bl.a. i Wien 1873, London 1874 og Rom 1876. En af hans artikler, udgivet 1878, som vakte opmærksomhed, handlede om den stærke grønlandske vind fra indlandsisen ud mod kysten. Han sammenlignede fænomenet med føhnvinden i Alperne.

Nok så betydningsfuldt var det, at Meteorologisk Institut begyndte at udsende vejrudsigter, som telegrafisk blev sendt ud i landet, og før radioens og telefonens tid blev disse vejrudsigter slået op på offentlige steder, f.eks. på havne og jernbanestationer. Fra 1925 blev vejrmeldinger en fast del af den nye statsradiofonis program.

DMIs grundlægger blev i slutningen af 1883 atter ramt af gigtfeberen og døde i februar 1884 kun 47 år gammel. Hjertet kunne ikke mere. Han efterlod sig hustru men ingen børn.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "HIstoriens Aktører" her

[Historie-online.dk, den 23. juni 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Anna Jensen - Historiens Aktører nr. 42
Karen Michaëlis - Historiens Aktører nr. 38
Søstrene Fibiger - Historiens Aktører nr. 7