Menu
Forrige artikel

Nybygget vikingeskib søsættes

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 483

 

Lørdag den 7. maj 2022 søsætter Vikingeskibsmuseet et helt nybygget vikingeskib - en rekonstruktion af det originale, 1000-årige fragtskib, Skuldelev 3, der er udstillet i Vikingeskibshallen. Den festlige begivenhed er samtidig en fejring af, at de nordiske klinkbådstraditioner er blevet optaget på UNESCOs liste over verdens immaterielle kulturarv.

Det nye vikingeskib har allerede i løbet af den fem år lange byggeproces givet forskerne nye indsigter i vikingetidens bådebyggeri. Med søsætningen går det storstilede eksperimentalarkæologiske projekt ind i den næste fase, hvor forsøgssejladser de kommende år skal være med til at udvide forståelsen af vikingetidens handel og transport og styrke vores viden om, hvilken rolle skibene spillede for samfundsudviklingen i vikingetiden med handelsbyernes opståen langs Danmarks kyster.

Skuldelev 3-skibet er med sin smukke form og stævne, der rejser sig højt over byggepladsen midt på Museumsøen, blevet et velkendt syn for museets brugere. Siden 2017 har bådebyggerne hver sommer arbejdet på det 14 m lange fragtskib, og mange tusinde har oplevet skibet tage form – både som besøgende på museet og on-line rundt om i hele verden.

Et ny kapitel tager sin begyndelse

Men denne sæson markerer begyndelsen på et nyt kapitel for skibet, for med søsætningen skal bådebyggernes omhyggelige arbejde stå sin prøve mod fjordens vand for første gang.

Det nybyggede vikingeskib er det seneste skud på stammen af genskabte vikingeskibe, der tilsammen udgør en flåde af sejlende skibe. De er med til at give unik, ny viden om vikingernes søfart. Viden, man kun kan få ved at bygge og sejle skibe, som vikingerne gjorde det.   

På trods af, at byggeriet af det nye skib har været fem år undervejs, er det del af et meget større projekt, der går helt tilbage til 1982. For det er ikke første gang, at museet har bygget en fuldskala rekonstruktion af netop Skuldelev 3-skibet.

Roar Ege - fra sejlende rekonstruktion til pension på land

Den første rekonstruktion af Skuldelev 3-skibet, Roar Ege, var det allerførste vikingeskib, der blev bygget på Vikingeskibsmuseet. Byggeriet foregik fra 1982-84 og markerede starten på en proces, der med tiden blev kernen i museets forskningsindsats: Den eksperimentalarkæologiske rekonstruktion af skibs- og bådfund.

I årenes løb satte de mange sømil, Roar Ege sejlede, deres tydelige spor på skibet. Efter 32 år på vandet - og flere omfattende reparationer - blev det besluttet at sætte skibet endegyldigt på land i 2016.

En stor mangel i museets bådsamling – og en ny mulighed

Med Roar Ege permanent på land stod museet i et dilemma. De fem originale Skuldelevskibe i Vikingeskibshallen forstås bedst, når man efter at have set skibene med de dele, der er bevaret efter 900 år under vandet – oplever de sejlende rekonstruktioner i fuld størrelse. Men uden Roar Ege havde museet nu et betydeligt hul i samlingen af sejlende vikingeskibe.

Ved at bygge en ny rekonstruktion af Skuldelev 3 kunne dette hul udfyldes. Det ville også give en enestående forskningsmulighed: Ville en fornyet undersøgelse af det oprindelige skibsfund, med mere end 30 års erfaring i at rekonstruere de øvrige Skuldelevskibe, resultere i en ny tolkning af Skuldelev 3-skibets form?

I 2017 besluttede museet at finde ud af det.

En ny tolkning kan føre til nye opdagelser

Museets skibsrekonstruktør, Vibeke Bischoff, gik tilbage til tegnebrættet for at gennemgå de originale 1:1 dokumentationstegninger fra udgravningen af Skuldelev 3-skibet tilbage i 1962. Inden konserveringen af skibet blev der fremstillet detaljerede tegninger af alle bevarede dele, og disse tegninger skulle nu danne grundlag for en fysisk 1:10-model af skibet.

Med udgangspunkt i kølen og stævnene byggede Vibeke 1:10 modellen op på nøjagtig samme måde, som man ville have bygget skibet i fuld størrelse i vikingetiden. Hver planke - miniatureudgaverne af de originale planker - blev fastgjort på den rette plads med de originale naglehuller, hvor plankerne engang var samlet med jernnagler, som rettesnor.

Dette møjsommelige arbejde sikrede, at skibets form blev en så nøjagtig rekonstruktion af Skuldelev 3-skibets oprindelige form som muligt.

Små justeringer - stor betydning

Den nye gennemgang af den oprindelige dokumentation og processen med at bygge en ny 1:10-model har resulteret i en ny fortolkning af Skuldelev 3-skibets form. Og derfor er det nybyggede skib ikke blot en kopi af Roar Ege. Nytolkningen har vist, at skibets køl var mere buet, end hidtil antaget. Det har resulteret i et skib med rundere kurver, når man ser skibet fra siden - og et skib, der er hele 12 cm bredere midtskibs.

Det lyder måske som små detaljer, når man taler om et 14 m langt skib. Men især kølens facon kan have en betydelig indvirkning på, hvordan skibet ’skærer’ gennem vandet og dermed, hvor godt det helt overordnet sejler. Disse små forandringer kan derfor resultere i, at vi må revurdere vores opfattelse af Skuldelev 3-skibets sejlegenskaber og dets oprindelige anvendelsesmuligheder som et lille fragtskib.

På sigt vil det nye skib bidrage til at udvide forståelsen af vikingetidens handel og transport og styrke vores viden om, hvordan skibene bidrog til samfundsudviklingen med handelsbyernes opståen langs Danmarks kyster.

Et vindue til fortiden

Skuldelev 3-skibet - som det er udstillet i Vikingeskibshallen - fremstår i dag som et yderst elegant skib med flydende kurver og linjer, der ser ud til at løbe harmonisk i hele skibets længde.

Men nærmere undersøgelser afslører små detaljer, der fortæller meget om fortidens skibsbygning. Planker, der varierer i bredde fra bagbord til styrbord side, ’stringere’ – langsgående forstærkninger inde i skroget – med meget ujævne kanter samt knæ og øvrige skibedele, som er meget forskellige i udseende.

Fra perfekt til uperfekt?

Da Roar Ege blev bygget, tog man en bevidst beslutning om at ’rette op’ på mange af disse uregelmæssigheder. Med den tillid, som tre årtiers erfaring med at bygge vikingeskibsrekonstruktioner i bagagen giver, er skibets mange særpræg bygget med ind i den nye rekonstruktion af Skuldelev 3.

For netop disse særpræg vidner om de beslutninger, som de oprindelige bådebyggere traf tilbage i vikingetiden.

Det kan dog være en udfordring for en moderne bådebygger at acceptere en mindre end perfekt finish. Men ved at acceptere forgængernes valg har bådebyggerne både fået dyb respekt for deres forgængeres færdigheder og evner og opnået ny forståelse af Skuldelev 3-skibets konstruktion, hvor udformningen af de enkelte skibsdele i højere grad er defineret af råmaterialets form uden at gå på kompromis med styrke og kvalitet. 

Eksperimentalarkæologi og immateriel kulturarv - to sider af samme sag

Netop samspillet mellem arkæologiske skibsfund og traditionelt, maritimt håndværk understreger, hvordan eksperimentalarkæologi og immateriel kulturarv hænger uløseligt sammen.

Arkæologer kan udgrave og analysere skibsfund, men for at gå et skridt videre i vores forskning og bygge og afprøve rekonstruktioner af skibe i fuld skala, er vi afhængige af de traditionelle bådebyggeres færdigheder til at bygge dem, sejlmagere og rebslagere til at levere sejl og rigning, smede til at lave skibsnagler og kopier af fortidens værktøj og dygtige sømænd til at sejle skibene.

Vikingeskibsmuseets store bådsamling skaber forbindelse mellem eksperimentalarkæologi og er afgørende for, at vi fortsat kan udforske vikingetidens skibe og søfart.

I december sidste år gik arbejdet med at vedligeholde og bevare disse bådtraditioner ind i en ny og spændende fase med optagelsen af de nordiske klinkbådstraditioner på UNESCO's liste over menneskehedens immaterielle kulturarv.

Søsætningen af Skuldelev 3-skibet er derfor også en fejring af UNESCO's anerkendelse af klinkbådstraditionerne og til at fremhæve sammenhængen mellem eksperimentalarkæologi og immateriel kulturarv.

Søsætningsdagen 7. maj begynder kl. 12.

[Historie-online.dk, den 4. maj 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Døden i Vindinge
Carl og Karin Larsson - Historiens Aktører nr. 61
Museum på Rejsen 25: Khabarovsk Regionale Museum