Menu
Forrige artikel Næste artikel

Nyt fra fortiden – Skalk nr. 4, 2017

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 419

Vikinger på 1. sal?
Oldtidens nybyggere på Færøerne synes at have udnyttet det ofte skrånende terræn til at få opvarmet deres stuer, konstaterer arkæologen Steffen Stummann Hansen.

Det ældste København
En arkæolog, en historiker og en naturvidenskabsmand gør status over vor viden om de tidligste spor af Danmarks nuværende hovedstad. Hanna Dahlström, Bjørn Poulsen og Jesper Olsen konkluderer, ”at lokale, regionale og også rigets herskere tidligt opdagede Københavns fordele, og at den fremvoksende by tiltrak folk med forskellige kundskaber og fra forskellige samfundslag. Der har været noget at leve af for mange, og det lagde sammen med den fred, som magten kunne garantere, grundstenen for byens stærke opblomstring fra 1200-tallet, der gjorde, at den senere kom i spil som Danmarks hovedstad.”

Reformationshovedstaden Nyborg
Historiker Janus Møller Jensen og journalist Jørn Fischer, Østfyns Museer, fortæller, hvorledes magtens tyngdepunkt skiftede, da en fynsk by blev protestantismens verdslige hovedstad og residensby for Nordeuropas mægtigste fyrste.

Danmarks første selvportræt?
For den oplyste og årvågne iagttager åbenbarede Saxo-udgiveren Christiern Pedersen sit åsyn for læseren så tidligt som i 1514, ifølge historikeren Ittai Gradel.

Nyt om en gammel herre

Nye analysemetoder har præciseret dødsår som hjemsted for Tollundmanden, fastslår arkæolog ved Museum Silkeborg, Nina Helt Nielsen.

www.skalk.dk

Historie-online.dk, den 21. august 2017

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Rejsen - ny særudstilling på MoMu
TV-Tips uge 34
HistorieLab: Reform spænder ben