Menu
Forrige artikel Næste artikel

To foredrag på Moesgaard Museum i marts 2017

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 805

Spændende foredrag på Moesgaard Museum

Foredrag om menneskets oprindelse

Antropolog Ole Høiris vil onsdag den 8. marts kl. 19 fortælle om baggrunden for sin nye bog ’Idéer om menneskets oprindelse’ (Aarhus Universitetsforlag). 
Stort set alle folk har en fortælling om menneskets oprindelse. Formålet med fortællingerne om menneskets oprindelse er at give mening til tilværelsen. Videnskaben er underkastet at skulle fremstille en fortælling, der giver mening, og det betyder, at fortællingen om menneskets oprindelse skal være i overensstemmelse med det, man kan kalde tidsånden. Da tidsånden ofte ændrer sig, må videnskaben fortællinger gøre det samme for stadig at give mening.

 

Mennesket har altid vandret – Foredrag med Jeanette Varberg
 
Museumsinspektør og arkæolog Jeanette Varberg fortæller onsdag 29. marts kl. 19 om sin kommende bog ’Mennesket har altid vandret’ (Gyldendals ’Til tiden-serie’). 
Forandringerne strømmer i disse år ind over Europa. I stort tal kommer mennesker, der vil ændre deres livsvilkår til det bedre, ind over grænserne til Europa. De kommer af mange grunde, og det er der ikke noget nyt i.
 
”Jeg har samlet verdenshistorien i en lille koncentreret bouillonterning. 70.000 år på ganske få sider med udvalgte vandringer og nedslag i historien, som jeg mener stadig er centrale for vores indsigt og for vores forståelse af den verden, vi lever i i dag, og de udfordringer vi står overfor”, fortæller Jeanette Varberg.

 

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Hammelvognen kører 20. august
Permanent udstilling og historisk værksted på to etager på Esbjerg Museum
Dansk Vestindien på Fængselsmuseet