Menu
Forrige artikel

TV-tips, uge 03, 2019

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 478

 

Af Christoffer Quist

Onsdag begynder vi på DRK med tredje afsnit af dokumentarserien ”Danske Drømme”. Vi befinder os i perioden 1977 – 1978, Danmark er på vej imod en af de mørkere perioder i landets historie, og oliekrisens begyndelse er en markør for at vi begiver henimod fattig 80’erne. Torsdag kan man se den gribende britisk dokumentar fra 2015 ”ABBA - Verdens største popgruppe”. Det kendte svenske band, kan spore deres begyndelse til melodigrandprix i 1974, hvor de gjorde sig kendte med sangen Waterloo. Siden da blev ABBA et verdenskendt fænomen, med en berømmelse som mange bands drømmer om at opnå. Fredag slår vi om på DR2 for at kunne se den amerikansk dokumentarfilm fra 2014 ”Den røde ishockey-hær”. Dette er historien om Den Kolde Krig, men set ud fra et helt nyt perspektiv. I dokumentaren følger vi ishockeylegenden Viacheslav ’Slava’ Fetisov, som var en af de første udlandske ishockeyspiller som tilsluttede sig den amerikanske liga, NHL. Dette var især en special begivenhed, da Fetisov var sovjetisk statsborger og under Den Kolde Krig gjorde karriere i USA, samtidig med at han spillede på det sovjetiske landshold. Lørdag starter vi weekenden i selskab med tv-journalisten Anders Agger og tv-kokken Anne Hjernøe, i tv-serien ”Anne og Anders i Brexitland”. Igennem fire afsnit tager de to kendte dansker på tur i Storbritannien hvor de undersøger lokalbefolkningens forhold til Englands frameldes af det europæiske fællesskab. Søndag slår vi tilbage til DRK, hvor man kan se den fransk dokumentar fra 2016 ”Cary Grant - Hollywoods førsteelsker”. Cary Grant, var en af de første Hollywood-stjerner i starten af 1900’erne. Udover dette kom han fra meget ringe kår og var på den måde også med til at genoplive myten om den amerikanske drøm. Men som det så tit er med historien om berømmelse, succes og Hollywood, så er der en bagside af medaljen. Mandag begynder vi ugen med den nye britisk dokumentar fra 2018 ”2. Verdenskrigs store flugtruter – Slovenien”. Dette er historien om de allierede krigsfanger og deres flugt fra Stalag 18D, hvor de kæmpede sig igennem 200 kilometers uvelkomment terrænet for at nå i sikkerhed fra de tyske patruljer. Tirsdag slår vi over på DR3, hvor vi skifter over i den naturvidenskabelig verden med den BBC producerede dokumentar fra 2015 ”Hvilket univers er vi fra”. Inden for fysikkens og astronomiens verden, er en af de helt store og vanvittige teorier, teorien om multiverser. Denne teori har været gengivet i vores populærkultur i længere tid, alt fra bøger, film, spil og meget andet, men er sandsynlig teorien egentligt? 

-          Rigtig god fornøjelse.

 

Danske Drømme (3:10)

Onsdag16. januar på DRK 13:10 – 14:10

Vejen mod afgrunden 1977-1978.

Danskerne styrer lige mod den økonomiske afgrund - men på første klasse. Den anden store oliekrise rammer Danmark. Vejen frem må være socialisme, siger eleverne på Proletariatets Friskole, der marcherer med knyttede næver. I Jylland bygger Tvind verdens største mølle. Arbejdsløsheden er tilsyneladende kommet for at blive, og både politikere og borgere er rådvilde.

 

ABBA - Verdens største popgruppe

Torsdag 17. januar på DRK 23:45 – 00:30

Abba er en af Sveriges største eksportvarer og verdens største popgruppe. Med et salg på 400 millioner plader er gruppen kun overgået af The Beatles! De bragede igennem med vindersangen Waterloo i det europæiske melodigrandprix i 1974 og derefter det ene hit efter hinanden som 'Dancing Queen', Fernando' og mange, mange flere.

 

Den røde ishockey-hær

Fredag 18. januar på DR2 14:35 – 16:00

Historien om Den Kolde Krig kan fortælles på mange måder. Werner Herzog og Jerry Weintraub fortæller her historien om verdens mest succesrige sportsteam, Den Røde Hærs ishockeyhold, gennem et portræt af holdkaptajnen, Slava Fetisov, og hans rejse fra nationalhelt til politisk fjende samtidig med landets forvandling fra Sovjetunionen til dagens Rusland. Ishockeyholdet var et flagskib i den sovjetiske propaganda. For supermagterne var det Den Kolde Krig, der blev udkæmpet på skøjtebanen, og det lagde et stort pres på spillerne.

 

Anne og Anders i Brexitland: England (2:4)

Lørdag19. januar på DR2 18:30 – 20:00

I fire programmer rejser tv-journalisten Anders Agger og tv-kokken Anne Hjernøe ud til det Storbritannien, de færreste af os kender. Her besøger de en række dansk/britiske familier i Wales, England, Nordirland og Skotland for at blive klogere på, hvorfor briterne ikke mere vil være en del af EU. Og hvorfor vi vil komme til at savne dem. Denne gang rejser Anne og Anders til England for at besøge den 43-årige dansker Natasha Bujnoch, der lever som professionel hundetræner i Middlesmoor, North Yorkshire. Et sted, hvor mælkemanden stadig leverer mælken, og hvor den lokale pub er byens forsamlingshus. Anne kaster sig ud i lokale retter, og Anders tager blandt andet på kaninjagt og til fodbold.

 

Cary Grant - Hollywoods førsteelsker

Søndag 20. januar på DRK 17:00 – 17:50

Archibald Alexander Leach med kunstnernavnet Cary Grant (1904-86) var født i England, men var i en menneskealder en af Hollywoods største stjerner. Han havde en problemfyldt og vanskelig barndom og var livet igennem plaget af usikkerhed og manglende selvtillid. Da han var i halvtredserne, påbegyndte han en lang LSD-terapi for at komme overens med sine dæmoner. Her fortæller han selv og illustrerer med private filmoptagelser om vejen fra en fattig barndom til verdensberømmelse, og ikke mindst om rejsen fra mørket til han til sidst kunne udbryde, at 'jeg er tæt på at være lykkelig'.

 

2. Verdenskrigs store flugtruter – Slovenien

Mandag 21. januar på DRK 20:00 – 20:50

Under 2. Verdenskrig flygtede mange allierede krigsfanger gennem ukendt terræn og fjendeland for at nå tilbage til deres egne. Det var aldrig gået uden modige, lokale modstandsfolks hjælp. I Slovenien flygtede mere end firs krigsfanger fra Stalag 18D. De tilbagelagde mere end 200 kilometer gennem et uvejsomt terræn og måtte ud over elementernes rasen også forsvare sig mod tyske patruljer, baghold og forræderi.

 

Hvilket univers er vi fra?

Tirsdag 22. januar på DR3 17:10 – 18:00

Inden for astronomien er kosmologerne dem, der tør tænke det utænkelige. Som at universet, som vi kender det, ikke eksisterer. At vi kun er en lille del af et meget større billede, et multivers af uendelige proportioner. Nye beviser fra alle fysikkens områder antyder, at det er en reel mulighed. Gør dig klar til at lade dine forudfattede forestillinger om virkeligheden ligge og være åben over for en hel ny verden af muligheder.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 10, 2019
TV-tips, uge 21, 2019
TV-tips, uge 14, 2019