Menu
Forrige artikel

TV-tips, uge 11, 2021

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 922

 

I denne uge skal vi høre om og se på livet i Det Tredje Rige og om svenske modstandshelte under 2. verdenskrig. Vi skal til London i 1600-tallet og i samme århundrede høre om tulipanbiblen i Nederlandene. Rane Willerslev fortæller om menneskets historie, og der er også amerikansk modehistorie og historiequiz på Børsen. Endelig en dokumentar om det bestialske mord på journalisten Khashoggi i Istanbul.

 

Hitlers Nazi-Tyskland: De glemte bånd (1:2)

DR2. 17. marts, kl. 20:10

Britisk dokumentarserie fra 2019. (Lost Home Movies of Nazi Germany) Hvordan var livet i det Tredje Rige? I tiden op til og under 2. verdenskrig forevigede mange tusinde tyskere alle aspekter af deres liv i den tro, at de filmede en ny tids frembrud. Deres private smalfilmsoptagelser giver et helt nyt indblik i livet i Nazityskland - og viser, hvordan almindelige tyskere oplevede Hitlers krig, og hvad de vidste om rædslerne.

 

Pesten i London (1:3)

DR2, 17. MARTS, kl. 23:00

Britisk dokumentarserie fra 2020. (Epidemic: The great plague) Store bylder og massegrave tætpakket med lig. Mellem 1665-1666 blev næsten en fjerdedel af Londons befolkning dræbt af byldepest. Læge Xand van Tulleken, arkæolog Raksha Dave og journalist John Sergeant sporer epidemien tilbage til kilden i sognet St. Giles in the Fields, hvor fattige arbejdere var stuvet sammen. Hvordan spredtes sygdommen? På hvilken måde påvirkede den samfundet?Og er der ligheder med den nuværende coronaviruspandemi?

 

Historiequizzen: Børsen

DR2, 18. marts, kl. 10:30

Der skal quizzes om kriser, konjunkturer og finanskonger, når Adrian Hughes tager ugens deltagere med til Børsen i København. Her skal de bl.a. svare på, om den engelske dampskibsboble mon skabte en finanskrise i 1857, og om Tietgen var skeptisk over for telefoner. Deltagerne er Hanne Fabricius, Kåre Johannessen, Trine Halle og Christian Donatzky.

 

Tulipanboblen - verdens første finanskrak

DR2, 19. marts, kl. 16:00

Østrigsk dokumentar fra 2014. (The Tulip Crach) Tulipanen kom til Europa fra det Osmanniske Rige omkring 1550, og i 1630'erne var gartnerne i Holland begyndt at dyrke den smukke blomst, der viste sig at trives. Borgerne ville have blomsten som pryd i deres haver, og avlerne opdagede, at prisen steg, hvis de holdt lidt på løgene. Til sidst kunne et enkelt kostbart løg sælges til prisen for en villa, og folk havde solgt hus og hjem for at investere i et helt nyt finansielt produkt, nemlig i fremtidige løg! Da boblen sprang i 1637 blev mange familier ruinerede, og landet oplevede en økonomisk tilbagegang.

 

Historien om mennesket - med Rane Willerslev (1:4)

DR2, 21. marts, kl. 12:05

For 6 millioner år siden fik en abe to unger. Den ene blev over tid til en chimpanse. Den anden blev til dig, et menneske, Homo Sapiens. Rane Willerslev fortæller den fantastiske historie om menneskets evolution fra abe til menneske. I dette afsnit handler det om, hvordan vi har levet side om side med andre menneskearter og vi endte med at være den sidste art tilbage på jorden.

 

Fra chic til hip - 70 års modehistorie (1:4)

DR2, 22. marts, kl. 14:20

Amerikansk dokumentarserie fra 2019. (American Style) Historie og mode hænger uløseligt sammen. I krisetider er moden enkel og sparsommelig - i opgangstider er den overdådig og farvestrålende. Vi ser på mode og stil i tiden under 2. verdenskrig, og i efterkrigstiden hvor økonomien blomstrer og Hollywood bliver inspirationskilde til den amerikanernes livsstil.

 

De svenske modstandshelte (1:2) - Smuglingen

DR2, 22. marts, kl. 16:30

Svensk dokumentarserie fra 2020. (Hitlers dödsdömda svenskar) De risikerede deres liv for sandheden. Under 2. verdenskrig finder fem svenske forretningsmænd modet til at advare verden om udryddelsen af Europas jøder. I dobbeltbundede kufferter smugler de tusindvis af dokumenter og billeder ud af Polen, der vidner om et igangværende massemord. Nu ved verden, hvad der sker, men vil nogen lytte til deres budskab? Andet afsnit dagen efter, den 23. marts, kl. 16.25.

 

Dokumania: Tavshedens rige - mordet på Khashoggi

DR2, 23. marts, kl. 20:55

Amerikansk dokumentar fra 2020. (Kingdom of Silence) Den 2. oktober 2018 gik journalist Jamal Khashoggi ind på det saudiarabiske konsulat i Istanbul. Han kom aldrig ud i live. Her dykker vi ned i Khashoggis liv, arbejde og bestialske mord. Og undersøger hans forbindelser til mellemøstlige jihadister og den saudiarabiske kronprins Mohammed bin Salman.

[Historie-online.dk, den 16. marts 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 38, 2020
TV-tips, uge 47, 2020
TV-tips, uge 33, 2020