TV-tips, uge 13, 2018
Menu
Forrige artikel

TV-tips, uge 13, 2018

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 757

Af Christoffer Quist

Onsdag kan man se dokumentarserien ”Store danskere”. Dette afsnit omhandler John Mogensen, hvilket er spændende, eftersom der lige er udkommet en spillefilm ved navn ”Så længe jeg lever” med Rasmus Bjerg. Mogensen er en spændende kunstner at se nærmere på, selvom han er kendt for sine hyggelige folkesange, var der en mørkere side af manden. Torsdag begynder vi påsken med et Marathon forløb af serien ”Vores guddommelige verden med Morgan Freeman”. Dette er en serie, vi har anmeldt før, men siden det er påske, har DRK lanceret et maratonforløb af alle seks afsnit. Fredag fortsætter vi med at undersøge kristendommen med serien ”Biblens gåder”. Det første afsnit omhandler Pagtens ark, et af de mest omtalte kristne objekter, som der er blevet lave mange film om, både fiktive og faktuelle. Igen har DRK lanceret et maraton, så man kan se hele serien, hvis man har lyst. Lørdag er det endnu et maraton, denne gang med dokumentarserien ”Kongehuset indefra”. Serien følger den hverdag, som kongehuset og især vores dronning lever. I dette første afsnit er det både et travlt forår og et statsministerskifte. DRK har igen lavet det til et maraton, hvor næste afsnit af serien omhandler Grønland. Søndag bliver vi ved monarkiet med dokumentarserien ”Kongehuset”. Serien minder meget om serien fra i lørdag, dog er ”Kongehuset” mindre fokuseret på hverdagen og mere på, hvordan kongehuset arbejder. Mandag begynder vi ugen med at se, hvor meget historisk viden vi har samlet i gennem påsken, med quizshowet ”Hvornår var det nu det var”. Selvom showet har nogle år på bagen, er der stadig en ubeskrivelige hyggelig tone i dets atmosfære. Tirsdag kan man se den nye amerikanske dokumentar fra 2017 ”Italien og Mafiaen – en blodig pagt”. Dette er historien om en af de største kriminelle organisationer nogensinde. Det viser sig, at mafiafamilierne er en vigtig del af Siciliens historie. Det er sandsynligt, at den sicilianske mafia blev grundlagt, da Sicilien overgik til feudalismen i 1812. Dog var efter anden verdenskrig, at organisationen virkelig tog fat, hvor den blev en del af den amerikanske slumkultur.

-          Rigtig god fornøjelse.

 

Store danskere: John Mogensen

Onsdag 28. marts på DRK 22:30 – 23:00

I dag, mere end 35 år efter hans død, kender de fleste danskere ham stadig som folkets John med de røde seler og de glade sange. Men bag den joviale facade kæmpede John Mogensen gennem hele sit liv med præstationsangst, alkohol og uforløste kunstnerdrømme. Få historien om en af Danmarks mest populære sangere gennem tiden i det første tv-portræt af John Mogensen nogensinde.

 

Vores guddommelige verden med Morgan Freeman (1:6)

Torsdag 29. marts på DRK 09:25 – 10:15

"Skabelsen" Amerikansk eksistensprogram fra 2015.

Hvor kommer vi fra? Og hvad skete der 'i begyndelsen'? Blev mennesket skabt i Guds billede, eller er vi et resultat af en 13,8 millioner år gammel encellet organisme? Den amerikanske skuespiller Morgan Freeman opsøger kristne, muslimer, jøder, hinduer, oprindelige amerikanere og arkæologer for at få svar på menneskehedens største spørgsmål.

 

Biblens gåder - Pagtens Ark

Fredag 30. marts på DRK 14:50 – 15:40

Tysk dokumentar fra 2015.

Kunne Pagtens Ark være endt på et museum i Afrika? Den britiske professor i jødiske studier Tudor Parfitt mener ikke alene at have lokaliseret en af Israels tolv tabte stammer, men også selve Pagtens Ark, der ifølge Biblen skulle indeholde stentavlen med De ti Bud. Men som altid, når virkeligheden rammer myten, kan det ende med en skuffelse!

 ¨

Kongehuset indefra (1:7)

Lørdag 31. marts på DRK 10:15 – 10:40

Dokumentarserie.

DR har haft en særlig adgang til Kongehusets inderside i et år:
Dronning Margrethe har et travlt forår med fødselsdag, statsministerskifte - og ankomsten af det femte barnebarn.

 

Kongehuset (1:10)

Søndag 1. april  på DRK 09:10 - 09:40

Nytår med brækkede ribben-
Seriens første afsnit skildrer nytårstravlheden, når Dronningen skal beværte flere tusinde gæster ved de tre
nytårskure for rigets fremmeste mænd og kvinder. Det er indledningen til 12 travle måneder for de ansatte, der har deres daglige gang på Amalienborg og de øvrige slotte, hvor Dronningen opholder sig i løbet af året.
Kongehusets ansatte bliver længe i deres job. Her er ofte både 30 og 40 års jubilæer, og følelsen af at være del af en meget gammel tradition betyder meget for dem. Ceremonierne, rejserne, og den megen flytten rundt mellem slottene skaber sammen med jule- og nytårsvagterne en stemning, der ikke findes lige på nogen anden arbejdsplads i Danmark.

 

Hvornår var det nu det var

Mandag 2. april på DRK 09:15 - 09:45

Spørgeleg om årstal med Hans V.Bischoff som vært og indslag om vild travlhed i lufthavnen i
Kastrup i gamle dage, om kulinarisk kunst i glas og ramme, om Christiania, om kold luft i HT, om Norges konge på Themsen og omBrødrene Bisp.

 

Italien og mafiaen - en blodig pagt

Tirsdag3. april på DRK  09:35 – 10:30

Mordene på dommerne Falcone og Borsellino på Sicilien i 1992 er blevet tolket som hævnmord, beordret af lederen af den sicilianske Cosa Nostra,Toto Riina, mod de to mænd, der havde dedikeret deres liv til at komme mafiaen til livs. Men nu tyder meget på, at nogle i den italienske stats hjerte havde en finger med i spillet. Det kunne være historien om de farlige relationer, der har været mellem den italienske stat og mafiaen siden 2. Verdenskrig.

 

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips uge 11, 2018
TV-tips uge 01, 2018
TV-tips, uge 50, 2018