Menu
Forrige artikel

TV-tips, uge 13, 2019

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 587

 

Af Christoffer Quist

Torsdag kan man se den britisk dokumentar fra 2015, ”Kampen mod Islamisk Stat”. Dokumentaren viser på unik vis et førstepersonsperspektiv af, hvordan kampene i Mellemøsten ser ud. Vi følger tre mænd, som uden nogen erfaring bevæger sig rundt i denne krigszone, her får vi også et indblik i deres motivation for at kaste sig ud i sådan en farlig situation. Fredag indledes weekenden med dokumentarserien ” Husker du... 1970”. i dokumentarserien bevæger vi os rundt i de dynamiske 70’ere. Der er ungdomsoprør, den yngre generation bryder med traditionerne, flytter i kollektiver, demonstrere imod krigen i Vietman og er blevet opslugt af hippiekulturen og rock’n roll. Der bliver også bygget til højre og venstre, da Danmark har været i økonomisk opsving og vi får nye tv-serier. Lørdag kan man se den spansk dokumentar fra 2015 ”Verdens mure”, en dokumentar, som kun er blevet mere relevant med tiden. Det er ikke forfærdelige mange års siden at Berlin-muren faldt, men vi har bygget flere mure mellem grænser og folk siden da. Dokumentaren tager udgangspunkt i grænseopdelingen mellem Sydafrika og Zimbabwe, USA og Mexico og Spanien og Marokko, hvor den fortæller folks historie på begge sider af grænserne. Søndag kan man slippe sin indre John Wayne løs, når vi ser den amerikansk dokumentarserie fra 2018 ”USA i farver” med afsnittet - det vilde vesten. Vi befinder os i starten af 1900-tallet, hvor det vilde Westen har haft sin storhedstid, det var en periode som har skrevet sig helt ind i populærkulturen, men hvad skete der, da urbaniseringen for alvor tæmmede det vilde Westen. Mandag starter vi ugen ud med endnu et afsnit af den amerikansk dokumentar ”USA i farver”, denne gang går vi lidt længere op i tiden med afsnittet ”glamour, penge og magt”. Vi ser på nogle af de største og magtfulde dynastier i det tidlige amerikanske landskab. Rockefellers og Vanderbilts leder den økonomiske sektor, imens Kennedy-familien sætter sig på det politiske landskab. Vi følger disse dynastiers ambitioner, grådighed og kyniske fremgang på mesterligvis i farver. Tirsdag slutter vi denne uges tv-tips med dokumentarserien ”Rejsen til slagmarken: Østfronten”. Vi tager på rejse i selskab med Cecilie Nielsen, som følger de danskere, som frivilligt meldte sig til at kæmpe Hitlers krig på Østfronten. Nielsen tager et interessant kig på den magt ideologierne havde over en lille del af den danske ungdom. Hun skildrer også deres forfærdelige rejse, som indbefattede, kolde kampe imod Den Røde Hær, folkemord og til sidst det tredje riges fald ved Berlin. 

Rigtig god fornøjelse.

 

Kampen mod Islamisk Stat

Torsdag 28. marts på DR3 17:10 – 18:00

Tre mænd tager til Mellemøsten for at deltage i kampen mod Islamisk Stat. De har ingen militæruddannelse, de har intet kendskab til området, og de har ingen idé om, hvad der venter dem - men de ved, at deres frivillige indsats kan koste dem livet. Vi følger dem her, mens de bevæger sig i nogle af de mest farlige og uforudsigelige krigszoner i verden. Deres deltagelse i krigen giver et unikt indblik i kampen mod den berygtede terrororganisation, der slår alle ihjel, som yder modstand.

 

Husker du... 1970

Fredag 29. marts på DR2 18:00 – 19:00

- året er 1970.

Nu tager "Husker du..." fat på et nyt årti. 1970 - et år hvor ungdommen for alvor gør mod forældregenerationen. Nogle unge flytter i kollektiv og nogle længere end det - de flytter i Thylejr. Hver dag sin demonstration - sådan ser gadebilledet ud i 1970. Danskerne demonstrerer blandt meget andet, mod Vietnam, mod Verdensbanken, mod uddannelsessystemet og for ligeløn. Det er også året, hvor vi får en ny Lillebæltsbro og hvor vi kan fejre 25-året for Danmarks befrielse. Og så er det i 1970, at TV-serien 'Huset på Christianshavn' får premiere.

 

Verdens mure

Lørdag 30. marts på DR2 10:45 – 11:40

Da Berlinmuren faldt i 1989, troede de fleste, at det var slut med mure mellem mennesker. Men det er gået helt modsat. Aldrig i menneskehedens historie er der blevet bygget så mange skel mellem naboer som nu. Aldrig har der været så mange kilometer pigtrådshegn, grøfter og mure i de mest forskelligartede og afsidesliggende egne af verden. Vi møder her mennesker på begge side af murene og pigtrådshegnene mellem Sydafrika og Zimbabwe, USA og Mexico og Spanien og Marokko.

 

USA i farver - det vilde vesten

Søndag 31. marts på DRK10:40 – 11:30

I 1900-tallets begyndelse er landet vest for Mississippi stadig et vildt land, fyldt med indfødte folk, vilde dyr og lovløse revolvermænd. Mange af dem, der forsøger at tæmme det, ender som myter og legender. Men i løbet af de næste tres år smider 'the West' denne spændetrøje og udvikler sig til den dynamiske region, der viser vejen til det moderne USA. Hidtil usete arkivoptagelser og sjældne privatoptagelser fortæller historien i farver.  

               

USA i farver - glamour, penge og magt

Mandag 1. april på DRK 20:00 – 20:50

I midten af 1900-tallet dominerede den amerikanske elite nationen. En håndfuld velhavende familier som Rockefellers og Vanderbilts bruger enorme formuer på at opbygge deres dynastier. Roosevelts og Kennedy'erne skaber deres politiske dynastier. Mens aviskongen William Randolf Hearst fylder sine aviser med historier om deres glitrende liv. Hidtil usete arkivoptagelser og sjældne privatoptagelser fortæller historien i farver.

 

Rejsen til slagmarken: Østfronten

Tirsdag 2. april på DRK 20:00 – 20:45

Da Hitlers Nazityskland invaderede Sovjetunionen i 1941, begyndte en ideologisk udryddelseskrig med millioner af døde til følge. I dette program rejser Cecilie Nielsen i fodsporene på de danskere, som meldte sig frivilligt til Waffen SS for at kæmpe på nazisternes side. Ikke mindst på officeren Per Sørensen, som hun følger fra den ideologiske skoling i Tyskland til blodige og grusomme kampe i sumpene på Østfronten til det endelige sammenbrud i Berlins gader i 1945.

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 34, 2018
TV-tips, uge 32, 2018
TV-tips, uge 33, 2019