Menu
Forrige artikel

TV-tips, uge 24, 2020

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 532

 

Velkommen til ugens TV-tips, hvor vi skal stifte bekendtskab med irske bæredygtige får, tuberkulosevaccine, seriemordere og politivold. Men også Robert Kennedy, Lise Nørgaard og Tyskland, Aarhus Rådhus og Fanø. Monty Python's Flying Circus igen, igen – og Adam Holm afslutter sine debatter om den danske-tyske grænse. God fornøjelse!

 

Kampen om historien (4:4) Verdens bedste grænse?

DR2, 10. juni, kl. 21:00

Adam Holm inviterer til debat om den grænse, der blev resultatet af afstemningen i Slesvig i 1920. Et flertal blandt nordslesvigerne stemte JA til at vende tilbage til det danske rigsfællesskab. Men kan man overhovedet tale om en genforening ? Og har vi glemt, at der har været masser af konflikter i årene efter den nye grænsedragning ?

 

I politiets vold: Betjentens ord mod dit

Dansk dokumentar fra 2018

DR2, 11. juni, kl. 23:55

Anholdt og smidt i detentionen for at smide en stump pølsebrød. Slået og sparket uden grund. Smidt i jorden med 6 mistede tænder og en knust kæbe til følge. Sådan lyder anklagerne fra 3 danskere, der alle har klaget over politiet.
Betjentene benægter beskyldningerne og alle 3 klager er blevet afvist. Og sådan går det for langt de fleste af de mange hundrede, der hvert år klager over politiet. Den Uafhængige Politiklagemyndighed siger at den jagter sandheden i alle sager. DR2 Dokumentar gennemgår sagerne og undersøger hvor grundig den jagt er og hvordan man er stillet, når det er betjentens ord mod dit.

 

Bæredygtige får på grønne bjerge

DK4, 12. juni, kl. 17:35

I modsætning til mange af de vestlige lande, fandt den industrielle revolution aldrig sted i Irland og i det irske landbrug. Så da lande som Danmark omlagde små landbrug til større, forblev det irske landbrug baseret på mindre familiedrevne gårde. Sammen med det irske klima skaber dette de optimale forhold for et bæredygtigt landbrug med fokus på dyrevelfærd.
Derfor besluttede den irske fødevarestyrelse, Bord Bia, at lancere det første nationale bæredygtighedsprogram, kaldet Origin Green. Et tiltag, der faktisk også kommer de danske forbrugere til gode.
I dette program besøger dk4 en række irske landmænd for at finde ud af, hvorfor det er vigtigt for dem at være med i Origin Green, og hvordan de ser, at bæredygtighedsprogrammet er med til at sikre bedre dyrevelfærd og en lysere fremtid for kloden.

 

Robert Kennedys amerikanske drøm

Fransk dokumentar fra 2018.

DR2, 13. juni, kl. 12:20

Robert Kennedy (1925-68) var justitsminister i sin brors, præsident John F. Kennedys regering, da præsidenten blev skudt i 1963. Robert fortsatte ikke under efterfølgeren Lyndon B. Johnson, men valgte at stille op og blive valgt som New Yorks senator i 1965. I de næste år begyndte han at udvikle sin egen politik og forfølge sine egne mål. Hans politiske visioner var måske utopiske og naive, og de delte i hvert fald vandene i en sådan grad, at han ligesom sin bror endte med at blive skudt.

 

Monty Python's Flying Circus (1)

Klassisk britisk sketchserie fra 1969-74.

DR2, 13. juni, kl. 16:55

I 1969 skabte fem gale englændere og en enkelt mindst lige så gal amerikaner tv-historie, da de lancerede den gakkede sketchserie Monty Python's Flying Circus. Gå amok i alle de gyldne Python-øjeblikke leveret af John Cleese, Graham Chapman, Eric Idle, Terry Jones, Michael Palin og Terry Gilliam.

 

Et elskeligt hus - Aarhus Rådhus

DR2, 14. juni, kl. 16:20

Arne Jacobsens arkitektoniske mesterværk. Aarhus Rådhus i 75 år.
Det var et ultramoderne hus, arkitekterne havde tegnet i 1937, da der skulle bygges nyt rådhus i Aarhus. Og så startede balladen. Mange mente, at huset var en kedelig betonkasse uden stil og storhed - og der var ikke noget tårn... Så arkitekterne måtte tilbage til tegnebordet og tilføje et tårn. Siden indvielsen 2. juli 1941 har huset erobret alle hjerter, og folk fra hele verden kommer for at beundre det unikke hus. I dag står det som et hovedværk i den skandinaviske modernisme.

 

Kvik, det er en tysker

DK4, 14. juni, kl. 18:45

De fleste i Danmark kender Lise Nørgaard som journalist, forfatter og "mor" til "Matador". Men de færreste har kendskab til Lise Nørgaards store kærlighed til Hamborg, til tysk musik, litteratur og kunst -" til hendes beundring for kansler Angela Merkel og for tyskernes evne til at overkomme selv de største udfordringer.
Som barn holdt Lise Nørgaard ofte ferie hos familien i Hamborg.
Som nygift besøgte hun igen byen, og lige efter krigen rapporterede hun som ung journalist fra den sønderbombede by.
Senere er Lise Nørgaard som kulturrejsende gang på gang vendt tilbage til byen ved Elben og Alsteren, og i december 2015 besluttede hun endnu en gang at tage turen til Hamborg for – så at sige – at gå i egne fodspor.
dk4 fik mulighed for at tage med, og derfor giver dette program et unikt indblik i Lise Nørgaards relationer og kærlighed til især Hamborg, men også til tysk kultur og til tyskere.

 

I fodsporene af en fannik

DK4, 15. juni, kl. 13:15

Vi er i Nordby på Fanø -" bare 12 minutter med færgen fra Esbjerg -" og vi er i selskab med den lokale guide Jan Jepsen og hans følgesvend Mads Thybo. Jan er en ægte fannik -" og hvad det vil sige, fortæller han om. Tidligere var Jan beredskabschef, men er i dag pensionist -" og han nyder nu at ha' tid til at dele ud af sin viden om de lavloftede Fanø-huse, om byggestilen og de smalle gader, stier og slipper, og ikke mindst de mange små underfundige historier fra livet på øen. Jan fortæller også om dengang øboerne købte sig fri af kongen i 1741, om de mange Fanø-traditioner og om den voldsomme stormflod i 1981.

 

De usynlige seriemordere (1:6) Snigmorderne fra Washington DC

Amerikansk dokumentarserie fra 2020.

DR2, 15. juni, kl. 23:00

I 23 dage i efteråret 2002 terroriserede de to snigskytter John Allen Muhammad og John Lee Malvo Washington D.C. Fra bagagerummet af deres blå Chevrolet Caprice kørte de rundt og skød og dræbte tilfældige. For første gang fortæller efterforskere, ofrenes familier og Lee Malvo selv, historien om de koldblodige nedskydninger.

 

Verdens farligste sygdom - Farlig Mission

DR2, 16. juni, kl. 22:00

Lasse Spang Olsen rejser med professor Peter Lawætz Andersen, til Sydafrika for at afprøve en vaccine, som han har udviklet, imod verdens farligste bakterie, Tuberkulose. Sygdommen florerer i nogle af verdens mest belastede områder med høj kriminalitet og stor smittefare. Også herhjemme er de første tilfælde dukket op og udviklingen bliver betragtet med stor alvor, fordi stadig flere Tuberkulosebakterier bliver ufølsomme over for gængse behandlinger. Hvad ikke mange ved er, at også elefanter og løver kan få sygdommen og Dr. Andersens resultater bliver derfor også nøje fulgt af chefveterinæren for dyrereservatet Kruger park som har inviteret Peter med på indfangelsen af en vild elefant der skal testes for tuberkulose.
Vi forbinder ofte forskning med kittelklædte mænd og kvinder i laboratorier. Men Lasse Spang Olsen har fulgt en række danske videnskabsfolk rejser til verdens ende på farefulde missioner i søgen efter løsninger på problemer, som kan komme os alle til gode.

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 48, 2019
TV-tips, uge 25, 2019
TV-tips, uge 21, 2020