Menu
Forrige artikel

TV-tips, uge 39, 2019

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 1242

 

Denne gang er der dokumentarudsendelser om fodbold, både dansk og internationalt, dram om Baader Meinhof-gruppen, Mount Everest, en engelsk cykelfabrik, danske katastrofer og en dansk digter. God fornøjelse!

Baader Meinhof-komplekset

Tysk actiondrama fra 2008.

DR K, 25. september, kl. 23:00

I 1967 chokeres den vesttyske journalist Ulrike Meinhof, da en studerende bliver dræbt af en politimand under en demonstration. Meinhof bliver en del af et stadig mere radikaliseret venstreorienteret miljø, og sammen med Andreas Baader og Gudrun Ensslin danner hun terrorgruppen Rote Armee Fraction. Nu begynder en voldelig og blodig kamp for at omstyrte den tyske stat.

 

24 timer vi aldrig glemmer - Da Danmark bankede Sovjet

DR K, 26. september, kl. 13:40

En solbeskinnet grundlovsdag, onsdag den 5. juni 1985, står det danske dynamithold overfor sin hidtil største udfordring i Idrætsparken: Et topmotiveret sovjetisk landshold. Midt under den kolde krig er Sovjetunionens fodboldspillere landets bedste reklame: De er teknisk overlegne og holder aldrig op med at løbe. Mød bl.a. Klaus Berggreen og Per Frimann i historien om den dag, dansk fodbold ramte den absolutte verdenselite - og blev der.

 

Verdens mægtigste bjerge: Mount Everest (1:4)

Britisk naturserie fra 2018.

DR3, 27. september, kl. 15:25

Bjerge - skrækindjagende steder med ufattelige farer. Gennem tiden har de fascineret os og lokket os op i højderne. Her udforsker vi fire af verdens mest ikoniske tinder - fra de første frygtløse pionerer, der satte alt på spil for at nå toppen til de mennesker og dyr, der kæmper for at overleve på bjergsiderne i dag. Første gang om Himalayas majestætiske monark - Mount Everest.

 

Cykelfabrikken

Britisk dokumentar fra 2016.

DR2, 28. september, kl. 19:00

Greg besøger Storbritanniens største cykelfabrik, der producerer 150 foldecykler i døgnet, og forsøger også at bygge sin egen cykel. Den sammenklappelige cykel eller foldecyklen daterer sig tilbage til 1870'erne, og under 2. Verdenskrig blev der fremstillet 70.000 af dem, som faldskærmstropperne havde med,når de blev nedkastet bag fjendens linjer.

 

Historien om Fifa

Fransk dokumentar fra 2016.

DR2, 29. september, kl. 13:30

Det internationale fodboldforbund, Fifa, er siden kongressen den 28. maj 2015 fremstået som en total korrupt organisation med manipulerede valg, nærmest køb og salg af mesterskaber, bestikkelser og til sidst anholdelser af to ledere i toppen af organisationen. Da Sepp Blatter, præsident for Fifa gennem 17 år, blev tvunget til at træde tilbage var det uden fortilfælde i fodboldens historie. Se her, hvordan en lille non-profit forening, der blev stiftet i 1904, kunne ende som et gennemkorrupt multinationalt finansimperium.

 

Danske katastrofer - Branden på Hotel Hafnia 1973 (1:6)

DR K, 30. september, kl. 19:00

Lørdag den 1. september 1973 sniger en pyroman sig ind på det gamle hotel Hafnia i hjertet af København. Lynhurtigt breder ilden sig i de gamle trækonstruktioner og mange bliver fanget på de øverste etager. 35 mennesker omkommer den nat. Børn og voksne. Hele familier bliver udslettet.
Med øjenvidneberetninger fra to tidligere røgdykkere og en overlevende, fortæller historikeren Rasmus Dahlberg om en af de værste danske hotelbrande nogensinde. En brand der trækker sine spor helt op til i dag.

 

Bøger, der gør en forskel - Halfdan Rasmussen

DR K, 1. oktober, kl. 21:00

Danmarks store rimsmed Halfdan Rasmussen er kendt af alle, store som små. Vært Maria Månson går på opdagelse i Rasmussens vrøvlerim og Tosserier. Findes der god og dårlig vrøvl? Og hvorfor blev Halfdan Rasmussen kendt som børnedigteren og ikke anerkendt for sine voksendigte?

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 24, 2020
TV-tips, uge 25, 2020
TV-tips, uge 47, 2020