Menu
Forrige artikel

TV-tips, uge 15, 2018

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 126

Af Christoffer Quist

 Onsdag kan man se dokumentarserien ”Store Dansker”. Dette afsnit omhandler Dan Turell, den danske digter, som var meget mere end bare digter. Han begyndte med talrige forskellige jobs af alle størrelser før han blev digter. Turell er kendt for sine venstreorienterede synspunkter, der også kom til udtryk i mange af hans bøger. Torsdag kan man få endnu et afsnit af dokumentarserien ”Galskab”. Serien fokuserer på nogle af de mørkeste kapitler i vores verden. Dette afsnit omhandler Jongløren, som tager os med på sin personlige rejse med syfilis, og hvordan han var den første patient, der blev kureret. Dette er historien om de forfærdelige forhold, nogle patienter var udsat for, samt det videnskabelige gennembrud, der var med til at sætte en stopper for sygdommen. Fredag kan man se den tyske dokumentarserie ”Biblens gåder”, hvor dette afsnit beskæftiger sig med myten om, hvordan Moses skilte vandene og ledede sit folk ud af Ægypten. Mange vil nok mene, at historien bare en bibelsk fortælling, men nu mener man, at der kan være stykker af sandhed over myten. Der bliver også sendt et ekstra afsnit af serien lige bagefter. Lørdag står det ikke så godt til med dokumentarer på public-service kanalerne, vi forslår derfor at slå over på Viasat history for at kunne følge et tema om anden verdenskrig. Nemlig serien ”2. verdenskrig, et imperiums pris”. Det skal lige næves, at der lige bagefter bliver sendt endnu en serie, ”Projekt Nazi”. Søndag ser det bedre ud med dokumentarerne, da vi slår tilbage til DRK for at kunne se den amerikanske dokumentar fra 2016 ”Challenger-katastrofen med nye øjne”. Som titlen på dokumentaren afslører, er det en dybere forståelse af, hvad der forudsagde den forfærdelige rumfartsmission, der endte med en eksplosion. Mandag begynderr vi ugen med en fransk dokumentar fra 2016, ”1956 - En ny verdensorden”. Dokumentaren tager udgangspunkt i året 1956, hvor Sovjetunionen spiller med musklerne og viser sig fra en af sine mest brutale sider, da det slår folkeoprøret ned i Budapest. Frankrig og England er heller ikke uskyldige i disse år, da de også prøver med magt at få kontrol over Suez-kanalen. Tirsdag bliver der sendt endnu en fransk dokumentar, denne gang fra 2017 ”Ubådens hemmelige opfinder”. John Philip Holland var født i Irland og var noget af et selvlært geni, han var indtil for nylig gået i glemmebogen, men Holland stod bag et af de mest effektive og frygtede krigsvåben til dags dato.

-          Rigtig god fornøjelse.

 

Store danskere - Dan Turell

Onsdag 11. april på DRK 20:00 – 21:00

Dan Turell er en af de få danske digtere, der formår at nå alle danskere.
Hvad enten det er ved abstrakte digte, Vangede Billeder, klummer eller med den navneløse journalist i Mord-bøgerne. Onkel Danny er en grænseløs provokatør - men Dan Turell er meget mere end det.

 

Galskab: Journal nr. 8841 – Jongløren

Torsdag12. april på DRK 14:35 – 15:15

Det uhyggelige ved syfilis er, at den bliver siddende og lurer i kroppen, og kan bryde ud efter mange år med et dødeligt angreb på hjernen. Det skete for jongløren efter 22 år. Og disse patienter fyldte hver femte seng på sindssygehospitalerne. Der fandtes ingen kur på sindssygehospitalerne, men jongløren blev udsat for et eksperiment. Han fik malaria, feberen reddede hans liv og kurerede hans impotens. Få år senere sendte han et foto af sin lille søn til sygeplejersken. Opfinderen af kuren fik nobelprisen.

 

Biblens gåder - Da Moses skilte vandene

Fredag 13. april på DRK 16:30 – 17:20

Moses, der delte Det Røde Hav, så israelitterne kunne komme tørskoede over, er det største mirakel i forbindelse med israelitternes udvandring fra Ægypten, men er for mange bibelforskere også det sværeste at forklare. Mange tvivler på, at det overhovedet har fundet sted. Men både den bogstavtro kristne, tidligere elitesoldat Bob Cornuke og Carl Drews, computerspecialist og klimaforsker, mener fra hver sit udgangspunkt at kunne konkludere, at Biblens beskrivelse kan være sand.

 

2. Verdenskrig: Et imperiums pris (4)

Lørdag14. april på Viasat history 09:35 – 10:30

Tyskland forsøger at neutralisere britiske styrker i luften. Det tyske Luftwaffe er blevet afskrækket, men så begynder Blitzen. Tyskerne støtter deres allierede i Nordafrika.

 

Challenger-katastrofen med nye øjne

Søndag15. april på DRK 11:35 – 12:20

I 1986 eksploderer NASA-rumfærgen Challenger blot 73 sekunder efter opsendelse. De syv mennesker, der er ombord, omkommer. Tredive år efter tragedien undersøger National Geographic historien om Challenger. Det foregår her gennem sjældent sete billeder, videoer og rapporter.

 

1956 - En ny verdensorden

Mandag16. april på DRK19:05 – 19:56

I begyndelsen af november 1956 er Den Røde Hær på vej til Budapest for at nedkæmpe det folkelige oprør mod det kommunistiske styre. I Egypten angriber franske, engelske og israelske tropper Suez-kanalen i et forsøg på at styrte den arabiske nationalist præsident Nasser. Den 7. november har Nasser vundet og Frankrig og England har mistet kontrollen over Egypten. Og Moskva har med nedkæmpelsen af de ungarske oprørere sendt et signal om, at Østeuropa vil vedblive med at være under Sovjetisk kontrol.

 

Ubådens hemmelige opfinder

Tirsdag17. april på DRK 19:05 – 19:56

Den irsk fødte opfinder af den moderne ubåd, John Philip Holland, var den milde lærer, der opfandt et af de mest effektive krigsvåben. Han var en irsk patriot, hvis første fungerende ubåd blev finansieret af irske revolutionære. Senere udviklede han de første amerikanske og britiske ubåde. Holland var et selvlært geni, men hans bemærkelsesværdige opfindelse blev udnyttet af amerikanske erhvervsinteresser, og han selv gik i glemmebogen - indtil nu!

 

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips uge 03, 2018
TV-tips uge 44
TV-tips uge 41