Menu
Forrige artikel Næste artikel

TV-tips uge 24

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 268

 

Af Christoffer Quist

Onsdag kan man på DRK se det andet afsnit af ”Rejsen til verdens navle”. Med Troels Kløvedal og hans besætning der består af bl.a. Ib Michael og Hanne Danielsen, bliver vi taget med på en rejste ud i verden. I dette afsnit rejser vi til Kokosøen og Galapagosøerne, hvor førstnævnte var et populært sted for pirater, hvor de nedgravede skatte. Torsdag kan man se den britiske dokumentar ”Universets gåder”. Dokumentaren går i dybden med de kæmpe fremskridt menneskeheden har taget indenfor fysisk og teknologi i de sidste 50 år. Dokumentaren har fået fat i enestående optagelser fra bl.a. Albert Einstein, Richard Feynman, som du nok ikke har hørt før. Fredag starter vi weekenden af med første afsnit af serien ”Hvordan grækerne ændrede verden”. Vi bliver i dette afsnit taget med tilbage til det antikke Grækenland, hvor som på dette tidspunkt var en samling af bystater. Denne historiske tidsperiode, var vuggestedet for en tidlig form for demokrati, hvor man kan sporer elementer tilbage til vores tid.  Andet afsnit bliver sendt lige bagefter med titlen ”Hvordan romerne ændrede verden”. Lørdag kan man se det sidste afsnit af den amerikanske dramaserie ”Holocaust”. Vi anbefalet serien for nogle uger siden så hvis man syntes at den var spændende skal man næsten havde det sidste afsnit med. Søndag kan man en anden serie vi før har anbefalet ”Store danskere”, denne gang med Knud Rasmussen. Knud Rasmussen blev kendt for verdens længste rejse via hundeslæde, men Rasmussens passion for Grønland er nok hvad vi dansker kender ham bedst for.  Mandag starter vi ugen ud med det sidste afsnit af ”Edison”. Serien har skabt et portræt af den kendte opfinder, som har ændret vores verden. Dog skal der påpeges at Edisons største kontribution til verden var at kunne privatisere og kommunalisere disse store opfindelser, således at det var tilgængeligt for befolkningen. Edison har i moderne tid fået ry for at få tildelt æren for opfindelser som han egentlig ikke selv opfandt. Tirsdag er der noget for dem som elsker kongehuset, da det sidste afsnit af serien ”På sporet af Dronningerne 600 års Danmarkshistorie” bliver sendt. Dette sidst afsnit omhandler dronning Ingrid, som var dronning fra 1947 til 1972. Dronningen havde før hendes tid som regent oplevet to verdenskrige og befandt sig nu i en tid, hvor verden atter var politisk ustabil. 

-          Rigtig god fornøjelse

 

Rejsen til verdens navle (2:5)

Kl. 12:05 til 13:05 (1t 00m) på DRK

Mod Kokosøen og Galapagosøerne. Nordkaperen er stukket til søs i det store og øde Stillehav. Første stop er Kokosøen, hvor sørøverne gravede deres enorme skatte ned. Efter et besøg på den frodige stille-havsø bliver der også tid til et dyk med bl.a. hammerhajer. Herefter sættes kursen mod næste stop Galapagosørne, hvor fregatfugle, havleguaner og søløver venter.

 

Universets gåder

Kl. 18:05 til 19:05 (1t 00m) på DRK

I løbet af det 20. århundrede har fysikken gennemgået en revolutionær udvikling. På samme tid bredte massemedier som radio og tv sig, så man ved selvsyn kunne se og høre de videnskabelige genier. Sjældne optagelser med store forskere som Albert Einstein, Richard Feynman og Stephen Hawkings m.fl. giver et unikt indblik i deres liv og personligheder. For selv om videnskabelige landvindinger både kræver intelligens og talent, er det i sidste ende den enkelte forskers karakter, der fører til de store opdagelser.


Hvordan grækerne ændrede verden (1:3)

Kl. 14:55 til 15:45 (0t 50m) på DRK

Antikkens Grækenland var det moderne Europas vugge. For omkring 3.000 år siden blev det kulturelle grundlag for den vestlige civilisation lagt her ved Middelhavet. Det var i det antikke Grækenland demokratiet blev født, store filosoffer udtænkte begyndelsen til en videnskabelig tankegang, teatre blev til underholdning for de store masser, og de første Olympiske Lege blev afholdt.


Holocaust (5:5)

Kl. 17:10 til 18:45 (1t 35m) på DRK

Amerikansk dramaserie fra 1978.Modstandsbevægelsen i Warszawas ghetto har indledt en opstand mod den tyske overmagt. Karl bliver sendt til Auschwitz, men bliver tilstået et sidste møde med den gravide Inga. Under et partisanangreb på en tysk konvoj bliver Helena dræbt, og Rudi bliver fanget og sendt til lejren Sobibor.


Store danskere - Knud Rasmussen

Kl. 15:25 til 16:05 (0t 40m) på DRK

Verdens længste rejse på hundeslæde fra Grønland til Stillehavet førte ham lige ind i verdensberømmelsen. Han var splittet mellem sit liv i Danmark og en dyb længsel efter Grønland. Han sørgede for at hele Grønland blev samlet under dansk flag og skrev Grønland ind i danskernes hjerte med beretninger fra sine fantastiske rejser.

Edison (2:2)

Kl. 13:40 til 13:35 (0t 55m) på DRK

Vi tænder lyset, ser film og hører musik, men vores daglige aktiviteter ville ikke være mulige uden Thomas Edison. Den amerikanske opfinder har med sin nysgerrighed og lidenskab for innovation og konkurrencer skabt den moderne verden, vi i dag lever i. Fortællingen om Edison er historien om en af verdens største, flittigste og mest anerkendte opfindere - en mand med over tusind patenter på cv'et.

På sporet af dronningerne 600 års Danmarkshistorie (6:6)

Kl. 18:25 til 19:05 (0t 40m) på DRK

Hun er den første dronning, vi kan fortælle om gennem levende billeder nærmest fra vugge til død. I dette program portrætterer vi den smukke svenske prinsesse som blev gift med den bramfri danske sømandsprins. Et par som inviterede pressen indenfor i de private gemakker og som gnubbede skuldre med socialdemokratiske statsministre og fodboldfans. Ingrid oplevede to verdenskrige, voldsomme revolutioner og helt utrolige teknologiske landvindinger. Hun oplevede også, hvordan kongehuset igen og igen blev udsat for voldsom kritik og folkelig uvilje. Dronning Ingrid døde på tærsklen til et nyt årtusinde. Det er blevet sagt, at hun var den sidste rigtige dronning i Danmark.

 

 

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 15
TV-tips uge 21
TV-tips uge 25