Menu
Forrige artikel

TV-tips, uge 3, 2020

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 551

 

Ugens flow-TV-tips indeholder udsendelser med flere forskellige temaer: Marlene Dietrich, nazifotografens sommer i Danmark, det vilde vesten, dansk underholdningshistorie, historien om Motown og om Europa. Og så er der selvfølgelig fjerde del af serien om Frederik IX – og storfilmen Broen over floden Kwai.

God fornøjelse!

 

Hitlers hemmelige Danmarksbilleder (1:3)

Nazifotografens sommer i Danmark.

DR2, 15. januar, kl. 18:00

Ændrede den tyske fotograf Walter Frentz Danmarkshistorien, da han i sommeren 1943 fortalte Hitler, hvad han havde set og oplevet på sin rejse rundt i Danmark? Var han medvirkende til samarbejdspolitikkens sammenbrud? I dette afsnit får værten Mikkel Frey Damgaard kontakt til fotografens søn i Berlin, som har hundredvis af ukendte fotos fra rejsen til Danmark. Og med dem i hånden begynder Mikkel sin rejse i fodsporene på Walter Frentz rundt i Danmark, for at undersøge, hvad fotografen oplevede i det sommerland, hvor modstanden mod den tyske besættelse får mere og mere fat.

Anden del sendes kl. 21.

 

USA i farver - det vilde vesten

Amerikansk dokumentar fra 2018.

DR2, 16. januar, kl. 17:10

I 1900-tallets begyndelse er landet vest for Mississippi stadig et vildt land, fyldt med indfødte folk, vilde dyr og lovløse revolvermænd. Mange af dem, der forsøger at tæmme det, ender som myter og legender. Men i løbet af de næste tres år smider 'the West' denne spændetrøje og udvikler sig til den dynamiske region, der viser vejen til det moderne USA. Hidtil usete arkivoptagelser og sjældne privatoptagelser fortæller historien i farver.

 

Lili Marleen - Sange der ændrede verden

Lili Marleen - Marlene Dietrich.

DR2, 17. januar, kl. 19:50

Der findes sange, der har haft så stor betydning i verdenshistorien, at man kan sige, de har været med til at ændre verden. Under 2. Verdenskrig bliver den sørgmodige slager, Lili Marleen, der handler om en ung pige, som står under en lanterne og venter på sin elskede, en vigtig brik i kampen mod nazismen.

 

Broen over floden Kwai

Oscar-belønnet britisk storfilm fra 1957.

DR2, 18. januar, kl. 17:20

Under 2. verdenskrig beordres britiske soldater i japansk fangenskab til at bygge en bro over floden Kwai. Den regelrette oberst Nicholson ser arbejdet på broen som et udtryk for britisk styrke og moral, men en kommandostyrke er samtidig på vej gennem junglen for at ødelægge broen.
David Leans mesterlige storfilm modtog hele syv Oscars, bl.a. for bedste film og bedste instruktion.
Shears: William Holden.
Oberst Nicholson: Alec Guinness.
Major Warden: Jack Hawkins.
Instruktion: David Lean.

 

Alle tiders underholdning (1:8)

- en krønike om dansk populærkultur, 1890-1910.

DR2, 19. januar, kl. 11:40

Gøgl, cirkus og negre.
Det var underholdning for 100 år siden.
I Zoologisk Have blev såkaldt vilde mennesker - indere, kinesere og afrikanere - udstillet ved siden af de vilde dyr. Gøglere som Professor Labri blev udsat for chikane og restriktioner, og balletdanserinden Clara Pontoppidan vakte voldsom forargelse, da hun optrådte i cirkus og på film. De levende billeder kom til Danmark i 1896.
Og på få år blev filmen den største trussel mod den gammeldags underholdning.
Tilrettelæggelse: Liv Thomsen.

Anden del følger umiddelbart efter.

Og på DR1 kan man se fjerde og sidste del af serien om Frederik IX kl. 20.

 

Hitsville: Historien om Motown

Amerikansk dokumentar fra 2019.

DR2, 20. januar, kl. 12:15

Pladeselskabet Motown Records blev grundlagt i 1958 og har skabt stjerner som Diana Ross, The Supremes, Stevie Wonder og Marvin Gaye. Gennem sjældne arkivoptagelser og interviews med flere af selskabets største stjerner dykker vi ned i historien og hører, hvordan grundlæggeren Berry Gordy forvandlede det uafhængige Detroit-pladeselskab til en hit-fabrik, hvis unikke sound ændrede USA.

 

Europas historie - oprindelse og identitet (1:6)

Tysk dokumentarserie fra 2017.

DR2, 21. januar, kl. 17:30

Hvad er Europa? Hvor og hvornår begyndte Europas historie? Og hvad forbinder eller adskiller europæerne? Historiker Christopher Clark udforsker de forskellige kapitler i Europas utrolige historie. De første spor fører til oldtidens Grækenland, nærmere bestemt Kreta. Her finder man myten, der gav navn til kontinentet - nemlig fortællingen om prinsesse Europa, som blev kidnappet af Zeus.

 

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 15, 2019
TV-tips, uge 15, 2020
TV-tips, uge 19, 2019