Menu
Forrige artikel Næste artikel

TV-Tips uge 35

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 357

Af Christoffer Quist

Onsdag starter vi ud på DRK, hvor der er noget for kampflysnørderne, men serien ”B-2 Spirit bombefly i krig”. B-2 Spirit er et bombefly produceret af Northrop Grumman. Den specielle kantede stealth-form gør den næsten usynlig over for radar, den såkaldte Stealth-teknologi. Dette er historien om hvordan teknologien blev udviklet, samt hvilke missioner flyet har været en del af. Torsdag kan man se det sidste afsnit af dokumentarserien ”Vores guddommelige verden med Morgan Freeman”. Vi får sammen med den ikoniske fortæller Morgan Freeman undersøgt forskellige religioner og deres syn på livet og døden. Dette afsnit omhandler nærdødsoplevelser i antikke kulturer. Fredag starter vi weekenden af med første afsnit af dokumentarserien ”Apokalypsen”. Dette første afsnit omhandler første verdenskrig, hvor der bliver undersøgt hvordan krigen startede og om det kunne være undgået. Lørdag slår vi om på National Geographic for at se et afsnit af ”Nazi-megakonstruktioner”. Serien omhandler nogle af de mest vanvittige militærprojekter Hitler igangsatte, men som ofte ikke blev benyttede eller virkede.  Dette afsnit handler dog om noget der virkede ganske udmærket i begyndelsen af anden verdenskrig, det tyske luftvåben, Luftwaffe. Søndag slår vi tilbage til DRK, for at runde weekenden af med dokumentarserien fra BBC ”Britiske slotte: Castle Howard”. Igennem serien følger vi Philip Spencer, der til dagligt er ejendomsmægler der har en special indsigt i de britiske slotte. Vi bliver taget med på en rejse der viser hvor utrolig smukke de britiske middelalder slotte var, samt får historien bag deres funktion og hvem de tilhørte. Mandag starter vi ugen ud med to afsnit af serien ”husmorens storhed og fald”. Serien går bare 50 år tilbage hvor husmoren var den fast del af mange danske hjem. Denne måde at opbygge kernefamilien havde sine fordel, men også sine ulemper. Tirsdag kan man se dokumentarserien ”hemmeligheder fra oven”. Vi skal sammen med historikeren Bettany Hughes og luftarkæologen Ben Robinson tage et nyt perspektiv på nogle af de mest historiske konstruktioner i verden. I dette andet afsnit er det Stonehegns i England som der bliver kastet nyt lys over. 

-          Rigtig god fornøjelse.

B-2 Spirit bombefly i krig

Kl. 10:50 til 11:40 (0t 50m) Onsdag på DRK

Det er verdens dyreste fly. Med sin helt særlige såkaldte stealth form og teknologi, der gør den næsten usynlig på en radarskærm, har flyet været USA's hemmelige våben i mere end tyve år. Flyet og dets mandskab har deltaget i mange vellykkede missioner, men også enkelte, der endte tragisk, og her fortæller eksperter og mandskab om det specielle fly med den banebrydende teknologi.

Vores guddommelige verden med Morgan Freeman (6:6)

Kl. 15:35 til 16:25 (0t 50m) Torsdag på DRK

"Livet efter døden"
Hvad sker der med os efter døden? Er der et himmel og et helvede? Er der nogen del af os, der lever videre efter døden? Bliver vi genfødt som et eller andet væsen? Det er spørgsmål, mange har stillet sig selv, og er for mange religioner en central del af selvforståelsen. Morgan Freeman taler med kristne, hinduer, mennesker med nærdødsoplevelser og forskere i hhv. aztekerne og de gamle ægyptere.

Apokalypsen: Første Verdenskrig (1:5)

Kl. 18:15 til 19:10 (0t 55m) Fredag på DRK

I 1918 bliver aftalen om våbenstilstand underskrevet, og der er dermed sat punktum for første verdenskrig, hvor cirka 10 millioner soldater mistede livet. Følg med, når serien her undersøger, hvordan det gik til, at verden kunne slippe dette raseri løs. Kunne det være undgået?

Nazi Megakonstruktioner (3)

Kl. 13:00 til 14:00 (1t 00m) Lørdag på National Geographic

Luftwaffe var et revolutionerende tysk luftvåben. Megakonstruktioner ser på Hitlers krigsførelse i luften. Samt hvilke flykonstruktionerne, der var blevet skabt og var under udvikling.

Britiske slotte: Castle Howard (2:6)

Kl. 16:45 til 17:35 (0t 50m) Søndag på DRK

Ejendomsmægleren Phil Spencer er på rundrejse i Storbritannien, hvor han gør stop ved nogle af landets smukkeste og mest ekstravagante slotte og herregårde og fortæller om både deres landskabelige og historiske betydning. Turen er nået til Castle Howard i North Yorkshire, hvor ejeren Nick Howard byder inden for på det slot, der er blevet kaldt en af verdens smukkeste bygninger. I over 300 år har bygningen været hjem for Howard-slægten.

Husmorens storhed og fald (1:4) og (2:4)

Kl. 13:15 til 14:15 (1t 00m) Mandag på DRK

For bare 50 år siden var de fleste huslige pligter noget, som kvinden skulle tage sig af. Manden kunne som regel ikke finde ud af at spejle et æg. Forfatteren Knud Romer´s mor var hjemmegående husmor og gjorde alting for ham: "Det gør jo, at jeg faktisk ikke er i stand til at tage vare på mig selv!"

Hemmeligheder set fra oven (2:3)

Kl. 18:25 til 19:10 (0t 45m) Tirsdag på DRK

Historikeren Bettany Hughes og luftarkæologen Ben Robinson besøger Storbritanniens historiske mindesmærker, hvor de kaster et helt nyt syn på disse fascinerende steder ved hjælp af droneoptagelser. Denne gang går turen til Stonehenge i Wiltshire i England, hvor makkerparret håber på at kaste nyt lys over de veltilhuggede sten med tilhørende overlægger.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
TV-tips uge 25
TV-tips uge 23
TV-tips uge 12