Menu
Forrige artikel Næste artikel

TV-tips uge 37

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 164

Af Christoffer Quist

Onsdag begynder vi på DRK hvor man kan se første afsnit af serien ”Englands blodigste dynasti”. I Dette første afsnit beskæftiger serien sig med Henrik 2. som var oldebarn af Vilhelm Erobreren og var den første konge, der brugte titlen Konge af England (tidligere konger havde kaldt sig Englændernes Konge). To af Henriks sønner blev efterfølgende engelske konger, Richard Løvehjerte og Johan. Torsdag bliver vi på DRK og vi bliver ved England, med første afsnit af serien ”Englands magtfulde fæstninger”.  Vi befinder os i selskab med den britiske historiker, Sam Willi, der er ekspert i engelske befæstningsværker. Borge og slotte var i England først bygget for at skærme imod vikingetogter, men efter Vilhelm Erobreren var togterne så småt ved at ophører og befæstningsværkerne fik nye funktioner. Fredag starter vi weekenden af med det næstsidste afsnit af ”Jagten på historien”. Hvor vi dette afsnit kommer tætter på tabet af Skåne efter Roskildefreden. Fra dansk side var indgåelsen af fredsaftalen et forsøg på at forhindre et totalt nederlag til Sverige i Første Karl Gustav-krig, og dermed det danske riges udslettelse. Fra svensk side var ambitionen at tage gevinsterne fra lynkrigen hjem uden at risikere et feltslag mod de relativt stærke danske styrker i København. Det sidste afsnit af serien bliver sendt lige bagefter. Lørdag slår vi over på Discovery Channel for at se ”Alaskan Bush People”. Serien er filmet nær Hoonah, Alaska og Chichagof Island, hvor vi følger Brown familiens liv i Alaskas vildmark hvor de overlever på gammeldags maner. Søndag slår vi tilbage til DRK hvor vi igen beskæftiger os med engelsk borge, denne gang i serien ”Britiske slotte”. I serien følger vi Phil Spencer, der denne gang undersøger Holkham Hall, der blev opført i det 1800-tallet. Mandag starter vi ugen ud med serien ”Historien om Danmark”. I dette afsnit beskæftiger vi os med dansk stenalder, hvor vi er nærmere på nogle af de første mennesker der kom til Danmark, nærmere bestemt til Jels, som ligger i Sønderjylland. Tirsdag kan man se første afsnit af Stephen Hawkings serie ”Mesterværker” (The Grand design). I dokumentaren forsøger Stephen Hawking, at forklarer hvad videnskab fortæller os om meningen med livet. Her vil Hawking komme ind på emner som fysik, filosofiske diskussioner og hans egne betrækning af videnskab, igennem dette forsøger Hawking at kaste lys over nogle af de største spørgsmål som har plaget menneskeheden.

-          Rigtig god fornøjelse

Englands blodigste dynasti (1:4)

Kl. 14:50 til 15:35 (0t 45m). Onsdag på DRK

Et af Europas mest dysfunktionelle dynastier, huset Plantagenets, herskede over England gennem mere end 300 år og skabte grundlaget for både parlament og retssystem. Henrik 2. (1133-1189), der som den første kaldte sig Konge af England, endte med at forråde sin bedste ven og forbundsfælle, Thomas Becket. Til gengæld blev han selv forrådt af sin kone, tvunget til at gå i krig mod sin ældste søn for endeligt at blive forrådt af sine to andre sønner, Richardt og Johan.

Englands magtfulde fæstninger (1:3)

Kl. 18:35 til 19:25 (0t 50m). Torsdag på DRK

Den britiske historiker, Sam Willis, fortæller her om de britiske borge og fæstningsværker fra de dukker op sammen med normannerne og William Erobreren i 1066 til den længste belejring på engelsk jord af Kenilworth Castle 200 år efter. Fæstningsværkerne skulle understøtte den normanniske invasion, men blev hurtigt et våben i hænderne på forræderiske adelsmænds udfordring af kongemagten.

Jagten på historien (7:8)

Kl. 11:15 til 11:55 (0t 40m). Fredag på DRK

Tabet af Skåne. Hvordan gik det Skåne, da landet blev svensk?
Ved Roskildefreden i 1658 blev Skåne skilt fra Danmark. Var det en fordel for skåningerne, eller blev det frugtbare land til en fattig afkrog af Sverige i flere hundrede år. Historikerne er uenige.

Alaskan Bush People (7)

Kl. 11:00 til 12:00 (1t 00m). Lørdag på Discovery Channel

Tag til ødemarken i Alaska med familien Brown - en familie med syv børn, som er selvforsynende og afhængige af hinanden for at kunne overleve i vildmarken.

Britiske slotte: Holkham Hall (4:6)

Kl. 16:30 til 17:20 (0t 50m). Søndag på DRK

Ejendomsmægleren Phil Spencer er på rundrejse i Storbritannien, hvor han gør stop ved nogle af landets smukkeste og mest ekstravagante slotte og herregårde og fortæller om både deres landskabelige og historiske betydning. Denne gang er Phil taget til Halkham Hall, et neoklassicistisk palæ fra 1700-tallet, for at afdække, hvordan og hvorfor dette unikke hus er blevet bygget.

Historien om Danmark: Stenalderen

Kl. 17:15 til 18:10 (1t 0m). Mandag på DRK

Én fascinerende historie om tusindvis af år, hvor vores land bliver skabt ud af is og vand, og hvor de første danskere ankommer til vores egn. Det bliver en rejse ind i urtiden og det liv, som urtidsjægerne har levet i skovene og ved havet og helt frem til bondestenalderen. Gennem skeletfund afslører eksperter, hvordan vores forfædre har set ud i stenalderen og hvorfor stenaldermennesket byggede de imponerende jættestuer, som ligger overalt i det danske.

Stephen Hawkings: Mesterværker (1:3)

Kl. 18:20 til 19:10 (0t 45m). Tirsdag på DRK

Tag med Stephen Hawking på en utrolig rejse i videnskabens verden, hvor han kaster lys over et af tilværelsens største spørgsmål - hvordan universet blev skabt.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
TV-tips uge 10
TV-tips, uge 15
TV-tips uge 9