Menu
Forrige artikel

TV-tips, uge 37, 2019

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 165

 

Denne uges historiske tips ser bl.a. på tvekampen mellem Airbus og Boeing, vi skal se musikvideoer, gå i vikingernes fodspor, høre Erik Kjersgaard fortælle Danmarkshistorie mm. God fornøjelse!

 

Airbus versus Boeing

Fransk dokumentar fra 2017.

DR2, 11. september kl. 15:45

Rivaler, kombattanter og konflikt. Her ser vi nærmere på rivaliseringen mellem to af luftfartens giganter, hvis konfrontationer har påvirket og formet vores liv og historie. Denne gang om den intense konkurrence mellem flyproducenterne Boeing og Airbus, der har været i gang siden 1990'erne, og hvor alle kneb gælder. Hvordan startede deres rivalisering? Og hvilken konsekvenser har den?

 

Fra Michael Jackson til Duran Duran - 80'ernes fedeste musikvideoer

Britisk dokumentar fra 2010.

DR K, 12. september kl. 15:25

I 1980'erne slog musikvideoen for alvor igennem. Her dykker vi ned i de strømninger som eksempelvis musikkanalen MTV satte i gang efter sin første udsendelse i 1981 med musikvideoen: Video Killed the Radiostar. Kom med på en nostalgisk rejse og gense nogle af 80'ernes ikoniske mest musikvideoer.

 

I vikingernes fodspor (1:6)

Norsk rejseserie fra 2018.

DR2, 13. september kl. 12:20

De to værter, Øystein Bache og Rune Gokstad, rejser denne gang i vikingernes fodspor i motorbåden Sirius på floderne gennem Rusland, Hviderusland, Ukraine og over Sortehavet til Istanbul. Men eventyret begynder i Sankt Petersborg.

 

Danmarkshistorien fortalt af Erik Kjersgaard (9:12)

Snart dampdragen flyve vil - 1850-1900.

DR K, 14. september kl. 11:45

'Dampdragen' var H.C. Andersens poetiske navn for jernbanen, som han forudså ville skabe store omvæltninger i samfundet. Kjersgaard fortæller om liberalismen, dampkraften og industrien, om de nye befolkningsklasser - og om Frederik d. VII's skandaløse ægteskab med Grevinde Danner.

Og 12.45

Danmarkshistorien fortalt af Erik Kjersgaard (10:12)

Det folkestyrede land - 1900-1933.

Perioden var præget af det sejrende demokrati under Venstres ledelse, men også af 1. Verdenskrig og den stærke økonomiske og kulturelle turbulens, som krigen udløste.
Sendt første gang i 1982.

 

Peggy Guggenheim - millionærdatter og afhængig af kunst

Amerikansk dokumentar fra 2015.

DR K, 15. september kl. 14:55

Portræt af den farverige millionærarving, Peggy Guggenheim (1898-1979). Hun var født med en guldske i munden og begyndte i en ung alder at interessere sig for avantgarde kunst og litteratur. Hun flyttede til Paris, hvor hun blev en central skikkelse i den moderne kunstbevægelse i den første halvdel af det 20. århundrede . Efterhånden koncentrerede hun sig om sin samling af moderne kunst og oprettede, The Peggy Guggenheim Collection, som med sin beliggenhed ved Grande Canal i Venedig er en af byens største turistattraktioner.

 

Mellem to krige - skæbner i Europa (1:8)

Tysk dramadokumentar fra 2017.

DR K, 16. september kl. 14:15

I sommeren 1918 har 1. Verdenskrig raset i fire år, men fronterne har længe været fastlåst, og hundredtusinder er døde i den brutale skyttegravskrig. Med USA's indtræden i krigen har de allierede fået overtaget, og Tyskland må kapitulere. Den 11. november træder våbenhvilen i kraft. Krigens afslutning får afgørende betydning for mennesker over hele kontinentet, og vi følger her nogle af krigens skæbner fra Rusland, Polen, Tyskland, Storbritannien og Frankrig.

Udsendelse 2 i serien følger umiddelbart efter.

 

Kvinder, sko og sex

DR K, 17. september kl. 18:55

Kvinder og sko har altid været en lidenskabelig affære. I denne programserien tager vi affæren alvorligt. For sko betyder meget mere end man umiddelbart skulle tro. I andet afsnit tager vi på tidsrejse. Vi undersøger, hvordan kvinders seksuelle frigørelse har afspejlet sig i skomoden gennem de sidste hundrede år.

 

 

 

 

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 24, 2019
TV-tips, uge 46, 2018
TV-tips, uge 14, 2019