Menu
Forrige artikel Næste artikel

TV-tips uge 43

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 248

Af Christoffer Quist

Onsdag kan man se den amerikanske dokumentar fra 2015 ”De sorte amerikaneres historie”. I selskab med Henry Louis Gates får vi fortalt ét af de mørkeste kapitler i menneskehedens historie, slaveriets højdepunkt. Dette er historien om, hvordan slaveriet bliver en global industri og de forfærdelige forhold, som slaver undergik, men også historien om den voksende utilfredshed, der langsomt opstod med oplysningstiden. Torsdag kan man se det første afsnit af serien ”Danmarks hemmelige forsvar”. Serien undersøger hvad der skete bag facaderne i den Kolde Krig, som der udspillede i 80’erne. Da frygten for en atomkrig var på sit højeste, blev der etableret et stort netværk af bunkers for de øverste embedsmænd i samfundet.  Fredag starter vi weekenden af med det sidste afsnit af DR’s dokumentar serie ”Historien om Danmark”. Hvis man ikke allerede har set afsnittet, der blev sendt i lørdags, kan man gense det her på DRK. Afsnit har skabt en stor debat i vores samfund, da det bliver beskyldt for at hælde for meget til den røde blok, hvad mener I? Hør evt. en tre timers debat i radioens P1 lørdag eftermiddag. Lørdag kan man se det tredje afsnit af den nye serie ”Danske katastrofer”. Dette afsnit omhandler Hans Hedetofts skibsforlig. Fredag den 30. januar 1959 bliver det synkefri superskib, Hans Hedtoft, ramt af et isbjerg i en storm syd for Kap Farvel, hvorefter skibet gik til grunde. Seriens formål er ikke at afskrække os med fortidens katastrofer, men derimod at belyse hvordan vi kan lærer af vores fejl. Søndag slutter vi weekenden af med alle fem afsnit af serien ”Apokalypsen: Første Verdenskrig”. Første Verdenskrig bliver nogle gange overskygget af Anden Verdenskrig. Første verdenskrig er dog interessant at undersøge af flere grunde, og den er ligesom alle krige afskyelig. Men den er også forløberen til at forstå konflikten, der leder til Anden Verdenskrig.  Mandag begynder vi ugen med en gladere tone, nemlig dokumentarserien ”70’ernes vidundere” - en tid hvor teknologien ingen ende ville tage, især det amerikanske marked spyttede nye opfindelser ud i takt med, at den Kolde Krig eskalerede. Serien beskæftiger sig med disse opfindelser, som er byggestenene til det top moderne samfund, vi lever i i dag. Tirsdag tager vi et meget humanistisk syn på, hvordan den danske befolkning skabte Danmark i serien ”De skabte Danmark”. I dette første af fire afsnit bliver der sat fokus på hvordan industrialiseringen fortælles, samt hvordan de fattige danske bønder står sammen og opfinder andelsbevægelsen.

-          Rigtig god fornøjelse

 

De sorte amerikaneres historie (2:6)

Onsdag på 25/10 DRK . Kl. 09:35 til 10:25  

Historikeren Henry Louis Gates fortæller de sorte amerikaneres 500-årige historie fra slaveri til frihed og fra bomuldsplantagerne til Det Hvide Hus. Livet for de fleste sorte amerikanere blev kraftigt forværret efter den amerikanske revolution, især på grund af ekspansionen af bomuldsdyrkningen, der gav et stigende behov for slaver. Men modstanden mod slaveriet voksede også!

Danmarks hemmelige forsvar (1:4)

Torsdag 26/10 på DRK. Kl. 12:20 til 13:00

De kastede atombomber over Rusland, sprængte Storstrømsbroen i luften og sendte politi og militær mod strejkende arbejdere i Esbjerg. Alt imens sad de selv isoleret fra omverdenen i en atomsikret bunker i Jylland 60 meter under jorden.
Under den kolde krig i 80'erne deltog danske topembedsmænd i tophemmelige, realistiske krigsspil, der strakte sig over to uger og hver gang endte i atomkrig.
De udgjorde toppen af en omfattende skyggeverden under den kolde krig, som kun få mennesker kendte til. En verden af hemmelige bunkers, underjordiske hospitaler, detaljerede planer og realistiske øvelser hvor tusinder af danskere - fra frivillige til topembedsmænd - helt frem til Murens fald i 1989 gjorde landet klar til krig.

Historien om Danmark: Velfærd og kold krig

Fredag 27/10 på DRK Kl. 18:10 til 19:10

 Lars Mikkelsen fortæller om anden halvdel af 1900 -tallet. Danmark er midt i 2. verdenskrig og danskerne er begyndt at gøre modstand mod den tyske værnemagt. Men krigen skaber ikke den fred, som alle håber på. For nu begynder en kold krig mellem øst og vest og trusler om atomraketter, død og ødelæggelse. Men det er også en tid med mange nye opfindelser og hvor de mange husmødre får både køleskabe og frysere og hvor drømmen et velfærdsliv med parcelhus og ferie bliver muligt.

Danske katastrofer - Hans Hedtofts' skibsforlis (3:6)

Lørdag 28/10 på DRK Kl. 22:10 til 22:40

Fredag den 30. januar 1959 bliver det synkefri superskib, Hans Hedtoft, ramt af et isbjerg i en storm syd for Kap Farvel. I det frådende og iskolde hav er alt og alle fuldstændig hjælpeløse. Samtlige 95 ombordværende mister livet i det, der er blevet kaldt "Danmarks Titanic".
Via beretninger fra en tidligere Grønlandsfarer og en pårørende, fortæller historikeren Rasmus Dahlberg om en helt usædvanlig skibskatastrofe. Et forlis der stadig har mange uafklarede spørgsmål. Hvor er skibet f.eks. i dag? Ingen ved det.

Apokalypsen: Første Verdenskrig (1:5)

Søndag 29/10 på DRK Kl. 10:30 til 11:25

I 1918 bliver aftalen om våbenstilstand underskrevet, og der er dermed sat punktum for første verdenskrig, hvor cirka 10 millioner soldater mistede livet. Følg med, når serien her undersøger, hvordan det gik til, at verden kunne slippe dette raseri løs. Kunne det være undgået?

70’ernes teknologiske vidundere (1:5)

Mandag 30/10 på DRK Kl. 11:40 til 12:25

1970'erne var et overflødighedshorn af hurtige racerbiler, supersoniske fly, og nye elektroniske gadgets der passede til 'mig-årtiet'. Salget af forbrugerelektronik steg lige så meget, som størrelsen på regnemaskiner faldt. Utallige amerikanske børn lærte at tale og skrive ved hjælp af en lille maskine, og videospillet Pong, tennisspillet, blev en sensation. Mikrobølgeovnen skrumpede fra et næsten to meter højt monstrum til noget, der kunne stå på en bordplade, og Storbritannien og Frankrig gav med opfindelsen af Concorden USA og Sovjet baghjul i luften.

De skabte Danmark (1:4)

Tirsdag 31/10 på DRK Kl. 11:15 til 11:55

Historien er skabt af mennesker - ikke af ting og begreber, og perioden fra 1850 og frem til i dag har ændret det danske samfund mere end nogen anden periode i historien. I det første af fire programmer hvor DR sætter fokus på industrialiseringen fortælles hvordan de fattige danske bønder står sammen og opfinder andelsbevægelsen. Sammen skaber de en verdenssucces og bliver lige som de kapitalister de startede med at bekæmpe: Kæmpe store og med fokus på profit.

 

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
TV-tips uge 37
TV-tips uge 23
TV-tips uge 27