TV-tips, uge 43, 2019
Menu
Forrige artikel

TV-tips, uge 43, 2019

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 186

 

Af Christoffer Quist

Onsdag begynder med at skifte til DR2, hvor man kan se ”Det mørke internets hemmeligheder”, en dokumentar fra 2014. Dokumentaren er produceret af BBC, og  vi befinder os i midten af 90’erne, hvor man for alvor får adgang til internettet. Selvom intentionerne var, at nettet hovedsageligt skulle bruges til underholdning og arbejde, opstod der hurtigt fare for de uerfarne brugere, og internettet havde også sine sinistre sider.  Torsdag skruer vi tilbage til DRK, hvor man kan se endnu et BBC-produkt, denne gang er det serien ”Originale opfindelser”. Dette afsnit er døbt De visionære og omhandler de personer, som kom med nogle af tidens vigtigste opfindelser, selvom de kom fra nogle sære baggrunde. Fredag begynder vj weekenden med en ældre dansk dokumentar fra 1997 af Ulrik Holmstrup ”Kampen om hampen”. Rigtig mange dansker har prøvet af ryge hash, selvom det er ulovligt, dokumentaren undersøger hvorfor, at det er ulovligt at ryge hash, da det er sunder end at drikke alkohol hver weekend. Det er en historie, som går langt tilbage til USA og dets tekstilindustri. Lørdag tager vi fat på en serie, vi har kigget på før ”24 timer vi aldrig glemmer”, dette afsnit har titlen Da terroren ramte Danmark i 1985. København blev ramt, for første gang i nyere tid, af to bombesprængninger den 22. juli 1985. Målene for bomberne var det amerikanske flyselskab North West Orient og den jødiske synagoge i København. Vi kommer helt tæt på de vidner, som så de forfærdelige begivenheder. Søndag slutter vi weekenden af med endnu engang at skifte over til DR2, hvor som sender den amerikanske dokumentar fra 2014 ”Goddag, mit navn er Hitler”. Som Patrick Rothfuss skriver i som bog The Name Of The Wind, så er navne vigtige og bærer en enorm betydning. Dette har en vis sandhed i sig, og dokumentaren følger de folk, som har måtte kæmpe med navnet Hitler. Nogle har været uheldige, som kæmper imod fordomme, imens andre stolt opkalder deres børn efter den sindssyge diktator. Mandag begynder vi den nye uge med at skifte tilbage til DRK, hvor man kan se det første afsnit af ”Danmark i Den kolde Krige”.  Det første afsnit er døbt Cuba krisen, hvor man får en enestående indsigt i, hvordan folkestemningen var kun fem dage inde i året 1962, hvor verden frygtede en ny verdenskrig. Tirsdag kan man se det andetsidste afsnit af serien ”Kongelige Eskapader - der ændrede danmarkshistorien”. Serien omhandler de personlige, seksuelle og dramatiske begivenheder, som var med til at styre Danmarkshistorien. Dette afsnit omhandler en af de mest kendte sager om utroskab i kongehuset, nemlig forholdet imellem Caroline Mathilde og Struense.

 

-          Rigtig god fornøjelse.

 

Det mørke internets hemmeligheder

Onsdag 24. oktober på DR2 10:30 – 11:25

I midten af 90'erne blev det muligt at tilgå internettet ved hjælp af World Wide Web. I dag er internettet en fast del af de fleste menneskers hverdag - på arbejdet såvel som i hverdagen. Men der lurer farer, når vi bevæger os rundt på nettet. Britiske reportere dykker ned i internettets muligheder på godt og ondt.

 

Originale opfindelser - de visionære

Torsdag 25. oktober på DRK 15:55 – 16:45                

Mange af de ting, der omgiver os til daglig, og som vi tager for givet, er resultatet af enten en stor aha-oplevelse eller af mange års målrettede forsøg. Evnen til at se ud over sin egen næsetip har været afgørende for menneskehedens udvikling. Det gælder bondedrengen, der opfandt fjernsynet, astronomen, der satte sig for at se stjernernes fødsel og sagføreren, der opfandt kopimaskinen og skræmte livet af regeringen.

 

Kampen om hampen

Fredag på 26. oktober DRK 11:45 – 13:05

Store dele af befolkningen har prøvet at ryge hash, selvom det er forbudt. Men hvorfor er det forbudt? Dette er historien om, hvordan Danmark og den øvrige verden blev ført bag lyset af USA og derfor gik i krig mod en plante. Programmet afslører at hele grundlaget for forbuddet er manipuleret, mangelfuldt og misvisende.

 

24 timer vi aldrig glemmer: Da terroren ramte Danmark i 1985

Lørdag 27. oktober på DRK 12:55 – 13:45

Den 22. juli 1985 blev Danmark ramt af det første terrorangreb i nyere tid. 27 mennesker blev såret og en mand brændte ihjel, da to bomber sprang foran det amerikanske luftfartsselskab North West Orient og den jødiske synagoge midt i København. Nu fortæller tidligere overrabiner Bent Melchior og andre vidner helt tæt på bomberne, hvad der skete den dag, Danmark mistede sin uskyld i forhold til den internationale terror.

 

Goddag, mit navn er Hitler

Søndag 28. oktober på DR2 16:25 – 17:45

Hvad er et navn, og er der et forhold mellem navn og identitet? De fleste af os tænker ikke over det, men hvis man hedder Hitler til efternavn, er man nødt til at tænke over det. Den 80-årige Gene Hitler forventer, at folk studser over hans navn, og gymnasieeleven Emily Hittler har måttet kæmpe for at blive accepteret i skolen. Omvendt har skovhuggeren Ralph Quilling ladet sit øgenavn 'Hitler' stå i lokaltelefonbogen for at skræmme telefonsælgere bort, og nynazisten Heath Campbell har navngivet sin nyfødte søn Adolf Hitler.

 

Danmark i Den kolde Krig (1:12)

Mandag 29. oktober på DRK 11:10 – 11:45

Fem dage i 1962 hvor man frygtede 3. verdenskrig også i Danmark. Førstehåndsberetninger fra danskere der var i centrum for begivenhederne, da russiske krigsskibe sejlede gennem danske farvande lige ud for Langeland. En regering på overarbejde, et dansk skib i skudlinien, et fort i alarmberedskab og en journalist i husarrest er nogen af elementerne i historien om Cuba-krisen, der skulle vise sig at blive kulminationen på den kolde krig.

 

Kongelige Eskapader - der ændrede danmarkshistorien (3:4)

Tirsdag 30. oktober på DRK 18:20 – 18:55

Liderlighed har altid været med til at styre os mennesker, men hvor meget har den egentlig fået lov til at styre historiens gang? I denne programserie kigger vi på fire forskellige tidspunkter i Danmarkshistorien, hvor kærlighed, begær og hor på hver sin måde har været med til at ændre historien. Dette program dykker ned i danmarkshistoriens nok mest kendte trekantsdrama. Dramaet, der får voldsomme konsekvenser for de implicerede og som ender med at udfordre den danske enevælde som styreform. Det er historien om Kong Christian 7., Struense og Caroline Mathilde

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 26, 2018
TV-tips uge 03, 2018
TV-tips, uge 37, 2018