TV-tips, uge 45, 2018
Menu
Forrige artikel

TV-tips, uge 45, 2018

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 200

 

Af Christoffer Quist

Onsdag lægger vi ud med et tema, som DRK har kørende denne uge om Den Kolde Krig, hvor man kan se det første afsnit af dokumentarserien ”Thulebase – Kold krig og kærlighed”. Dette er historien om Axel Nielsen og hans kæreste Grethe. Parret ser på overfladen helt almindelige ud, Alex bære på en hemmelighed som er dybt forbundet med den Kolde Krig og en af de største politiske skandaler i danmarkshistorien. Torsdag kan man se endnu et afsnit af dokumentarserien ”Danske mord”, dette afsnit har titlen Bødlen der huggede forkert. Vi befinder os i 1882, Anders Sjællænder er dømt til døden og offentligt henrettelse på Sølvberghøj ved byen Munkeby, efter hans brutale mord på den 47-årige svenske Per Jönnson. Næsten 3000 mennesker er mødt op for at overvære henrettelsen, men noget går grueligt galt, som får konsekvenser for det danske retssystem i eftertiden. Fredag indleder vi weekenden med den italienske dokumentar fra 2017, ”Italien og mafiaen - en blodig pagt”. I 1992 bliver dommerne Falcone og Borsellino myrdet. De har viet deres liv og karriere til at komme den sicilianske Mafia Cosa Nostra til livs, og mafiaen er derfor hovedmistænkt i sagen om morderne. Men noget tyder på, at dette ikke er hele sandheden, mafiaen havde i et større omfang end man troede et samarbejdsforhold med den italienske stat, et forhold som strækker sig helt tilbage til Anden Verdenskrig. Lørdag bevæger vi os væk fra dokumentargenren og over til spillefilmens verden. Vi tager fat i en ældre film som beskæftiger sig med virkeligheden. Her er tale om Ray fra 2004, en autentisk amerikansk film af instruktøren Taylor Hackford som omhandler den legendariske rhythm and blues-musiker Ray Charles, som i en alder af syv blev blind for livet. Jamie Foxx leverede en oscarvindende præstation i portrættet af Ray Charles, i et af Taylor Hackfords bedste værker, som er undervurderet, flot og smuk. Man kan sagtens se, hvor Bohemian Rhapsody har hentet deres stilistiske inspiration fra. Søndag slutter vi weekenden af med første afsnit af den franske dokumentarserie fra 2014 ”Apokalypsen: Første Verdenskrig”. Serien begynder ved perioden slutning i 1918 hvor Versaillesfreden (1919) er ved at blive skabt. Men hvordan startede denne grusomme krig i første omgang? Der var mange, faktisk rigtigt mange faktorer, der kastede verdens daværende stormagter ud i en af de mest groteske krige, verden har set. Mandag begynder vi den nye uge med sidste afsnit af den britiske dokumentarserie fra 2015 ”Mord opklaret - Retsmedicinens fældende bevis”. Serien undersøger, hvor langt og hvordan den moderne retsmedicin er kommet så langt, hvor den første gang blev benyttet, dog meget simpelt i midten af 1800-tallet. Serien ser nærmere på den videnskabelige udvikling, som igennem to hundrede år er undergået enorme spring. Tirsdag kan man se det sidste afsnit af serien ”Danmark i Den Kolde Krig”. Serien har i løbet af ugen været vidst på DRK og har været en nøgle del i deres Kold Krigs tema. Dette sidste afsnit omhandler, hvordan at socialdemokratiet og venstrefløjen tvang den borgerlige regering til at føre en NATO-politik, men dette var der var dem inderligt imod. Politikken blev ført for klart at melde sig på en side af den Kolde Krig og være sikker på, at Danmark havde beskyttelse, hvis krigen skulle bryde ud. Dog er det politiske spil blevet glemt i tiden, men nu står en række politikere frem og fortæller om, hvor svær perioden har været. 

- Rigtig god fornøjelse.

 

Thulebasen - Kold krig og kærlighed (1:2)

Onsdag 7. nov. på DRK 20:45 – 21:15

I sommeren 1968 er Axel Nielsen i Blokhus med sin kæreste Grethe. De kører i en hvid MGB sportsvogn med rødt læderindtræk. Det ser forkælet ud. Men det er det ikke. For når Axel ikke holder ferie i Blokhus arbejder han på Thulebasen i det nordligste Grønland.. Og et halvt år tidligere var han øjenvidne til et flystyrt, der blev en af de største politiske skandaler i danmarkshistorien. - Et flystyrt som Grethe måtte høre om i fjernsynet - mens hun passede deres lille datter alene hjemme i Aalborg.

 

Danske mord - Bødlen der huggede forkert

Torsdag 8. nov. på DRK 17:25 – 18:05

En bidende kold novembermorgen i 1882 er op imod 3000 mennesker samlet for at overvære henrettelsen af rovmorderen Anders Sjællænder. Skarpretteren løfter sin økse. Første hug rammer forkert og hugger skulderen af den dødsdømte. Skriget skærer igennem luften. Skarpretteren løfter igen sin økse. Folk er forfærdede, da det andet hug også rammer ved siden af. Først i tredje hug lykkes det bødlen at skille Anders Sjællænders hoved fra kroppen. Hvem var denne Anders Sjællænder? Hvordan kunne henrettelsen gå galt? Og hvilken betydning fik denne henrettelse for eftertidens straffelovgivning i Danmark?

 

Italien og mafiaen - en blodig pagt

Fredag 9. nov. på DRK 18:00 – 19:00

Mordene på dommerne Falcone og Borsellino på Sicilien i 1992 er blevet tolket som hævnmord, beordret af lederen af den sicilianske Cosa Nostra,Toto Riina, mod de to mænd, der havde dedikeret deres liv til at komme mafiaen til livs. Men nu tyder meget på, at nogle i den italienske stats hjerte havde en finger med i spillet. Det kunne være historien om de farlige relationer, der har været mellem den italienske stat og mafiaen siden 2. Verdenskrig.

 

Ray

Lørdag 10. nov. på DRK 21:00 – 23:25

En blind, sort teenager ved navn Ray Charles sætter sig på bussen mod Seattle. Året er 1948, og den unge musiker håber at finslibe sit talent i byens jazzmiljø. Det bliver begyndelsen på en musikalsk rejse, som gør den dynamiske pianist og sanger til en af det 20. århundredes største kunstnere, men som også byder på farlige fristelser.
Jamie Foxx modtog en Oscar for sin præstation i filmens titelrolle.

 

Apokalypsen: Første Verdenskrig (1:5)

Søndag 11. nov. på DRK 14:45 – 15:35

Fransk dokumentarserie fra 2014.

I 1918 bliver aftalen om våbenstilstand underskrevet, og der er dermed sat punktum for første verdenskrig, hvor cirka 10 millioner soldater mistede livet. Følg med, når serien her undersøger, hvordan det gik til, at verden kunne slippe dette raseri løs. Kunne det være undgået?

 

Mord opklaret - Retsmedicinens fældende bevis (3:3)

Mandag 12. nov. på DRK 21:30 – 22:20

Dokumentar fra BBC fra 2015.

Ved ethvert mord er der som regel også et mordvåben. Et centralt bevis, der kan indeholde alle de spor, der skal til for at fange en morder. Udviklingen indenfor retsmedicinen er gået stærkt. I 1800-tallet var det ikke sporbare arsenik populært. En simpel kemisk test kan i dag afsløre det hvide stof, og karakteristiske mærker på ofrets kranie kan føre efterforskeren ikke alene til mordvåbnet, men til morderen. Og i dag kan man med 3D laser scanninger rekonstruere hele mordscener!

 

Danmark i Den Kolde Krig (12:12)

Tirsdag 13. nov. på DRK 12:00 – 12:40

Terrorbalancen.

1980'erne var en af de mest bitre og hadefulde perioder i dansk politik. Socialdemokratiet og venstrefløjen tvang den borgerlige regering til at føre en NATO-politik, der var dem inderligt imod. Tiden blev kendt som fodnoteperioden. Det var en tid med store personlige modsætninger som langt fra er glemt. Se blandt andre Uffe Ellemann-Jensen og Kjeld Olesen fortælle, hvorfor de har svært ved at tilgive. 

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 13, 2018
TV-tips, uge 15, 2018
TV-tips, uge 17, 2018