Menu
Forrige artikel Næste artikel

TV-tips uge 47

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 253

Af Christoffer Quist

Onsdag kan man se det fjerde afsnit af serien ”I Krig for Danmark”. Afsnittet der er døbt ”For konge og fædreland”, hvor den danske flåde forsøger at holde stand, da den mægtige engelske flåde angriber København. Torsdag kan man se andet afsnit af den nye britiske dokumentar ”Historien om Special Air Service”. Under det mere kendte navn SAS har denne britiske specialenhed sat sig præg på verden. SAS havde faktisk deres oprindelse under anden verdenskrig. Fredag starter vi weekenden med dokumentaren ”Da FBI blev hængt til tørre”. Dokumentaren tager udgangspunkt i marts 1971, hvor der hemmelige dokumenter indenfor FBI blev lækket. Disse dokumenter viste nogle af de mørkeste sider af organisationen. Lørdag kan man se dokumentaren ”Gandhi”. Dokumentaren er et portræt af den yderst kendte indiske politiker og åndelig leder, der stod i spidsen for Indiens uafhængighedsbevægelse. Søndag slutter vi weekenden af med DRK’s dokumentarserie ”Galskab”. Dette afsnit omhandler Journal nr. 8841 – Jongløren. Det uhyggelige ved syfilis er, at den bliver siddende og lurer i kroppen, og kan bryde ud efter mange år med et dødeligt angreb på hjernen. Det skete for jongløren efter 22 år. Mandag starter vi ugen med det andet sidste afsnit af serien ”Historien om Kina”.  Kina var fra sin fødsel af styrede af dynastier. For at forstå det moderne Kina, dykker dokumentaren ned i Kinas sidste kejserdynasti, Qing, varede fra 1644-1911. Tirsdag bliver vi ved Kina med serien ”Kejserinde Wu – Kinas glemte kejser”. Kejserinde Wu kom til magten under, Zhou-dynasti, der eksisterede på sammentid med Romerriget. Wu vej til magten er en blodig og gribende historie som dokumentaren viser på bedste vis.

-          Rigtig god fornøjelse

 

I krig for Danmark (4:6) - For konge og fædreland

Kl. 10:55 til 11:35 Onsdag den 22. 11. på DRK

Hvad har det krævet at være soldat i de krige, der gennem tiden har formet Danmarks grænser og styreform? DR K lader unge mænd prøve kræfter med våben og fysiske udfordringer i en række danske krige gennem historien. I 1801 angriber den mægtige engelske flåde København, og borgerne i hovedstaden melder sig frivilligt til at indgå som kanonbesætninger i den danske forsvarslinje. Men hvordan klarer et utrænet mandskab sig mod de erfarne engelske sømænd? Hvad skal der til for at betjene kanonerne? Og formår danskerne mod alle odds at vinde kampen?

Historien om Special Air Service (2:3)

Kl. 18:05 til 19:05 Torsdag den 23.11. på DRK

SAS, Special Air Service, med mottoet 'Den der vover vinder', er en af verdens mest berømte kampenheder. Med adgang til militærarkiverne, usete arkivoptagelser og interview med veteranerne fortælles historien om denne enestående kampgruppe. Stirlings nye næstkommanderende, kaptajn Paddy Mayne, er lige så uforudsigelig og farlig, som den nye fase i krigen. Tyskerne træner mandskab, der skal fange SAS, og katastrofen indtræffer, da Stirling selv bliver taget til fange.

Da FBI blev hængt til tørre

Kl. 10:55 til 12:10 Fredag den 24.11.  på DRK

Samme aften, som titelkampen mellem Muhammad Ali og Joe Frazier i marts 1971 fik millioner af amerikanere til at sidde klinet til skærmen, brød fem almindelige borgere ind på et FBI-kontor i Philidelphia og stjal hundredvis af sagsakter, der anonymt blev sendt videre til udvalgte journalister og politikere. Akterne beviste, at FBI målbevidst forsøgte at skræmme og true borgerrettighedsaktivister og krigsmodstandere. Sammen med Watergate var afsløringerne med til at få nedsat en kongreskommite, der endte med at begrænse efterretningstjenesternes ret til at overvåge borgerne. Ingen af de fem aktivister er nogensinde før stået frem, men det gør de her, hvor de fortæller deres historie.

Gandhi

Kl. 20:00 til 23:00 Lørdag den 25.11.  på DRK

Da Mahatma Gandhi i 1948 blev skudt ned af en attentatmand, mistede det forrige århundrede en af sine største personligheder. Livet igennem kæmpede Gandhi mod undertrykkelse og for Indiens selvstændighed, og hans kampmidler var utraditionelle og frem for alt uvoldelige.
"Gandhi" blev belønnet med hele otte Oscars - bl.a. som årets bedste film. Ben Kingsley modtog en statuette for sin præstation som Gandhi.

Galskab: Journal nr. 8841 - Jongløren

Kl. 10:30 til 11:10 Søndag den 26.11.  på DRK

Det uhyggelige ved syfilis er at den bliver siddende og lurer i kroppen, og kan bryde ud efter mange år med et dødeligt angreb på hjernen. Det skete for jongløren efter 22 år. Og disse patienter fyldte hver femte seng på sindssygehospitalerne. Der fandtes ingen kur på sindssygehospitalerne, men jongløren blev udsat for et eksperiment. Han fik malaria, feberen reddede hans liv og kurerede hans impotens. Få år senere sendte han et foto af sin lille søn til sygeplejersken. Opfinderen af kuren fik nobelprisen.

Historien om Kina (5:6)

Kl. 18:10 til 19:10 Mandag den 27.11. på DRK

Kina er verdens ældste eksisterende stat. Det kæmpestore land huser mere end en milliard mennesker og har i løbet af de sidste 30 år udviklet sig til en økonomisk supermagt, men for at forstå det moderne Kina er man nødt til at kende landets historie. Kinas sidste kejserdynasti, Qing, varede fra 1644-1911. Under Qing-dynastiet fordoblede Kina sin størrelse, så det i høj grad kom til at ligne det Kina, vi kender i dag.

Kejserinde Wu – Kinas glemte kejser

Kl. 19:05 til 19:55 Tirsdag den 28.11.  på DRK

Morderisk, tyrannisk og pervers er kejserinde Wus eftermæle. Hun steg fra simpel konkubine til kejserdronning, indtil hun udmanøvrerede alle, også sine egne sønner, og greb magten i 690. Hun blev afsat ved et kup i 705, hvor Tang-dynastiet vendte tilbage. Nyere arkæologiske undersøgelser fortæller imidlertid en anden historie om et Kina. der under kejserinde Wu var en kommerciel, teknologisk og militær supermagt. En kulturel magnet, der tiltrak mennesker fra hele verden fra Japan til Persien og Grækenland

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
TV-tips uge 16
TV-tips uge 48
TV-Tips uge 19