TV-tips, uge 47, 2018
Menu
Forrige artikel

TV-tips, uge 47, 2018

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 284

 

Af Christoffer Quist

Onsdag kan man se det sjette afsnit af dokumentarserien ”Jagten på historien”. Dette afsnit har undertitlen ”Danskheden” og beskæftiger sig med de store politiske spørgsmål som, hvordan danskheden bliver vendt i forhold til EU og flygtninge. Der er i afsnittet to hovedkommentatorer, pastor Søren Krarup og historikeren Søren Mørch, som har to forskellige forståelser af danskhed og hvornår den stammer fra. Torsdag kan man se den britiske dokumentarserien fra 2018 ”Englands mørke hemmeligheder”. Vi er i selskab med Michael Portillo, når han undersøger mystiske spøgelsesbyer i England. I dette afsnit efterforsker han byen Imber Village, som har forbindelse til skumle militæroperationer. Fredag begynder vi weekenden med første afsnit af dokumentarserien ”Mig og 68'erne”. Vi befinder os i 1968, hvor ungdomsoprøret er ved at vende op og ned på tilværelsen og selvforståelsen. Tabulagte emner, som sex, musik og mode opsluger ungdommen såvel som stoffer og politik. I seriens to programmer snakker man med daværende unge om, hvorfor de blev tiltrukket af dette kulturoprør. Lørdag kan man se alle afsnittene den tysk Emmy-belønnede drama-miniserie fra 2009, ”Ulvene fra Berlin”. Dramaserien omhandler en gruppe af unge som gennemgår hverdagen i Berlin under de mest ustabile øjeblikket i byens historie. Man ser dem som børnene, der vokser op i det postkrigsramte Berlin og Murens opførelse. Søndag slutter vi weekenden med endnu et helt serieforløb, denne gang er vi tilbage i dokumentarens verden, med serien ” Kongelige Eskapader - der ændrede danmarkshistorien”. I forrige uge kunne man se det tredje afsnit af serien, men denne søndag kan man se dem alle sammen i rap. Mandag begynder vi den nye uge med første afsnit af dokumentarserien ”Skandinavien i Hitlers jerngreb”. Vi befinder os på datoen den 9. april 1940, Danmark bliver tidligt om morgen besat og de nordiske lande sidder nu alle sammen med en enormt svært beslutningen. Skal man kæmpe eller forhandle? Et valg som får enorm betydning for alle de nordiske lande. Tirsdag kan man se det sidste afsnit af serien ”For hundrede år siden - Krig og kunst”. Serien beskæftiger sig med, hvordan kunsten og billeder har påvirket vores forståelse af begivenheder. Dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan rædslerne fra første Verdens Krig blev fremstillet, og hvilket konsekvenser det havde af vores forståelse for krigen.

-          Rigtig god fornøjelse

 

Jagten på historien (6:8)

Onsdag 21. nov. på DRK 10.55 – 11.35

Hvad er danskhed - og hvor længe har den været?
Det danske og danskheden diskuteres intenst i disse EU- og flygtningetider.
Pastor Søren Krarup mener, at vi danskere har følt os som danske i 1000 år. Det skulle han have lavet en udstilling om i Sønderborg.
Historikeren Søren Mørch hævder, at danskheden begyndte omkring 1800 og er slut nu. Derfor skrev han for nylig bogen "Den sidste Danmarkshistorie".

 

Englands mørke hemmeligheder – spøgelsesbyen

Torsdag 22. nov. på DRK 15:15 – 16:00

Michael Portillo viser vej til mystiske og forladte bygninger i England, der rummer ekstraordinære hemmeligheder om landets historie. I Sydengland ligger spøgelsesbyen Imber Village midt i et militært øvelsesområde. Den 1. november 1943 beordrede regeringen landsbyen evakueret inden jul, så soldater kunne forberede sig på D-dag - med et stadig uindfriet løfte om, at beboerne kunne vende tilbage, når krigen var slut.

 

Mig og 68'erne (1:2)

Fredag 23. nov. på DRK 17:10 – 17:55

I 1968 vendte ungdomsoprøret Danmark og verden på hovedet, og de unge forandrede danskernes forhold til sex, musik, stoffer, politik, køn og mode. Spørgsmålet er, hvorfor verdenshistoriens indtil da mest trygge, velbjærgede og sikre generation blev til en hær af seksuelle aktivister, larmende musikere, provokerende kunstnere, langhårede hippier og normsmadrende politiske unge? I to programmer spoler vi tiden tilbage til 1968 og omegn og spørger seks af oprørets deltagere, hvordan de oplevede omvæltningerne og hvordan oprøret påvirkede deres liv dengang.

 

Ulvene fra Berlin (1:3)

Lørdag 24. nov. på DRK 11:20 – 14:20

Året er 1948. Berlin ligger i ruiner og er blevet opdelt i fire sektorer af krigens sejrherrer. Seks teenagere, der alle er mærket af krigen på forskellig vis, sværger hinanden evigt venskab i en by, hvor der er mangel på alt, og hvor hver dag er en kamp for at overleve.
Ligesom DR's egen 'Livvagterne' vandt 'Ulvene fra Berlin' en international Emmy-pris i 2009 - i kategorien 'bedste tv-film eller miniserie'.

 

Kongelige Eskapader - der ændrede danmarkshistorien (1:4)

Søndag 25. nov. på DRK 12:00 – 14:00

Liderlighed har altid været med til at styre os mennesker, men hvor meget har den egentlig fået lov til at styre historiens gang? I denne programserie kigger vi på fire forskellige tidspunkter i Danmarkshistorien, hvor kærlighed, begær og hor på hver sin måde har været med til at ændre historien. I det første program oplever vi, hvordan en helt almindelig handelskvinde baner sig vej til at blive en af de mest magtfulde personer i Danmark, fordi kongen forelsker sig i hendes datter.
Det er historien om Kong Christian II, Dyveke og Mor Sigbritt.

 

Skandinavien i Hitlers jerngreb (1:5)

Mandag 26. nov. på DRK 11:00 – 12:00

Anden verdenskrig er i gang. Hitler er i færd med at gøre drømmen om et nazistisk storrige til virkelighed, og nu er turen kommet til Skandinavien. Det er den 9. april 1940. I Sverige sidder Kong Gustav, i Norge kong Haakon, og i Danmark Kong Christian. De tre konger skal tage den svære beslutning sammen med deres lands regering: Skal de kæmpe imod eller skal de overgive sig. Vi fletter de tre landes historier sammen med en enestående samling af arkivmateriale, der sætter vores egen historie i større perspektiv

 

For hundrede år siden - Krig og kunst (3:3)

Tirsdag 27. nov. på DRK 17:15 – 18:00

De danske aviser er fyldte med krigstelegrammer, og levende billeder af en flok udmagrede krigsfanger i Horserødlejren gør stærkt indtryk. Det føles som om verdenen er splintret i atomer. Og det kan ses i kunsten. Der bliver råbt og skreget, næsten som om man forsøger at overdøve kanoner fra Vestfronten og bolsjevikkernes trampen. Avantgarden dyrker maskinerne, krigen og katastroferne og har hverken før eller siden haft så stor en gennemslagskraft. Samtidig er kvinder ikke længere kun muser, men også udøvende kunstnere i deres egen ret.

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 20, 2018
TV-tips, uge 32, 2018
TV-tips, uge 16, 2018