Menu
Forrige artikel

TV-tips, uge 47, 2019

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 325

 

I uge 47 kan vi stadig nyde flere af DR K's gode udsendelser, genudsendelser eller ej. Men det er snart slut. Kanalen lægges sammen med DR2, og der bliver endnu mindre af historie- og kulturudsendelser. Filmselskabet lukker, Vild med Bøger lukker, og den hyggelige Historiequiz lukker. Besparelser, der gør public service-TV en hel del ringere. Til fordel for hvad? Kommercielle udenlandske stationer, der sender skod-TV. Faktisk burde politikerne have forøget DRs budget, hvis DR skal have en chance mod giganterne. Så altså: Nyd de gode kulturprogrammer, mens de er der.

 

Historiequizzen: Jernbanemuseet (5:8)

DR K, 20. november, kl. 21.15

Adrian Hughes og hans fire vovemodige deltagere skal igennem den danske jernbanehistorie, når der i aften quizzes fra Jernbanemuseet i Odense. Gæt selv med, når de fire eksperter skal finde ud af, om der mon var barbersalon eller Michelin-kok på mellemkrigstidens luksusvogne. Deltagerne er i aften: Trine Halle, Christian Donatzky, Hanne Fabricius og Kåre Johannessen.

 

De sidste hvide i Øst-London

DR2, 21. november, kl. 12.25

Newham-bydelen i Londons East End har i generationer været ramme om et samfund af tæt sammentømrede hvide arbejderklassefamilier. Newham har altid været formet af immigranter, men i de sidste femten år er det gået stærkt. På samme tid er mere end halvdelen af byens hvide, britiske indbyggere forsvundet, mens resten kæmper for at bevare deres identitet og traditioner i et samfund, hvor de nu er i mindretal.

 

Kvinden fra Brest

DR 2, 22. november, kl. 20

Lægen Irène Frachon opdager, at en populær slankepille indeholder et stof, der forårsager hjertestop. Men hendes tese møder massiv modstand fra de franske sundhedsmyndigheder og den profithungrende medicinalindustri, og hun må kæmpe en hård kamp for at få sandheden frem. Afsløringen ender med at blive én af de største sundhedsskandaler i Frankrigs historie. Medvirkende: Sidse Babett Knudsen, Benoît Magimel, Charlotte Laemmel m.fl. Instruktion:

 

Den forsvundne teenagepige

DR2, 23. november, kl. 12.50

8. december 1998 forsvinder 19-årige Melissa Trotter. 25 dage senere findes hun myrdet - og Larry Swearingen anklages for mordet. Han bliver dømt til døden, men efter 20 år på dødsgangen tager en ny advokat sagen op. Og han finder flere fejl. Blandt andet er blod under Melissas negle aldrig blevet analyseret, og der er tvivl om dødstidspunktet. Det er muligt, at Larry sad i fængsel, da Melissa døde.

 

Gåden om Babelstårnet

DR K, 24. november, kl. 17.10

Historien om Babelstårnet er en af Biblens mest kendte historier. Men er dette enorme bygningsværk, der var så højt, at det vækkede Guds vrede, som derfor straffede menneskene ved at gøre dem fremmede for hinanden ved at give dem hvert deres sprog, noget der faktisk har eksisteret? Kan den bibelske historie være baseret på et af antikkens glemte vidundere? En gruppe arkæologer i Irak er sikre på, at de har svaret!

 

Da vi regerede landet (1:6) - Fortællingen om en landsmoder

DR2, 25. november, kl. 11.35

Norsk dokumentarserie fra 2017 (Org. titel: Da vi styrte landet) Gro Harlem Brundtland. Serien er fortællingen om de mægtigste personer i Norge i nyere tid, det er historien om landets seks sidste, nulevende statsministre. De mødes for at tale om det helt specielle liv, det embede indebærer. De taler om håb og drømme, om magten, om mål og om tider, hvor det var allersværest. Gro Harlem Brundtland var Norges første kvindelige statsminister, og hun måtte betale en høj pris for at bane vej for norske kvinder. Brundtland fik med sin store styrke forandret landet til et mere lige samfund. Der er plads til både latter, alvor, indrømmelser og forsoning her hvor landets ubestridte politiske dronning står i centrum. 2. del følger umiddelbart efter, kl. 12.20

 

Royale hemmeligheder: Kongehuset indefra (3:4)

DR K, 26. november, kl. 20

Britisk dokumentarserie fra 2019. (Secrets of the Royals: Inside the Crown) Dronning Elizabeth har ikke været skånet for hverken nationale katastrofer eller personlige tragedier i løbet af sine 67 år på den britiske trone. Mens hun har stået som nationens samlende punkt ved nationale katastrofer, har hun haft sværere ved at tackle de private tragedier. Med Dianas død i 1997 som det tydeligste eksempel på, at hun ikke altid har været helt på linje med sit folks følelser. Vi ser nærmere på de store udfordringer, dronningen har stået overfor og kaster nyt lys over de kendte historier.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 38, 2019
TV-tips, uge 32, 2019
TV-tips, uge 05, 2019