Menu
Forrige artikel Næste artikel

TV-tips uge 49

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 204

Af Christoffer Quist

Onsdag kan man se et tidligere forsøg på at fortælle danmarkshistorien i dokumentarform med serien ”Danmarkshistorien fortalt af Erik Kjersgaard”. Vi har i noget tid nu anmeldt DR’s ”Historien om Danmark”, men 20 år før lavede Erik Kjersgaard en lignende serie, med tema, næsten samme navn og antal af episoder. Selvom Kjersgaards dokumentar ikke har samme moderne udtryk som DR’s dokumentar, formidler han stadig Danmarks historien på en yders interessant måde. Torsdag kan man se dokumentarserien ”Store danskere”, dette afsnit omhandler Carl Th. Dreyer. Dreyer står sammen med Lars von Trier, der anses af mange som dansk films første store instruktør. Han debuterede som manuskriptforfatter i 1912 med stumfilmen Bryggerens datter. Hans første film i instruktørstolen var Præsidenten i 1919. Hans popularitet i de franske filmkredse påvirkede desværre ikke andre europæiske producenter, der alle vendte ham ryggen efter den økonomisk katastrofale Jeanne d'Arcs lidelse og død, som paradoksalt nok af mange anmeldere og filmhistorikere anses for at være hans fineste værk. Fredag starter vi weekenden af med den franske dokumentar ”Hitlers sportsstjerner”. En af Hitlers hovedfilosofier, var at den ariske race skulle anses som en overrace, der på alle parameter – også fysisk, var alle overlegne. Lørdag slår vi over på National Geographic, der viser begge afsnit af ”1. Verdenskrig – slaget ved Verdun”.  Første afsnit tager udgangspunkt i februar 1916, hvor Tyskland angreb Verdun på Vestfronten og ledte til 1. verdenskrigs værste militære konfrontation mellem Frankrig og Tyskland. Andet afsnit udspiller sig i juli, hvor krigen ser ud til aldrig at ende. Begivenhederne ved Somme tvinger Frankrig til at starte en offensiv, men hvad er den menneskelige pris? Søndag slutter vi weekenden af med serien ”På sporet af dronningerne - 600 års Danmarkshistorie”. Dette afsnit omhandler Sophie Amalie, der var dronning af Danmark og Norge fra 1648 til 1670. Hun yndede at jage. Hun drev forsøgslandbrug ved Furesøen og stod bag væsentlige byggerier, således på Hirschholm og opførelsen af Sophie Amalienborg i København (som dog brændte få år efter hendes død). Selvom mange magtfulde mænd i hendes sammentid, så skævt til hende, var hun en af danmarkshistoriens mest aktive monarker. Mandag stater vi ugen med at vende blikket sydpå med serien ”Historien om Australien”. Der bliver taget udgangspunkt ved, at den engelske flåde tilfældigt får en ekspedition i land på kontinentet. Tirsdag kan man se den nye dokumentar ”Justitsmord; Dronningen og hendes elsker”. I serien undersøger Piet van Deurs sammen med statsadvokat Erik Merlung og forsvareren Jørgen Jacobsen, om Johann Friedrich Struensees henrettelses kan betragtes som justitsmord. Dokumentaren er delt op i to dele, som der bliver sendt lige efter hinanden.

-          Rigtig god fornøjelse.

 

Danmarkshistorien fortalt af Erik Kjersgaard (2:12)

Onsdag den 6. december på DRK Kl. 14:40 til 15:40

Hvem gjorde danerne kristne? årene 900-1120.
Det er vikingetiden der fortælles om i denne udsendelse - om vikingesamfundets opbygning. Det er beretningen om den danske stat, der i sin oprindelse er et vikingerige, knyttet sammen af skibenes færd over havet.

Store danskere - Carl Th. Dreyer

Torsdag den 7. december på DRK Kl. 09:35 til 10:15

- En af de mest markante filminstruktører gennem tiderne. Kendt og beundret af cineaster over hele verden. Men i Danmark opnår han aldrig den store og brede anerkendelse. Filmen "Jeanne d´ Arcs lidelse og død" skal blive stående som en filmhistorisk manifestation, men også som eksponent for de temaer, der gennemsyrer næsten alle hans film: Enerens kamp mod ondskab og intolerance. Temaer som ligger tæt op ad Dreyers eget traumatiserede liv.

Hitlers sportsstjerner

Fredag den 8. december på DRK Kl. 18:10 til 19:55

Under mottoet 'hurtigere, højere, stærkere' kom alt inden for sport efter den nazistiske magtovertagelse i januar 1933 til at handle om at skabe 'det nye menneske', der skulle være med til at bevise den såkaldt germanske races overlegenhed. Nogle tyske sportsfolk voksede til lysende stjerner på den nazistiske himmel, mens andre mistede livet i jagten på rekorderne.

1. Verdenskrig - Slaget ved Verdun (1)

Lørdag den 9. december på National Geographic. Kl. 12:00 til 13:00

I februar 1916 angreb Tyskland Verdun på Vestfronten og ledte 1. verdenskrigs værste militære konfrontation mellem Frankrig og Tyskland.

På sporet af dronningerne - 600 års Danmarkshistorie (3:6)

Søndag den 10. december på DRK Kl. 12:40 til 13:20

Sophie Amalie er Danmarkshistoriens grimmeste, grådigste og grummeste dronning!
I hvert fald hvis man skal tro de (mandlige) historikere der i århundreder har skrevet Historien.
Hendes største rivalinde var den uægte kongedatter Leonora Christine. Hende fik Sophie Amalie buret inde i Blåtårn. Men den der ler sidst ler bedst:
I mange år var det Leonora Christine der blev betragtet som det store offer i de to kvinders magtkamp.
Liv Thomsen nuancerer portrættet af den balletdansende, ødsle og selviscenesættende dronning Sophie Amalie, der var med til at indføre enevælden i 1600 tallet.

Australiens historie (1:6)

Mandag den 11. december på DRK Kl. 17:10 til 18:00

"Oldtid -1836 " Australsk dokumentar fra (The Story of Australia) Historien om de mennesker, steder og begivenheder, der har formet Australien fra de første mennesker satte deres fod på kontinentet og til i dag. Aboriginal australiere trivedes og satte deres præg overalt på jordens tørrest beboede kontinent igennem mere end 50.000 år. For europæere var Australien Terra incognita, det ukendte land, i bunden af den kendte verden, og da 800 britiske straffefanger og deres fangevogtere i januar 1788 ankom, kolliderede to verdener.

Justitsmord; Dronningen og hendes elsker (1:2)

Tirsdag den 12. december på DRK Kl. 10:55 til 11:35

I en celle på Kastellet sidder den tyske læge og venter på at blive bragt til skafottet. Piet van Deurs tager sammen med statsadvokat Erik Merlung og forsvareren Jørgen Jacobsen den gamle sag op igen for at se, om det er justitsmord. Anden og afsluttende del af retsmødet bringes under titlen "Justitsmord - en dronning og hendes elsker på anklagebænken". Sendt første gang 1980

 

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
TV-Tips uge 35
TV-tips uge 14
TV-tips uge 38