TV-tips, uge 49, 2018
Menu
Forrige artikel

TV-tips, uge 49, 2018

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 166

 

Af Christoffer Quist

Onsdag skal vi en tur til Normandiet for at se på forberedelserne og forløbet af D-Dag.  Torsdag kan man se andet afsnit af den amerikansk dokumentarserie fra 2015 ”Amerikanske dollarprinsesser”. I dette afsnit følger vi Winnaretta Singer, Sara Murphy og Peggy Guggenheim var alle tre rige arvinger, som havde en stor indflydelse på kunstverden i tiden efter Anden Verdenskrigs. Fredag begynder vi weekenden med den amerikanske autentisk dramafilm ”Schindlers liste” fra 1993. Filmen, der nu betragtes som en af Steven Spielbergs største værker, omhandler handelsmanden og nazisten Oscar Schindler. Med Liam Neeson i hovedrollen, som mesterligt portrætterer Oscar Schindler, får man en dramatisk og indsigt i, hvordan Schindler indser nazistpartiets grusomme handlinger i Kz-lejrene.  Lørdag kan man se den britisk dokumentar fra 2012 ”På flugt fra zoo - dyremassakre på åben gade”. Vi befinder os i 2011, det er oktober måned hvor 48 eksotiske dyr undslap for deres zoologiske have i byen Zanesville i Ohio. Heriblandt var der mange af dyrene ekstremt farlige, hvor de i mange timer skabte kaos for lokalbefolkningen. Søndag slutter vi weekenden med en af filmskolens afgangsfilm, det er dokumentaren ”Vidne”. Dokumentaren er et portræt Haifaa Awad, som er læge i det krigsramte Syrien. Hun er samtidig debattør og aktivist og hun har selv syriske rødder og en stærk forbindelse til sit hjemland. Mandag begynder vi den nye uge med første afsnit af dokumentarserien ” I krig for Danmark”. Dette første afsnit har titlen Kampen om danerne og omhandler, hvordan Harald Blåtand samlede Danmark for 1000 års siden.   Tirsdag kan man se den britiske dokumentaren fra ”Kvindernes historie - ude og hjemme” fra 2015. Vi er i selskab med den britiske historiker, Amanda Foreman, som tager udgangspunkt i Kina og Japan, hvor hun ser nærmere på kvindernes rolle under konfucianismen og buddhismen.

-          Rigtig god fornøjelse.

 

Rejsen til slagmarken: D-dag

Onsdag 5. dec. kl. 20 på DRK

På D-dag d.6. juni 1944 angreb de allierede styrker de nazistiske forsvarsstillinger i Normandiet i verdenshistoriens største operation fra vandet. I dette program rejser Cecilie Nielsen til de franske slagmarker for at fortælle om de enorme forberedelser, tekniske genistreger, blodige kampe på strandene, nazisternes nederlag, og ikke mindst historien om danskeren John Andreasen, som kæmpede for de allierede på strandene d. 6. juni.

 

Amerikanske dollarprinsesser (2:4)

Torsdag 6. dec. 13:15 – 14:00  på DRK

Winnaretta Singer, Sara Murphy og Peggy Guggenheim var alle tre rige arvinger, som satte sig dybe spor i kunstverdenen ved at inspirere og støtte nogle af det 20. århundredes mest innovative og kreative talenter fra Debussy, Stravinskij og Picasso til Scott Fitzgerald og Jackson Pollock. Peggy Guggenheim mest af alle, da hun, der selv var jøde, inden den tyske invasion af Frankrig opkøbte hver eneste stykke moderne kunst, hun kunne komme i nærheden af, for at redde det fra nazisterne.

 

Schindlers liste

Fredag 7. dec. 21:00 på DRK

Under 2. verdenskrig overtager den tyske forretningsmand Oskar Schindler en konfiskeret, tidligere jødiskejet fabrik i det besatte Polen. I begyndelsen er Schindler blot ude på at tjene penge på krigen. Men da det går op for ham, hvilken grusom skæbne der venter alle af jødisk afstamning, sætter han alt ind på at redde så mange som muligt fra den sikre død.

 

På flugt fra zoo - dyremassakre på åben gade

Lørdag 8. dec. 12:05  på DR3

I oktober 2011 brød kaos løs i byen Zanesville i Ohio. 48 eksotiske dyr heriblandt løver, tigre og bjørne blev lukket ud af en privat zoologisk have til stor fare for byens borgere. Politiet endte med at måtte skyde mange af de løsslupne dyr for at få situationen under kontrol. Få den gribende beretning om en mands besættelse af eksotiske dyr, som fik fatale konsekvenser.

 

Vidne - Filmskolens afgangsfilm: Dokumentar

Søndag 9. dec. kl 10:10 på DRK  

Haifaa Awad er læge, debattør og aktivist med syriske rødder. Hun kunne ikke længere være passivt vidne til, at kampen for frihed i Syrien havde udviklet sig til en menneskelig tragedie. Hun risikerede sit liv for at hjælpe som frivillig læge og er sidenhen blevet truet og nægtet adgang til sit barndomsland og familie.
Haifaa vender ikke blikket bort, mens de civile bliver dræbt, og hun skelner ikke længere mellem hverdag og krig. Hun lever med krigen - selv i kærligheden - og ser det som sin medmenneskelige pligt at blive ved med at kæmpe, når man er vidne til krig.

 

I krig for Danmark (1:6) - Kampen om danerne

Mandag 10. dec. 09:20 på DRK

Hvad har det krævet at være soldat i de krige, der gennem tiden har formet Danmarks grænser og styreform? DR K lader unge mænd prøve kræfter med våben og fysiske udfordringer i en række danske krige gennem historien. For mere end 1.000 år siden samlede vikingekongen Harald Blåtand og hans krigere et rige, som blev til Danmark. Men hvilke midler havde han til rådighed? Hvordan brugte krigerne sværd og skjold? Og hvilken skade kan et sværd gøre?

 

Kvindernes historie - ude og hjemme

Tirsdag 11. dec. 12:00 på DRK

Den britiske historiker, Amanda Foreman, undersøger i Vietnam, Kina og Japan kvindernes rolle under konfucianismen og buddhismen fra det første århundrede og op til nutiden. Hvordan idealerne om kvindelig dyd og adskillelsen mellem hjemmet som den kvindelige verden og en mandlig verden af forretning og politik blev et kendetegn for kinesisk identitet, som har kastet lange skygger ikke alene for de kinesiske kvinder, men for alle asiatiske kvinder.

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 13, 2018
TV-tips uge 04, 2018
TV-tips, uge 19, 2018