Menu
Forrige artikel

Århundredets Festival 4-13 marts 2016

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 511

Tag med, når Århundredets Festival går i kødet på et halv århundrede, hvor demokratiet bliver demokratisk, kvinderne får stemmeret og Danmark får et politisk centrum med Det Radikale Venstre. Sønderjylland bliver genforenet med moderlandet og Dansk Vestindien sælges til Onkel Sam. Fritiden er ny og bliver fyldt med ny lyd fra radio, fjernsyn og biografteatret. Vi dyrker kroppen, naturen og foreningslivet. Der er krig, krise og Stauning eller kaos. Og der er jazz, swingpjatter og nye idoler, som vi læser om i billedugeblade.

Se det fulde program i pdf

Et par eksempler på interessante arrangementer, som kan nås endnu:

Kærlighed og terror i Stalins Moskva

d. 10-3 kl. 10 på DOKK1, Aarhus
Morten Møllers bog Ellen og Adam tager os med helt ind i hjertet af Stalins Moskva, midt under de værste udrensninger i 1930'erne. Mød forfatteren og hør den gribende historie om to unge idealister, der forlod deres fædreland og dedikerede livet til den bolsjevistiske revolution.

Fremtiden set fra fortiden

d. 12-3 kl. 20 i Studenterhusets Café, Aarhus

Tag med på en rejse ind i dine bedsteforældres fremtidsudsigter – og vær med til at quizze om, hvilke af dem, der blev til virkelighed. Aftenen byder både på foredrag, debat og pubquiz i Studenterhus Caféens hyggelige omgivelser.

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Knuds Odense -vikingernes by
Vinterferien på danske museer
Sommer på danske museer 2016: Se nogle af de mange tilbud