Menu
Forrige artikel

Derfra hvor vi stod

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 4941

 

”Herfra hvor vi står
Kan vi se os omkring – til alle sider
Det bevæger sig når vi går
Det forandrer sig i alle tider”

Skousen & Ingemann, 1971

Med en titel inspireret af det klassiske rocknummer fra hippietiden giver Museum Sønderjylland med udstillingen Derfra hvor vi stod – sønderjyderne i 1960’erne og 1970’erne et kærligt og kritisk blik på en tid, der både er mytologisk og karikeret i nutiden, men som helt tydeligt stadig har en stærk fascinationskraft. Derfra hvor vi stod – sønderjyderne i 1960’erne og 1970’erne er et af de første bud på en levende og underholdende udstilling, der vender og drejer den nære fortid og giver museets gæster lejlighed til at se deres egen historie i perspektiv.

Parcelhuskvarteret: Det nybyggede parcelhuskvarter i Hjordkær var i 1970'erne præget af typehuse udført i betonelementer og efterfølgende skalmuret. 1972, Knud og Marie Christensen.

Udstillingen vises på samme tid på tre lokaliteter under Museum Sønderjylland, i henholdsvis Haderslev, Aabenraa og Tønder og udgør dermed reelt tre fysiske udstillinger. Emnet er overordnet det samme, men der sættes fokus på forskellige sider af sønderjydernes liv i 1960’erne og 1970’erne på de forskellige lokaliteter. I Haderslev er temaet: HVERDAG, I Tønder: BOLIG og i Aabenraa: MUSIK.

Inspiration ude fra: The Beatles inspirerede mange unge til at danne egne orkestre, og samme år som The Beatles gæstede Danmark, dannede en gruppe sønderjyske drenge bandet The Tommyguns. 1965-1967, Ole Andersen.

Grundidéen bag udstillingen er at vise et indblik af en tid, der prægede hele Danmark og hele den vestlige verden. At vise hvordan den tid udspillede sig for sønderjyderne. Udstillingen er således tilrettelagt sammen med sønderjyder, der har oplevet tiden selv og lånt museet genstande, der både har været en del af sønderjydernes almindelige hverdagsliv og af deres drømme

Udstillingerne kan opleves enkeltvis, selvom de er tilrettelagt samlet.

Kulturhistorie Aabenraa (Musik)

H.P. HANSSENS GADE 33
6200 AABENRAA

Arkæologi Haderslev (Hverdag)

DALGADE 7
6100 HADERSLEV

Museerne i Tønder (Bolig)

WEGNERS PLADS 1
6270 TØNDER

Billedet på forsiden: Bilen: En af periodens absolutte statussymboler var bilen, og højt på manges ønskeliste var VW’s Boble. 1960’erne, Dorit Hansen, Tønder

Historie-onlin.dk, den 17. oktober 2018
 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Tysk website om historie
Højeste besøgstal i 20 år
Hvidstengruppens henrettelse