Sønderjyske kaptajnsfruer på langfart
Menu
Forrige artikel

Sønderjyske kaptajnsfruer på langfart

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 533

Sommerudstillingen på søfartsmuseet i Aabenraa løber frem den 18. september og kaster lys over de kvinder, der fulgte deres mænd på verdensomspændende rejser i sejlskibenes storhedstid.

Sønderjylland er formentlig det område af Danmark, hvorfra der findes flest bevarede dagbøger fra kvinder, der sejlede med på deres mænds skibe i sejlskibenes storhedstid omkring midten af 1800-tallet. Det hænger sammen med, at der var rigtig mange sønderjyske skibe, der sejlede ud på verdenshavene, og at der opstod en tradition for, at unge kaptajnsfruer stak til søs sammen med deres mand, umiddelbart efter brylluppet. I dagbøgerne fortæller kaptajnsfruerne mange af de ting, som deres mænd ikke havde øje for, og ej heller havde tid til at skrive ned. Kaptajnerne var optaget af at sejle skibet og drive det som forretning. Fruerne havde derimod tid til at skrive om deres oplevelser. Kaptajnsfruernes dagbøger bidrager således med et særligt perspektiv på søfarten, som ikke findes i sømændenes beretninger.

Udstillingen fortæller således en historie, som bryder med de gængse opfattelser af kaptajnsfruen siddende hjemme i stuen eller skuende ud over havet i passiv venten på manden. Disse kvinder tog sagen i egen hånd og oplevede de mest fantastiske ting, mens de sejlede verden rundt.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
PSYKISK SYGE OG FÆNGSLER
Ny udstilling: Folk og Fabrikker Aalborg Historiske Museum portrætterer industribyen Aalborg
Den første tur med SELANDIA