Menu
Forrige artikel Næste artikel

uge 5

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 1024

Tv-tipset af Jakob Skibsted Kristensen

 

Uge 5

Vi starter denne uge med en interessant del af den danske historie, som ikke ofte bliver nævnt. Selvom det måske kan være svært at forstå for mennesker i dag, var der under Den Kolde Krig en real frygt for udbruddet af en ny stor krig mellem USA og Sovjetunionen. Denne mulighed blev taget alvorligt af de danske embedsmænd og det danske militær, som udtænkte planer for hvad der skulle gøres i tilfælde af en atomkrig. Torsdag kigger vi nærmere på de danske soldater gennem tiden. I 1659 var Danmark besat af Svenskerne, og i dette program ses der nærmere på den form for militær eksercits datidens Danmark gjorde brug af i denne tid. Fredag tager vi væk fra Danmark for at kigge nærmere på nogle af antikkens vidundere, heriblandt Parthenon-templet – et af de mest overdådigt udsmykkede og teknisk avancerede tempelbyggeri, oldtidens verden endnu havde set. Lørdag skal det handle om den spændende fortælling om jagten på Fabergés juvelbesatte påskeæg. Disse æg var gaver til den russiske Zar-familie, men efter revolutionen i Rusland forsvandt otte af disse. Et af efterfølgende dukket op, og historien om jagten på de sidste, er noget af det nærmeste man kan komme på en rigtig, moderne skattejagt. Søndag skal vi se en dokumentarfilm om en dansk families flugt fra Østtyskland under Den Kolde Krig, en flugt hvor kun to af familiens medlemmer endte med at overleve. Mandag tager vi tilbage til Danmark, da det her skal handle om industrialiseringen, og hvordan de danske bønder indførte andelsbevægelsen, der skulle ende med at ændre dansk industri og landbrug. Tirsdag slutter vi af med 1800-tallets Danmark, og især perioden 1814-1830. Danmark var her et land i krise. Landet var blevet erklæret statsbankerot, og havde mistet Norge til Sverige. Landet var samtidig et enevælde under kong Frederik d. 6, som med hård hånd forsøgte at bevare kontrollen med landet og danskerne.        

Rigtig god fornøjelse

 

Onsdag d. 1 februar

Danmarks hemmelige forsvar

10:45 på DR K – Episode 1:4

De kastede atombomber over Rusland, sprængte Storstrømsbroen i luften og sendte politi og militær mod strejkende arbejdere i Esbjerg.  Alt imens sad de selv isoleret fra omverdenen i en atomsikret bunker i Jylland 60 meter under jorden. Under den kolde krig i 80'erne deltog danske topembedsmænd i tophemmelige, realistiske krigsspil, der strakte sig over to uger og hver gang endte i atomkrig. De udgjorde toppen af en omfattende skyggeverden under den kolde krig, som kun få mennesker kendte til. En verden af hemmelige bunkers, underjordiske hospitaler, detaljerede planer og realistiske øvelser hvor tusinder af danskere - fra frivillige til topembedsmænd -  helt frem til Murens fald i 1989 gjorde landet klar til krig

 

Torsdag d. 2 februar

I krig for Danmark

12:00 på DR K – Episode 3

Hvad har det krævet at være soldat i de krige, der gennem tiden har formet Danmarks grænser og styreform? DR K lader unge mænd prøve kræfter med våben og fysiske udfordringer i en række danske krige gennem historien. I 1659 var Danmarks eksistens på spil, da svenskerne havde taget hele landet på nær København. Borgerne måtte sammen med soldaterne redde hovedstaden fra svenskernes stormløb. En ny metode skulle gøre borgere og bønder til soldater på kort tid. Men kan 1600-tals eksercits skabe effektive soldater? Og kan datidens geværer - musketterne - ramme når det gælder?

 

Fredag d. 3 februar

Antikkens vidundere

16:30 på DR K – Episode 3

I antikken blev en række fantastiske bygningsværker opført, som har fascineret mennesket gennem hundrede af generationer. Her rejser vi tilbage i tiden til opførelsen af det antikke Grækenlands vidundere. Få historien om et utroligt palads i byen Knossos på Kreta. Yderligere går turen forbi Parthenon-templet, der blev opført til ære for Athena, Athens skytsgudinde.

 

Lørdag d. 4 februar

Jagten på forsvundne kunstværker - Fabergés æg

10:00 på DR K

Gennem historien er nogle af verdens mest fantastiske kunstværker simpelthen forsvundet. De er blevet plyndret, stjålet eller bare blevet væk. Og kun nogle få er kommet til veje igen. Fra 1885 og indtil revolutionen i 1917 leverede den rusisske guldsmed Carl Fabergé (1846-1920) et kostbart juvelbesat påskeæg til zar-familien. Efter Fabergés flugt efter revolutionen var otte af disse uvurderlige æg forsvundet. Nu er et af æggene dukket op. Kunne de andre syv vise sig også at have overlevet revolutionens kaos?

 

Søndag d. 5 februar

Flugten fra DDR

20:00 på DR K

Dokumentarfilm om en af den kolde krigs mest dramatiske flugtskæbner. Tidligt om morgenen den 8. marts 1977, flygter en familie på fem ud af det lukkede DDR. Målet er Danmark og ruten går via Østersøen. Flugten ender i tragedie - kun to ud af familiens fem medlemmer overlever. 37 år senere beslutter den overlevende søn sig for at løse gåden om sin families skæbne. Hvorfor flyttede forældrene frivilligt til DDR, kort før han blev født - og hvorfor satte de alt på spil i en dødens farlig flugt 16 år senere?

 

Mandag d. 6 februar

De skabte Danmark

11:40 på DR K – Episode 1

Historien er skabt af mennesker - ikke af ting og begreber, og perioden fra 1850 og frem til i dag har ændret det danske samfund mere end nogen anden periode i historien. I det første af fire programmer hvor DR sætter fokus på industrialiseringen fortælles hvordan de fattige danske bønder står sammen og opfinder andelsbevægelsen. Sammen skaber de en verdenssucces og bliver lige som de kapitalister de startede med at bekæmpe: Kæmpe store og med fokus på profit. Historien er skabt af mennesker - ikke af ting og begreber, og perioden fra 1850 og frem til i dag har ændret det danske samfund mere end nogen anden periode i historien. I det første af fire programmer hvor DR sætter fokus på industrialiseringen fortælles hvordan de fattige danske bønder står sammen og opfinder andelsbevægelsen. Sammen skaber de en verdenssucces og bliver ligesom de kapitalister de startede med at bekæmpe: Kæmpe store og med fokus på profit.

 

Tirsdag d. 7 februar

1800 tallet på vrangen

12:05 på DR K – Episode 2:8

Gud, konge og politistat, 1814-1830.
Danmark er gået statsbankerot og har tabt Norge. Samtidig strammer kong Frederik d. 6. grebet om danskerne. Enevælden tolerer ikke kritik og tyr gerne til tortur og censur. N.F.S. Grundtvig får mundkurv på. Han er en havkat i hyttefadet og rager uklar med alle. I 20-erne ser han lyset og begynder for alvor at indkredse sine idéer om kirken, skolen og fædrelandet. Idéer som vi diskuterer den dag i dag.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
TV-tips uge 33
TV-tips uge 16
TV-tips uge 49