Menu
Forrige artikel Næste artikel

Ungarerne på Knabstrup

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 1307

Ungarerne på Knabstrup

 Holbæk Museum åbner udstilling om ungarske flygtninge og deres arbejde for Knabstrup Teglværk

Under 2. verdenskrig flygtede mange ungarer til Danmark, her iblandt en del arkitekter og ingeniører, som fik midlertidigt arbejde på Knabstrup Teglværk.

Flygtningene blev sat til at glasere og formgive unika-krukker, og deres værker blev i høj grad påskønnet med tiden og er i dag samlerobjekter.

Onsdag den 1. marts åbner Holbæk Museum en særudstilling om de ungarske flygtninge, der kom til at stå for nogle af de fineste unika-værker, som Knabstrup Keramikfabrik har fremstillet.

Særudstillingen fortæller historien om tre af de ungarske flygtninges skæbne og viser fine eksempler på deres værker samt fortæller historien via masser af fotos og tegninger.

Udstillingen fokuserer især på tre af de flygtede ungarer, Zoltan Kiss, Lajos Mathé samt Endre Hevezi, der alle på grund af stor hjælpsomhed fra danskere, fik midlertidigt arbejde på Knabstrup Keramikfabrik, hvor to af dem var med at tegne og bygge den nye tunnel-ovn og flisefabrik i 1950 efter branden i 1948.

Det er en medrivende historie om de ungarske arkitektstuderende, der blev tvangsudskrevet af nazisterne med den skjulte dagsorden, at de unge skulle studere ved tyske universiteter, mens de i virkeligheden skulle være med at bygge Tyskland op efter 2. Verdenskrig.

Udstillingen åbner i caféen på Holbæk Museum onsdag den 1. marts og slutter søndag den 21. maj.

 

 

 ungarske arkitektstuderendes afgang fra Breslau til fods og med slæder. Foto: Fra bogen "Without af Blueprint"   

 

Vestmuseum.dk

 

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
CALL FOR PAPERS
Kirkebøgerne i Nors og Tved sogne 1675-1815
Drømmen om Afrika