Menu
Forrige artikel Næste artikel

Vandreudstillingen ”For dit eget bedste”

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 920

Vandreudstillingen ”For dit eget bedste”

Ringsted Museum åbner fredag den 3. februar kl. 14.00 en særudstilling om den mangfoldighed af ”alternative” behandlingsformer, som fortidens mennesker blev udsat for og udsatte sig selv for i deres kamp for helbredelse for alverdens fysiske, psykiske - og til tider indbildte - lidelser.

Udstillingen vil fortælle om brugen af kloge mand og koner kontra ”videnskabelig” sygdomsbekæmpelse, mediciner og forunderlige behandlingsformer overfor alle skavanker fra gigt og tandpine til kvindelig hysteri gennem de sidste århundreder.

Museum Vestsjællands samling indeholder en stor mængde genstande, der kan bruges til at illustrere emnet. Det være sig gammelt apotekerinventar (kolber, krukker, mortere, reklamer, æsker, skabe, diske, etc.), husapoteker, div. lægeudstyr, Voltakors, gigtkæder, opskrifter på gigtsalver, åreladningsudstyr, kopsætningsudstyr, massageapparater, amuletter, balsam, tarok- og spåkort, etc.

Fakta:
Vender vi blikket mod nutiden viser undersøgelser, at hver 5 dansker inden for det sidste år har benyttet alternativ behandling og næsten hver anden har gjort det på et eller andet tidspunkt i livet. Den typiske bruger er kvinde mellem 25-64 år med 13-14 års skolegang, mens den typiske behandler er en kvinde på 49 år.

Der er ca. 2700 alternative behandlere I Danmark, hvilket svarer til ca. 50 behandlere pr. 100.000 danskere. Det tilsvarende tal for praktiserende læger er 65.

De mest udbredte alternative behandlertyper er zoneterapeuter (41 %), fysiurgisk massører/massører (15 %), akupunktører (12 %), kranio-sakral terapeuter (6 %) og kinesiologer (5 %).

Der er meget begrænset samarbejde mellem de alternative behandlere og det offentlige sundhedssystem. Kun 13 % af de alternative behandlere henviser deres klienter til det etablerede system mens endnu færre (kun 4 % af klienterne) bliver anbefalet en alternativ behandler via det etablerede system.

Det skønnes, at den alternative branche omsætter for under ½ milliard kroner årligt i Danmark, hvilket er forsvindende lidt i forhold til de midler, det offentlige sundhedssystem årligt koster.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
100 danske begivenheder. 1.000 års danmarkshistorie. 100 bøger á hver 100 sider. 100 kr. pr. bog
Blinde vinkler
Kom med marinarkæologen på arbejde