[sitemap]

< Aktuelt  

  

 

  

Søg tip-oldefars erindringsmedalje

Igennem flere måneder er der tastet, og nu kan man på en privat hjemmeside lede i  erindringsmedaljeansøgningerne

Med 41 % af ansøgningerne indtastet stiger sandsynligheden for at finde slægtninge, der søgte om at få en af de særlige medaljer for deltagelse i de slesvigske krige.

På siten basecrowd.dk findes et søgeværktøj, der vha. google site-search søger i de åbne data, der skabes via den frivillige indtastning på Rigsarkivets indtastningsportal.

I Krigsministeriets arkiv findes omkring 112.000 ansøgninger om en erindringsmedalje for deltagelse i de slesvigske krige i henholdsvis 1848-1850 og i 1864. I ansøgningerne finder man både personlige og militære oplysninger. Det er den indtastede del af disse ansøgninger, man nu kan søge i.

Erindringsmedaljen for krigsdeltagelse i felttogene 1848-50 og 1864 blev stiftet den 10. juni 1875 af Christian 9. Veteranerne kunne ansøge om at få tildelt en medalje, hvis de havde deltaget i felttogene 1848-50 og 1864. Hvad angår 1. Slesvigske krig, indikerer Krigsministeriets notater, at der var 41.000 berettiget til medaljen. Hvad angår krigen i 1864 var 53.000 berettigede til medaljen, foruden de 5.000 ansøgninger, som Marineministeriet havde registreret. Der blev også uddelt en særlig medalje, til de der både havde kæmpet i 1. og 2. slesvigske krig. Her var 2.100 berettiget, udover de 800 ansøgninger Marineministeriet havde registreret.

Hvis man ikke finder den eller dét man søger, er der en mulighed for, at resultaterne gemmer sig i den mængde, der endnu ikke er tastet. Man kan også melde sig som indtaster hos Rigsarkivet, for at være med til at få projektet i mål.

 

Søg erindringsmedaljeansøgninger på Basecrowd > 

 
 

Del på Facebook, digg, m.m.