[sitemap]

< Bogstakken  

Nye historiebøger uge 3 - 2003

Historiske Meddelelser om København 2002. Københavns Stadsarkiv. 150 kr.

Dorenfeldt, Lauritz G.: Kongeligt porcelæn 1820-1923. Blåmalet porcelæn fra Den Kongelige Porcelainsfabrik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 229 kr.

Hastrup, Helene Blinkenberg: The Castellani Fragments in the Villa Giulia. Athenian Black figure volume 2. Aarhus Universitetsforlag. 398 kr.

Larsen, Børge Riis og Vagn Skovgaard-Petersen (red.): Uddannelseshistorie 2002. 36. årgang fra Selskabet for Dansk Skolehistorie. Syddansk Universitetsforlag. 250 kr.

Christiansen, Palle Ove: Lykkemagerne. Gods og greve, forvalter og fæster i 1700-tallets verden. 261 sider, 268 kr. Gyldendal.
Jens Kistrup skrev i Weekendavisen 10. jan. 2003: ”Tiden er den sidste fjerdedel af 1700-tallet, enevældens tid, men også oplysningstiden, de store landboreformers tid. Stedet er det midtsjællandske gods Giesegård og den nærliggende landsby Gørlev. Frederik Christian Schack, hans godsinspektør (forvalter) Søren Klestrup samt nogle af landsbyens fæstebønder, de sidste mere anonyme end de første, for om dem er kilderne tavse. Om dette miljø og dets mennesker i en periode af forandring for samfundet i almindelighed og for landbruget i særdeleshed fortæller Palle Ove Christiansen i bogen Lykkemagerne – på basis af grundige arkivstudier, men også med en frihed, der nærmer sig den halvdokumentariske historiske romans.”

Schwarz Lausten, Martin: Den hellige stad, Wittenberg. Danmark og Lutherbyen Wittenberg i reformationstiden. Forlaget Anis. 208 sider, 249 kr.
Johs. H. Christensen skrev i Morgenavisen Jyllands-Posten 14. jan. 2003: ”Martin Schwarz Lausten, der er professor i kirkehistorie i København og myreflittig, er desuden en glimrende fortæller, der kann give et kort, men levende signalement af en historisk person, så vedkommende står lyslevende for læserens indre øje. Men han er også sociologisk orienteret og præsterer oplysende skildringer af omverden og den daglige virkelighed, både Wittenberg-teologerne, studenterne og faktisk også de to danske konger, som optræder i bogen, levede i. For enhver med interesse for reformationen, kirkehistorien og Danmarkshistorien er bogen om ”den hellige stad Wittenberg” den rene lyst, men ej blot til lyst.”