BogFeature
Danmarks konger og regenter

- Fra Hugleik til Margrethe 2.

Af Jørgen S. Larsen

Værket er 3. udgave af denne bog om vores lange kongerække. Undertitlen er fra Hugleik til Margrethe 2., lidt af en overdrivelse, idet der er lange perioder af tiden 550-936 hvor kongerne mangler. Der er en kort beskrivelse af tiden før kongedømmet, og kongerne beskrives i rækkefølge med fyldige kommentarer.  Forfatteren har fravalgt at bruge de teorier som bl.a. Finn Rasmussen, Carl Engholm, Jørgen Markvad og P. Engelhardt har fremført gennem de sidste 20 år, om Iver Vidfadmes slægt, med forlæg i de gamle sagaer og sagn. Det er synd, at han i det mindste ikke kommenterer det, selvom han selvfølgelig kan forsvare at holde sig til de mere historisk holdbare kilder.

Der forekommer en del gentagelser, fordi kongerne flere steder også nævnes hos forgængerne eller efterfølgerne. Det er vel nødvendigt for at få det korrekte indblik over hver enkelt konges liv. Desværre er der også en del meningsforstyrrende fejl, lange indskudte sætninger og stavefejl, hvilket virker underligt, når man tænker på, at det en 3. udgave, hvor redaktionen har haft god tid til at få tilrettet denne udgave.

Det er især de kongelige familieforhold, der giver problemer, fætre og halvsøskende, hustruer, børn og slægter er der ikke helt styr på, og det er ærgerligt, hvis det skal fremstå som kongernes danmarkshistorie. Der er eksempelvis ikke nogen kommentarer til, at Gorm d. Gamle skulle have været født 910 og Harald Blåtand sandsynligvis 911. Endvidere at "Svend Håkonsson blev gift med Olofs søster og broderen Erik med Svend Håkonssons datter" - skal være Svend Tveskægs datter. Ved Harald 2. nævnes "Da Svend Tveskæg døde, kårede hæren ham til hans efterfølger i England" - nej det var hans broder Knud der blev kåret. "De 2 fætre" ? - Svend Eriksen og Knud Magnussen var kun halvfætre.  Så bliver det svært: "Erik Klippings dronning Agnes var datter af en halvsøster til Erik Plovpennings dronning Jutta, Valdemar Sejrs og Berengarias datter Sofie" - Det lyder som om Jutta var datter af Valdemar Sejr, men Erik Plovpenning var vel næppe gift med sin egen halvsøster ? Senere kæmper Otto 4 mod Welferne - lidt dumt da han jo selv var Welfer, og "Albrechts 2. sønnesøn Albrecht 3. blev svensk konge" - nej det var hans søn, mens det var sønnesønnen Albrecht 4. der skulle have været konge i Danmark.

Fejlene minimeres efter den tidlige middelalder, og når vi kommer frem til oldenborgerne bliver det en rigtig god gennemgang af kongernes historie. Lidt forvirring er der dog om kanslerne, idet "Kongens kansler" et sted bliver betegnet som en rent titulær titel og nogle sider senere er han (Johan Friis) den vigtigste embedsmand. Der er ikke fundet fejl i årstallene på hverken de kongelige familier eller de nævnte adelsfolk. Der er dog stadig en del unøjagtigheder og mærkværdige sætninger i teksten. "Trods deres store kærlighed, døde alle deres børn" . Chr. 6 "valgte modsat faderen selv sin hustru" - det gjorde Fr. 4. også, selvom han blev tvunget til at gifte sig før, han ville. Fr. 5. bliver ved sit ægteskab med "den senere britiske konges datter" - nej han var konge ved brylluppet, men ikke ved hendes fødsel. At han brød med den årh. gamle tradition om tyske prinsesser kan vel diskuteres, idet det var en tysk slægt, der var blevet engelske konger 26 år før. I forbindelse med Chr. 8. nævnes intet om, at denne efter alle solemærker at dømme ikke var søn af Arveprins Frederik, selvom det vist endda var Fr. 6. bekendt. Denne den største "skandale" i Oldenborgernes kongerække kunne nok have fortjent en dybere analyse. Heldigvis uddøde denne sidelinie med Fr. 7, ellers havde monarkiet vist haft store problemer med at forsvare sin institution idag.

Gennemgangen af Glückborgerne er omhyggelig. Alle uddannelser og en stor del af statsbesøgene, samt privatlivet er medtaget. Der sniger sig desværre også her et par småfejl ind, da Frederik 8. bliver proklameret konge på det i 1996 (1896) nyåbnede Moltkes palæ og da Frederik 9. blev kronprins 7 år gammel (13 år). Prinsesse Alexias' ægtemand er heller ikke kommet med, selvom hun blev gift i 1999.

En helt igennem flot bog med en gedigen gennemgang af alle vore kendte konger, og deres/vores danmarkshistorie, fine oversigtstavler, og billeder, men for en 3.udgave er der for mange meningsforstyrrende fejl. Lad os håbe, der kommer en 4.udgave med en forbedret korrektur, og hvor der også bliver plads til lidt diskussion om både de tidlige konger og Oldenborgernes sideskud. Det fortjener vores kongerække.