|
- Indblik
i en øbondes liv og dagligdag set gennem hans dagbog
fra Farø 1801-1854
Af
Jørgen Peder Clausager, arkivleder, cand.mag.,
Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.
Farø
i Storstrømmen, som er en del af Bogø Sogn i det
tidligere Præstø Amt, er i vore dage mest kendt som
“bropille” for Farøbroerne, der siden 1985 har
forbundet Sjælland og Falster og båret motorvej E47 og
E55. Men øen har med sine 89 hektar også været
hjemsted for to landbrug, af hvilket det nordlige i første
halvdel af 1800-tallet tilhørte Rasmus Stæhr Henriksen
(1769-1854), der efter sit giftermål i 1797 overtog sin
hustrus gård, Stæhrgården, hvis navn han antog som
sit eget og som han drev indtil han i 1839 gik på aftægt
hos sin yngste søn.
Rasmus
Stæhr havde i sin ungdom som mange andre øboer faret
til søs, og sandsynligvis i den periode ført sit skibs
logbog. Den vane førte han med sig over i sit liv som
landmand, og sin dagbog førte han fra 1801 og til hans
syn svigtede i april 1854, kort før hans død. Dagbøgerne
er bevaret i Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster
og Bornholm.
Dagbogens
udgiver har koncentreret sine studier om den periode,
hvor Rasmus Stæhr var ejer af Stæhrgården, altså
indtil 1839, ud fra en betragtning om, at det var i
denne periode, RS traf beslutningerne om gårdens drift.
Alligevel er det et kolossalt materiale, og der er
derfor udvalgt to år i perioden, nemlig 1803 og 1822,
hvor dagbogens tekst er aftrykt in extenso og ordret.
Derudover er aftrykt tre testamenter, fra 1833, -38 og
-39, som RS har indført i dagbogen.
Kildeteksterne
fylder imidlertid kun ca. halvdelen af udgivelsen. Dens
første halvdel udgøres af en række tematiske
kapitler, som er baseret på hele dagbogen, og hvori Klavs Espen Gruno redegør for Rasmus Stæhrs
familiemæssige baggrund, for de historiske og erhvervsmæssige
forhold på og omkring Farø i perioden, for ejendommens
drift, for Rasmus Stæhrs jordkøb på Bogø og hans
pengeudlån, hans handel, hans sociale relationer,
helbred og højtider, og for gårdens indbo og familiens
beklædning.
Rasmus
Stæhrs aktiviteter var mangesidige: Ved siden af
landbruget drev han fiskeri, han drev en mangesidig
handel, bl.a. med forbisejlende skibe; han var ret
velsitueret og opkøbte adskillige jordparceller på Bogø,
hvorved han sikrede nogle af sine børn muligheden for
at få foden under eget bord, og han drev pengeudlån.
At
han har været en oplyst bonde fremgår allerede af det
faktum at han førte dagbog; hans ortografi er gennemgående
ret god, og han benytter ikke mange dialektudtryk (over
disse er der bag i bogen en ordliste). Socialt har han
tilhørt landbosamfundets overklasse; han plejede omgang
- som det synes på lige fod - med både præst og degn.
Dagbogen
tilhører en kildetype, som flyder sparsomt, og det må
derfor hilses velkommen, at der er kommet endnu en fin
udgivelse af en sådan bondedagbog til de syv, som
tidligere er udgivet af Landbohistorisk Selskab, og som
anskuer 17- og 1800-tallets landbosamfund indefra, i
modsætning til f.eks. Begtrups og
Landhusholdningsselskabets beskrivelser, hvor det
beskrives udefra og oppefra.
|
|
|
Del på Facebook, digg,
m.m.
|
|
|

|
|
Klavs
Espen Gruno:
Rasmus
Stæhrs Dagbog - Indblik
i en øbondes liv og dagligdag set gennem hans
dagbog fra Farø 1801-1854.
Udg.
af Landbohistorisk Selskab
194
sider, ill., 185 kr. Bogklubpris 150 kr.
Kan
bestilles via www.landhist.dk
Landbohistorisk
Selskab >
|
|
|
|
|
|