BogFeature
Verdensrevolutionens Generalstab

– Komintern og det Hemmelige Apparat

Af Peter Mouritsen

En rigtig god bog til dig, der bare vil vide mere. Men du skal altså have lidt vilje med for at komme igennem, da bogen er ret lang og glimtvis bliver lidt ensformig.

Niels Erik Rosenfeldt har været på arkiv i Moskva og gravet i den Kommunistiske Internationale – Kominterns historie. Og det er ikke for meget at sige, at det er en spraglet historie, som kommer vidt omkring.

Komintern
Komintern var et kommunistisk verdensparti ledet fra Moskva som skulle gennemføre Verdensrevolutionen. Spidserne i Komintern omtalte sig selv som Verdensrevolutionens Generalstab – og der er ingen tvivl om, at det med at bruge krigsmetaforer for deres virke ikke var grebet ud af den blå luft. Det er meget tydeligt, at de konstant håbede på, at den rette krig skulle bryde ud eller det gunstige oprør i et andet europæisk land (helst Tyskland) skulle blusse op så de kunne komme videre med deres revolution. De gjorde selv, hvad de kunne, for at fremme dette mål, hvor de overhovedet havde midler til det. Uden smålig skelen til hvilke andre konsekvenser end revolution, deres handlinger kunne have. Det er skræmmende, hvor handlingsparate disse ledere var, og hvor lidt jordforbindelse de havde. Og endnu mere skræmmende er det, hvad de kunne få folk til at gøre for et tvivlsomt håb om en revolutionær udvikling.

I bogen følger vi Kominterns udvikling fra sin dannelse i 1919 til sin nedlæggelse. Historien er fortalt med udgangspunkt i magtcentrummet i Moskva, og langt det meste af historien udspiller sig her. Men da det er en international organisation, kommer vi også ud i verden.

Komintern begynder med at være en vild og blodig organisation, som forsøger at fremme Verdensrevolutionen mest muligt. Det gøres med stort hemmelighedskræmmeri som på både morsom og fascinerende vis beskrives i bogen. Hvad de arme kommunistiske fodfolk ikke har måttet gå i gennem for at sende breve rundt og fordele penge. Efter endt læsning er det stadig lidt en gåde, hvordan de fik folk til det. Men de mennesker vidste jo heller ikke, hvordan det endte med at gå.

Senere bliver organisationen Stalins budbringere i verden og hans øjne og øre. Her hører vi også hvordan Komintern udrenses og alle de frygtelig historier, som knyttes til det. Og den del af bogen er ikke for sarte sjæle – de skal jo i det hele taget holde sig fra Sovjetunionens historie.

Komintern som jo i sin grundsubstans er skabt for at undergrave og vælte de kapitalistiske stater nedlægges på skrømt under 2. Verdenskrig af Stalin for ikke at virke alt for provokerende på Sovjetunionens allierede i krigen. Men en af Rosenfeldts pointer er, at apparatet i høj grad lever videre.

Hemmeligheder
Noget af det fascinerende ved denne historie er det hemmelige apparat, Komintern driver. Det er enormt. Rosenfeldt udfolder i bogen apparatet i mange detaljer. Det er både en styrke og en svaghed ved bogen. Bogen vrimler med navne, dæknavne og numre og dækadresser og konspirative lejligheder, og det er for den generelt interesserede læser måske nok lidt svært at hitte rede i. På den anden side så står man tilbage uden en klar fornemmelse af, hvor effektivt systemet egentlig var. Det primært fordi bogen og kildearbejdet tager udgangspunkt i Moskvas arkiver. Alt hvad man ved er, at Kominterns ledere konstant strammer sikkerheden og hemmelighedskræmmeriet. Det tyder naturligvis på, at det ikke rigtig hjalp. Historien fortælles fra et overordnet niveau og vi kommer ikke rigtig ned til den lille Kominternmedarbejders hverdag. Når det er sagt, skal det lige præciseres, at der er ret meget om de danske kommunister, og det er også vældig interessant.

Billeder
Billedvalget vil jeg kalde traditionelt, men effektivt. Bogen er som enhver anden moderne historiebog garneret med et rigt udvalgt af gamle billeder. Man kunne måske god efterlyse en mere aktiv brug af billederne i forhold til teksten. Men de er med til at bryde den komplekse tekst lidt op.

Det er dog lykkedes anmelderen at finde et enkelt billede som er fejldateret, nemlig på side 124. Billedet er angivelig fra 1924, men plakaterne omtaler Industialiseringens Dag tirsdag den 6. august og en sådan er der ikke i 1924, men først i 1929. Fejlen er dog sket hos billedbureauet, så Rosenfeldt kan vel dårligt klandres for andet end sin manglende årvågenhed. (Denne anmelder har dog ikke tjekket alle billedernes rigtighed, men kom på sporet på grund af en anden plakat på billedet med et kapitalist-skjorteærme med et hagekors som manchetknap og det forekom at være temmelig tidligt i 1924 - hvilket det i det givne tilfælde også var.)

Enkelte rap til kæphestene
Verdensrevolutionens Generalstab er som allerede beskrevet baseret på Rosenfeldts egen undersøgelse i arkiverne og meget er af samme grund nyt stof. Den er fuld af detaljer og begivenheder, og flere gange gør han op med eksisterende opfattelser af udviklingen i Sovjetunionen. Eller har kommentarer til forskellige skoler. Men man fornemmer også forfatterens medfølelse med de mange tragiske menneskeskæbner, som befolker den sovjetiske historie. For eksempel fremhæver han det tankevækkende i, at de spaniensfrivillige tog ned og risikerede liv og lemmer for ideer om demokrati og frihed, men endte som brikker i et stort stalin-kontrolleret komplot.

Rosenfeldt har tilsyneladende også nogle opgør, han skal have gjort op. I hvert fald fornemmer man, at forfatteren trækker en kæphest af stalden for at give den et rap, da emnet sidst i bogen kommer ind på Koldkrigsrapporten fra Dansk Institut for Internationale Studier, som Rosenfeldt klandrer for at skrive om Stalin, at han efter Anden Verdenskrig havde en ””klog”, ”realistisk”, ”pragmatisk”, ”forsigtig”, ”varsom”” udenrigspolitisk kurs i forhold til Vesten. Det samtidig med, at forfatteren viser, at Stalin med stor sandsynlighed var ved at forberede 3. Verdenskrig for ligesom at få renset luften før nogen andre fik ideen. Rosenfeldts kritik at DIIS-rapporten virker ret skarp og det kunne være interessant at høre hvad de 'anklagede' har at sige til deres forsvar. Men det kommer måske i en senere bog.

Læs den
Niels Erik Rosenfeldts bog om Komintern fortæller en virkelig spændende historie som indeholder en bred palet af menneskelige dramaer, spionage, hemmeligheder og komplot og ikke mindst nogle spændende sider af verdenshistorie. Forfatteren argumenterer godt og detaljeret. Det kan sine steder godt tage overhånd, da fremstillingen bliver meget kompleks, og man får visse steder en fornemmelse af, at Kominterns historie kører i ring. Men der er ingen tvivl om, at man som læser får et grundigt og virkelighedsnært kig ind i en verden af konspiration, fanatisme, drømme, idealisme og utrolig kynisme – samt ikke mindst verdenskommunismen. Er man interesseret i den slags, er det en god bog.