|
Af Einar Storm,
arkivleder, ø-arkivet Omø
Mange museer og arkiver
landet over udsender i disse uger inden nytår deres årbøger,
årsberetninger, eller hvad man lokalt måtte kalde fænomenet.
Det er årstiden for at gøre boet op - at fremkomme med
en årsberetning. Det kan og bliver gjort på mange
forskellige måder:
Hvad har vi lavet i år?
Hvad ville vi promovere os med i år?
og hvad kan vi bidrage med til læseren, der er
interesseret i historiske gøremål?
Landets flagskib inden for den danske museumsverden,
Nationalmuseet, er ingen undtagelse.
Hvert år udgiver Nationalmuseet en bog med eksempler på,
hvad museet har arbejdet med og forsket i det seneste års
tid.
Vi må som historieinteresseret læsere erkende, at når
landets fornemste og største museum går på banen, så
er det noget, der rykker.
Årets udgave af Nationalmuseets Arbejdsmark byder
læseren på en alsidighed af kalejdoskopiske
oplysninger, som foruden at spænde vidt, er belærende
og farverige og ofte overraskende.
Udgivelsen er ikke at betragte som et resultat af og
afslutning på en vel gennemført arbejdsplan for 2010,
men skal gennem sine 15 eksempler fortælle læseren
noget bredt om museets formidling, forskning, undersøgelser
og bevaringsarbejde.
De tre redaktører, Per
Kristian Madsen, Heidi Lykke Petersen og Knud Overgaard
Pedersen har med en heldig hånd samlet en buket af det
stof, som museets medarbejdere i år har haft lyst til
at vise og samtidig har haft evner og stof til i de små
snes sider, hver forfatter har haft til sin rådighed.
Femten vidt forskellige
artikler er det blevet til på de 236 sider
Ladelund -
koncentrationslejren
-forf.:Henrik Skov Kristensen
- Som
brødre vi dele - ny tolkning af Vimoses våbenofre
- forf.: Xenia Pauli Jensen
-
Vesborg - kongeborgen med den korte historie -
forf.: Vivian Etting, Nils Engberg, Jørgen Frandsen,
Lis Nymark og Hans Skov
- Bonavista
- en Newfoundlandsskonnert fra Marstal - forf.: Morten Gøthche,
Ebbe Holmboe og Erik B. Kroman
-
Nuuks ”grå guld” - forf.: Peter Andreas Toft,
Martin Appelt
og Hans Christian Gulløv
- Røvet gods eller gode gaver - detektorfund
fra fjerne egne - forf.:
Maria Panum Baastrup og Peter Vang Petersen
- Rosenblommen - en gave, der var en kongesøn værdig - forf.:Poul
Grinder-Hansen -
En nøgle til Europas tidlige historie. To skotters
indtryk af Oldnordisk Museum 1850 - 1851 - forf.:
Kristoffer Schmidt
- Amazonernes kamp mod grækerne ? Fortolkningen af et
krigerisk motiv fra Syditalien - Stine Schierup
- Tjærebrænding
i Finland - og limning af jernalderpotteskår i Ringe -
forf.: Jens Glastrup -
Jomfru Marie eller Skt. Birgitta af Vadstena -
Nordens ældste lærredsmaleri under lup - forf.: Mikala
Bagge og Sissel Frederikke Plathe
- Ildløs
i Herstedøster -restaureringsarbejde efter en
kirkebrand -
Cecil Krarup Andersen, Sissel Frederikke Plathe og
Kirsten Trampedach
- Brønden på toppen af Nordhøjen i Jelling - forf.:
Henrik Breuning Madsen, Mads Kähler Holst og Peter
Steen Henriksen - Stegt flæsk og kakaosuppe -
sociale medier og kulturhistoriske formidling
- forf.:
Rikke Bengtha Ruhe, Charlotte
S. H. Jensen og
Inge Mette Petersen
- Frihedsmuseets modstandsdatabase. - forf.: Jakob Sørensen
Som et eksempel på en
overraskende oplysning fortælles i en artikel om
Frihedsmuseets Modstands-database, at databasen
i dag rummer ca. 60.000 navne på frihedskæmpere,
og at basen forventes fuldført i efteråret 2011 med
omkring 75.000
til 80.000 frihedskæmpere. Et eksempel på, hvordan
museet bruger nettet til at formidle kulturhistorie.
Et andet eksempel på fremtidens brug af Nationalmuseet
ses også i artiklen, Stegt
flæsk og kakaosuppe - sociale medier og kulturhistorik
formidling, hvor forfatterne blandt andet undersøger
bloggens nye og spændende veje og muligheder inden for
formidlingen.
Læseren kan også blive klogere på Nordens
ældste lærredsmaleri, våbenofre
som magtdemonstration, hvordan man restaurerer en
tomastet skonnert, og hvad fedtsten i Nuuk kan fortælle,
for blot at nævne nogle af de læseværdige artikler.
De to grafikere, Mette og
Eric Mourier, har med professionel dygtighed krydret værket,
så læseren oplever bogen som en stor appetitvækker og
gaveide. Samlet står redaktionen, forfatterne,
grafikerne og oversætter med et produkt, som alle kan være
bekendt, og som læseren kun kan glæde sig over.
En kort anmeldelse som
denne kan desværre ikke yde en berettiget retfærdighed
med grundig omtale af alle artikler, men det kan slås
fast, at generelt er detaljen grundigt bearbejdet hos
alle, det udvalgte stof er spændende serveret også som
appetitvækkere, og med alt dette tilsammen når
redaktionen de mål, som museumsinspektør, Per Kristian
Madsen fortæller om i sit forord, hvor han skriver:
”Vi har som mål at være det internationale
nationalmuseum og hele landets museum, og det skal
Arbejdsmarken afspejle.” og videre: ”vi håber i
redaktionen, at de udvalgte prøver på museets arbejde
må falde i læserens smag, og at de også giver lyst
til at opleve og erfare endnu mere ved at besøge
Nationalmuseet på dets mange udstillingssteder landet
over - eller på dets hjemmeside www.natmus.dk”
Målene er nået.
NB:
På facebook står der, at 2.820 personer synes godt om
Nationalmuseet. - Lad bogen være med til, at tallet må
blive større !
|
|
|
Del på Facebook, digg,
m.m.
|
|
|

|
|
Per Kristian Madsen,
Heidi Lykke Petersen, Knud Overgaard Pedersen
(red.):
Nationalmuseets
Arbejdsmark 2010
Udg. af
Nationalmuseet
236 sider, ill., 248
kr.
Nationalmuseet >
|
|
|
|
|
|