BogFeature
Sexualitetens idéhistorie – en grundbog  

Af Thomas Oldrup, historiker og redaktør for Alt om Historie

Peter Thielsts lille nye cyklamenfarvede bog hedder ”Sexualitetens idéhistorie – en grundbog” og handler om vores forestillinger om seksualitet, køn og lyst fra antikken til senmoderniteten. Om køn, krop og seksualitet har filosoffen Thielst tidligere skrevet mindst seks bøger, bl.a. klassikeren ”Kødets lyst – tankens list” (2000).

Bogen er et glimrende eksempel i genren ”gammelfar causerer”, en genrebetegnelse der ikke er nedladende ment, men som betyder at en kapacitet på et bestemt område – der ligesåvel kunne have skrevet et digert og altsigende værk til sine forskervenner – sætter sig for at skrive en mindre, causerende og casual bog, der er en slags uformel overflyvning af et enormt emne for os forudsætningsløse og nysgerrige ignoranter. Et andet nyt eksempel er den garvede Shakespeare-oversætter Niels Brunses lille bog om ”Shakespeares ansigter” (2011). Min personlige favorit er Thomas Bredsdorffs ”Oplysningen – alt hvad De behøver at vide for at bluffe Dem gennem en middagskonversation”(2004).

På knap halvanden hundrede sider (ekskl. noter o.lign) når Thielst rundt om emnet på en letlæst, veloplagt facon. Det er en vandring gennem seksualitetens idéhistorie med subjektive nedslag hist og her. Strukturen er ikke rasende logisk, men genren taget i betragtning er det helt tilgiveligt.

Han understreger fra start af, at seksualitet ikke er noget, vi har fundet på, men er som en slags stafet fra naturen til kulturen. Han kommer med et forsøg på at forklare, hvordan mennesket i tidernes morgen fandt på at koble seksualiteten og samlejet med graviditeten, dvs. livet. Og siden har knyttet alskens forskellige gode og onde intentioner til det, og et hav af forklaringsmodeller og værdidomme.

Det indebærer naturligvis en hel del græske filosoffer, den gode gamle ”humoralpatologi”, dvs troen på at mennesket består af fire forskellige væsker, og at hvis disse er i ubalance, bliver man syg. En tro, der er fortsat påfaldende langt op i historien. I et kort og glimrende kapitel giver han desuden et overblik over religionernes syn på sex, først de tidlige frugtbarhedsreligioners og siden jødedommens og kristendommens.

Ind imellem drysser han herlige facts af sig, såsom at der i Biblen ikke står ét eneste ord om arvesynd.

Eller at mellem 1800 og 150 år frem var kvindens orgasme forsvundet helt ud af lægevidenskaben, og dermed måske også ud af mange kvinders forventninger og kroppe. Kvindens orgasmer blev først ”relanceret” med Kinsey-rapporterne 1948 og 1953.

Eller han skriver at incesttabuet – den tidligste og mest globale form for seksuel regulering – blev iværksat af vores forfædre, der næppe kendte til ulemperne ved indavl, såsom goldhed og degeneration. Han tilskriver i stedet tabuet en tidlig erfaring om, at familie og samfund bliver destabiliseret med det trygheds- og autoritetssammenbrud, som incestforhold medfører.   

I de afsluttende kapitler nåes senmoderniteten, og der tages fat på den regerende seksuelle sundhedsdiskurs. Sund seksualitet defineres som alt, hvad folk kan finde ud af at gøre sammen uden tvang og uden at skade andre, som hører til indenfor nutidens normalområde eller tolerancefelt. Thielst er ganske fordomsfri og jordnær, og bogen indeholder afslutningsvis bl.a. en ganske nøgtern gennemgang af argumenterne for og imod prostitution, uden selv at tage direkte stilling for eller imod.

Peter Thielsts filosofiske og anbefalelsesværdige lille bog, hvor ”gammelfar causerer”, slutter af med en uforbeholden hyldest til nydelsen. Bogen i sig selv er også en nydelse.