|
- Livet på Moesgård 1900-1950
Af Henning Lyngsbo
Der findes mange værker,
der indeholder ordet Moesgård i sin titel. Men det sker
som regel i forbindelse med offentliggørelsen af den
museale og forskningsmæssige indsats, der siden 1964
blev udøvet i den gamle herregårds bygninger.
Herregårdslivet ophørte,
da den sidste besidder, Bothilde Torkilsdatter Dahl døde
i 1952. I 1960 blev der holdt auktion over godsets
omfangsrige og ganske kostbare inventar. Selve godset
Moesgård blev solgt til Aarhus Amt og omegnskommunerne.
Herefter videreoverdroges godset i 1964 til Forhistorisk
Museum.
Moesgård er nu hjemsted
for Moesgård Museum, det tidligere Forhistoriske
Museum. Museet er lokalmuseum og specialmuseum for arkæologi
og etnografi og samarbejder med Institut for
Forhistorisk- og Middelalderarkæologi samt Etnografi og
Socialanthropologi ved Aarhus Universitet.
Men bogværker omhandlende
det rigtige herregårdsliv på Moesgård med sine 324 ha
findes sjældent. Forfatteren Jesper Laursen, der selv
er forsker ved museet og chefredaktør for Jysk Arkæologisk
Selskab fik imidlertid for et par år siden et tilbud
fra ejeren af godset Østergård, der i en parentes bemærket
var at finde blandt auktionskøberne i 1960. Et tilbud
der gik ud på, at Moesgård kunne låne et stort antal
albummer med fotografier fra Moesgård for tiden
1900-1950. De var fundet på loftet i Østergård under
en oprydning. Utvivlsomt befinder der sig stadig flere
Moesgård-rariteter på Østergård.
Men tilbage til
billederne. Jesper Laursen fandt straks, at disse
billeder gav et enestående fotografisk indblik i det
rigtige herregårdsliv med mange ukendte sider af
dagliglivet. Jesper Laursen lod sin fremstilling af
fotografierne i bogform bygge på Jens B. Skrivers bog Moesgård. Historien om en herregård samt på en større etnologisk
undersøgelse, som cand. mag. Kirsten Mindegaard foretog
i 1983. Undersøgelsen omfattede samtaler med næsten 40
personer, der havde haft tilknytning til Moesgård i første
halvdel af 1900-tallet.
Jesper Laursen fik derved
de bedste forudsætninger for at fremstille livet på
Moesgård, som det var.
Resultatet ”Herregårdsbilleder”
er en fremragende billedbog med en diskret, men nødvendig
ledsagende tekst. Hertil kommer Jesper Laursens introer
til hvert af bogens underafsnit i de to hovedafsnit –
Herskabsliv og
Arbejdsliv. Sidst i bogen findes kort og oversigtsplaner
over bygningerne og disses forskellige etager, så læseren
kan stedfæste, hvor billederne er taget. Der er mange
billeder, men der er så sandelig også mange rum/værelser
i den komplekse herregård.
Bortset fra enkelte foto,
der må være taget af en elendig amatør, er bogens øvrige
fotos af særdeles høj kvalitet. Mange må være taget
af en professionel fotograf. Jesper Laursen minder os
om, at det på den tid var almindeligt i de højere
kredse at opbygge samlinger af fotoalbummer udvisende
persongallerierne og de respektives arbejdsliv. Over 100
Moesgård-albummer fandt man på Østergårds lofter.
En uundgåelig mangel ved
billederne er, at man ikke kan identificere fotografen.
For de professionelle fotografers vedkommende er der måske
en mulighed, hvis man gennemgik evt. eksisterende
husholdningsregnskaber.
Men selve billedmaterialet
er velvalgt. Der er billeder, der må siges at være
mesterstykker. Billeder man ikke bliver træt af at se
igen og igen. Der er også en passende variation af
motivbudskaber, poetiske, dramatiske, imposante, glædesfyldte,
stolte, alvorlige m.fl..
Bogen er garneret med
gengivelser af 10 malerier, hvis motiver beskæftiger
sig med dele af herregårdens huse. Heldigvis har Jesper
Laursen reduceret gengivelserne, så de fremtræder som
miniaturer i forhold til bogens fotografier.
Fotografierne er i sagens natur sort/hvide. Malerierne i
farver, der i stor størrelse måske ville ”stjæle
billedet” fra de sort/hvide.
Jesper Laursen har med
sikker hånd foretaget redaktionen af alle de fundne
billeder og har skabt et fotografisk værk af høj og
indbydende kvalitet.
|
