|
Af Elisabeth
Ahlefeldt-Laurvig
Her er bogen for alle os,
der kan lide historie og holder af USA. Selv om
det er en mursten med over 900 sider, er den ret let læst
og meget underholdende.
Edward Rutherfurd har
skrevet en del bøger – og alle på samme måde.
Man følger en slægt gennem adskillige hundrede år, og
dette fungerer som en struktur til at belyse den
periodes historie. I New York kommer vi igennem
ca. 350 års historie, lige fra hollændernes New
Amsterdam og frem til vor tid. Den historiske
baggrund er korrekt, men personerne, vi følger, er
fiktive, selvom de i perioder perifert er sat til at møde
egentlige historiske personer. På denne måde bliver
mange emner belyst, og man får en indsigt i, hvordan
New York har udviklet sig, som den har. Spændende
er det at læse om bl.a. løsrivelsen fra England –
eller som den også er kendt ”Uafhængighedskrigen”
- for slet ikke at tale om Borgerkrigen og i disse
krisetider krakket på Wall Street.
Mange har nydt at læse
Ken Folletts bøger om katedralen og senest
”Giganternes Fald”. Edward Rutherfurd gør
lidt det samme, men med mere fokus på historiedelen.
I New York kommer man igennem en længere historisk
periode, man følger stadig enkelt personer, men
bagefter føler man virkelig, at man ved noget om
stedets og landets historie.
En af de rigtig gode ting
er de historiske kort, der er inkluderet først i bogen.
For de læsere, der kender New York godt, vil der være
en hel del ”aha”-oplevelser, når man læser
bogen. Pludselig ser man sammenhænge, man ikke
havde tænkt over. For dem, der kun er
interesseret i at læse en velskrevet og underholdende
bog, kan man bare glemme kortene.
Alt i alt er dette en
virkelig god bog – underholdende læsning, der giver
historisk viden. Hvad mere kan man ønske sig.
|
|
|
Del på Facebook, digg,
m.m.
|
|
|

|
|
Edward Rutherfurd:
New York
(Roman,
historisk fiktion)
Oversat af Birgitte
Brix
Udg. af Forlaget
Turbulenz
912 sider, 299, 95
kr.
Forlaget
Turbulenz >
|
|
|
|
|
|