BogFeature
Amerika i dansk kulturliv 1945-75

Af Poul Porskær Poulsen, arkivar, Vejle Stadsarkiv

På Syddansk Universitet kører et spændende forskningsprojekt ”Amerikansk på dansk”, hvis formål, som titlen antyder, er at analysere den amerikanisering af Danmark, som fandt sted efter den 2. verdenskrig. Det kaster hen ad vejen nogle interessante resultater af sig, hvilket man kan overbevise sig om ved at læse denne interessante antologi.

Hvor man tidligere lagde vægt på kulturimperialisme-synsvinklen, når talen faldt på den kulturelle indflydelse fra Nordamerika, er man nu mere optaget af et nuanceret kulturmødebegreb. At der altså ikke er tale om, at amerikansk kultur blot presses ned over nogle uskyldige europæere, men at vi selv indoptager de amerikanske påvirkninger og forandrer dem efter lokale forhold. Det er noget af det, som denne antologi demonstrerer på flere forskellige kulturområder, og det gør den godt med bidrag fra forskellige forfattere, der ved, hvad de taler om. Antologier kan ofte være svære at forholde sig til, fordi artiklerne har det med at stritte i alle mulige retninger. I udgivelsen her mærker man dog en rød tråd – måske fordi redaktørerne er gode (hårde) – eller fordi bidragene stammer fra en konference, hvor de er blevet diskuteret og (må man formode) rettet til i forbindelse med denne udgivelse.

Det er altså overordnet set spændende artikler, måske også fordi vi i høj grad er ude i populærkulturen. Det er altså noget, man godt kan tale med om, selv om man ikke forsker i amerikanisering hver dag. Men mange har jo et personligt forhold til amerikanske rock- eller folkemusik, de fleste har da også set amerikanske billedmagasiner; set amerikanske film har alle jo da i hvert fald, og måske også læst science fiction osv. Det er naturligvis med til at gøre bogen her til en udgivelse, der godt kunne nå lidt bredere ud end universitetsmiljøet. Flere af skribenterne har da også en udmærket pen, og i det følgende vil jeg kortfattet opremse noget af indholdet.

Et meget væsentligt bidrag er Hans Hertels indledende overblik over amerikaniseringen af Danmark især på det litterære område. Indflydelsen fra USA fulgte efter et omslag fra dominans af germanske kulturværdier til angelsaksiske i 1930’erne. USA trådte frem som det moderne: Både det man frygtede i den sjælløse maskindyrkelse i masseproduktionen, og det man var fascineret af i fx jazz, film og tegneserier. Frygten for den amerikanske kulturelle overfladiskhed varede ved op i 50’erne, men efterhånden brød den amerikanske symbiose af fin- og populærkultur igennem også i den europæiske kulturopfattelse. Omkring 1960 var den amerikanske kultur brudt igennem i Danmark, men det var måske slet ikke amerikanisering, det drejede sig om: ”Processen viser også, at kampen om kulturens ’amerikanisering’ – begrebet må som sagt sættes i gåseøjne – fra 1930’erne til 1960’erne ikke altid og ikke primært handler om amerikansk kultur. Det må ses som en del af det 20. århundredes overordnede kulturkamp: accepten af moderniteten, kampen om Det Moderne.” (s. 34).

Søren Schou skriver om amerikansk indflydelse på dansk litteratur og Niels Dalgård specielt om science fiction-genren, som i høj grad opfattes som opfundet i USA. Det er dog ikke helt rigtigt, men den hårdkogte amerikanske form for sci-fi var den, der fik mest indflydelse i Danmark. Anne Marie Mai skriver om midttressernes opbrud med modernismen, hvor inspiration fra USA spillede en stor rolle. Når Dan Turèll skrev om Anders And, så var det en blanding af populærkultur og avantgarde. I 60’erne var der ligeledes kraftig amerikansk inspiration i den eksperimenterende kunst, som Tania Ørum viser det i sin artikel: ”I realiteten har de lavkulturelle produkter mindst lige så stor indflydelse på europæiske kunstnere som de finkulturelle (…) Denne ikke-hierarkiske holdning og inddragelsen af lavkulturelle elementer forstås af tresseravantgarden som en demokratisering af kulturen og en afmontering af de herskende smagshierarkier.”(s. 110).

Der er altså masser af gode eksempler på, at både amerikanske fin- og populærkultur (og sammenblandingen) havde en stor betydning som katalysator og inspirator for danske og europæiske kunstnere især efter 1950’erne. Og der er naturligvis også eksempler på, at amerikansk kultur blev overtaget og passet ind i den lokale kultur. Henrik Marstal demonstrerer dette i artiklen om fordanskningen af amerikanske protest- eller folkesange. De blev overtaget og tilpasset en dansk sammenhæng; den blev så at sige domesticeret.

I Annemette Kirkegaard artikel om dansk rockmusik og dens forhold til USA, analyseres først og fremmest en række af Savage Rose’s plader. Savage Rose var et godt eksempel på, hvor stor den amerikanske indflydelse var, samtidig med at gruppens medlemmer forholdt sig uhyre kritisk til det amerikanske samfund. Endnu en artikel har musik som udgangspunkt, nemlig Christen Kold Thomsens om racebegrebet i dansk jazzkritik.

Søren Hein Rasmussen og Rasmus Rosenørn viser i deres artikel, hvordan Billed-Bladet og Se og Hør blev inspireret fra de amerikanske billedmagasiner og dermed fremhævede USA som teknikkens, frihedens, overflodens, skønhedens og velstandens førsteland (s. 221).

Niels Kayser Nielsen beskæftiger sig med idrætten og kan konstatere, at her blev der aldrig tale om en amerikanisering i efterkrigstiden. De idrætsgrene, som blev importeret fra USA – basketball og volleyball – fik en begrænset udbredelse, dvs. de var byfænomener. Og ishockey, som heller ikke havde den store fremgang i denne periode, var jo nok nordamerikansk, men dog især canadisk. Kayser Nielsen argumenterer for, at grunden til, at de amerikanske boldspil ikke slog igennem i Danmark, var, at her var pladsen optaget. Når de danske idrætsudøvere i by som på land dyrkede gymnastik og badminton om vinteren og håndbold og fodbold som sommeren, var der ikke plads til de andre boldspil.

Endelig får vi filmen med i Peter Schepelerns artikel. Hvor amerikanske film efter som før krigen var dominerende i biograferne, var amerikaniseringen af dansk film yderst begrænset. Der var enkelte samarbejder og naturligvis inspiration, men ellers forblev den danske filmproduktion meget dansk.

Dette blot nogle meget kortfattede smagsprøver på, hvad antologien indeholder. Smagsprøverne yder naturligvis ikke artiklerne retfærdighed, men det kan anbefales at læse bogen, for den handler jo lige så meget om dansk kultur i efterkrigstiden som amerikansk. På den måde giver denne samling artikler et signalement af danske kulturudtryk i 1950’erne og 60’erne, som i nogen udstrækning var inspireret fra USA, men som faktisk også var kendetegnet ved en national dansk særegenhed. Kulturerne mødtes – fin- såvel som folkelig kultur – og noget nyt, noget moderne opstod – i hvert fald en gang imellem.