|
…
og folk sender breve
Af Lene Tranberg, cand.mag. i historie og dansk
Når Gud sender krige… …og folk sender breve er Nina Emilie
Hansens udgivelse om sine bedsteforældres brevveksling
under første verdenskrig, da bedstefaderen var udsendt
som tysk soldat.
Bogen
bygger primært på et enestående kildemateriale i form
af en omfattende brevveksling mellem bedsteforældrene før
og under verdenskrigen, der ikke alene fortæller en rørende
kærligheds- og slægtshistorie, men som også kan
anvendes i en bredere mentalitets-, kultur- og
socialhistorisk sammenhæng.
Bedsteforældrene
blev født i 1900- tallets begyndelse som dansksindede i
den del af Sønderjylland, der i tiden 1864-1920 hørte
til Tyskland. De første af bogens breve er kærlighedsbreve
mellem de to nyforelskede, der tjente og levede et
stykke fra hinanden, indtil de havde penge og udstyr nok
til at blive gift og stifte hjem og familie. Disse breve
fortæller meget fint om samtidens samfunds normer og
forventninger til ungdommen og om de unges følelser og
forventninger til hinanden og deres fælles fremtid.
De
resterende og fleste af bogens breve sendte bedsteforældrene
til hinanden, efter bedstefaren var blevet sendt til
Vestfronten. Også disse breve er meget spændende og
interessante kilder. De giver dels en indsigt i en
soldats liv, følelser og tanker under sit liv nær
fronten og i skyttegravene. Dels fortæller de om de svære
og afmægtige tanker og forhold, som hustruen og de øvrige
pårørende derhjemme har levet med.
Bogen
har overordnet set en fin opbygning, der generelt
understøtter og formidler brevene på en levende måde.
Bogen består af fire dele. I alle dele gengiver
forfatteren dele af eller hele breve, som hun løbende
kommenterer med sine egne erindringer og sin egen viden
samt såkaldte faktabokse med citater fra historiske værker.
I bogens første del præsenteres personerne og deres skæbner,
og bedsteforældrenes ungdom beskrives gennem brevene
fra tiden før bedsteforældrene blev gift. Bogens tre
andre dele omhandler tiden, hvor bedstefaderen er i
krig, og det fjerde afsnit afsluttes med uddybende
afsnit om personerne og brevene.
Men
der er ikke altid en rød tråd og en logisk sammenhæng
i teksten. Nogle forhold og personer beskrives flere,
hvis ikke mange, steder i bogen, og nogle oplysninger
gentages mange gange. Det giver desværre teksten et
rodet og ustruktureret udtryk. Et eksempel herpå er
forfatterens beskrivelser af familievennen Mouse. Han
omtales både i det indledende afsnit, flere gange i
kommentarerne til brevene og i de afsluttende afsnit, og
mange af oplysningerne gentages. Formidlingsmæssigt set
ville det have været langt bedre i stedet at samle
oplysningerne i et afsnit.
Herudover
fremstår forfatteren hverken helt genrebevidst eller
adressatbevidst i denne udgivelse. Det står aldrig helt
klart, om hun egentligt ønsker at skrive en biografisk
udgivelse eller en historisk fremstilling, og om hun kun
skriver til sine slægtninge eller også vil henvende
sig til det bredere publikum.
Overvejende
består bogen af biografisk materiale. Udover selve
brevene udgøres en stor del af bogen af forfatterens
foroven nævnte genfortællinger og erindringer.
Generelt er disse afsnit skrevet i et levende sprog, der
til tider er virkeligt godt og velformuleret, andre
steder knap så godt og gennemarbejdet. Herudover
beskriver nogle af disse afsnit meget udførligt og
detaljeret slægtningene og deres forhold. De er helt
sikkert værdifulde og meget interessante for de andre
familiemedlemmer. Men for os andre, der læser bogen af
en mere bred historisk interesse, er disse afsnit alt
for personlige.
Samtidig
har bogen også flere ligheder med den historiske
fremstilling, idet forfatteren som sagt løbende
forklarer og understøtter sin udgivelse med
beskrivelser af og fakta om de historiske baggrunde for
de begivenheder og forhold, der omtales i brevene. Her
ville fremstillingen helt blive styrket, hvis
forfatteren ikke blot gengav citater fra andre
historiske værker i isolerede faktabokse, men
integrerede oplysningerne med sine egne ord i sin brødtekst
og forsynede teksten med fodnoter. Ligeledes savner jeg
også en kilde- og litteraturfortegnelse.
På
den baggrund er Når Gud sender krige… …og folk sender breve, set i et
faghistorisk formidlingsperspektiv, en interessant
udgivelse med visse svagheder og mangler. Men læs den
for sin fantastiske kildemæssige værdi og sine gode og
gribende fortællinger.
|
