BogFeature
Polyhistor

- Fyrstemagt, Renæssancen, Bystudier – og Historiens brug - Festskrift til Helge Gamrath

Af  Kim Rathleff

Professor Helge Gamrath, Aalborg Universitet, rundede tilbage i september de 70 år. Begivenheden er nu blevet markeret med festskriftet Polyhistor, der bærer undertitlen Fyrstemagt, Renæssancen, Bystudier og Historiens brug. Festskriftet er redigeret af ph.d.-stipendiat Jakob Ørnbjerg og lektor Knud Knudsen, der begge har været kolleger med Gamrath i det ålborgensiske. Lad os kort dvæle ved titlerne førend festskriftet nærmere anmeldes. Ørnbjerg og Knudsen argumenterer i begyndelsen af festskriftet for, at Gamrath er en polyhistor, altså en lærd person, der er velbevandret i mange fag. Det antages generelt, at polyhistorerne langsomt forsvandt, da den akademiske specialisering på de europæiske universiteter tog fart fra ca. 1700. Vurderingen af Gamrath som en polyhistor er dog på sin vis ganske plausibel. Gamrath har således i sit lange forskningsvirke, der startede i 1965, bevæget sig vidt inden for forskellige historiske perioder og temaer. Ørnbjerg og Knudsen fremhæver dog fire af Gamraths forskningsmæssige hovedområder, hvilket er de nævnte i undertitlen, som herefter udgør grundlaget for festskriftets tematiske opdeling. Hovedvægten er lagt på historiebrugsdelen, der både indeholder flest artikler (seks) og sidemæssigt fylder mest. Festskriftet rummer i alt 16 artikler, hvilket selvsagt gør det umuligt at behandle alle bidragene i denne anmeldelse. Derfor skal der i det følgende blot fremhæves tre artikler samt gives en samlet vurdering.

Michael Hertz har bidraget med en artikel til kapitlet om magtens iscenesættelse. Hertz forsøger at belyse, hvordan man under den tidlige enevælde skaffede kapital til store offentlige byggerier i en tidsalder, hvor netop prestigebyggerier var et centralt redskab i magtens manifestation. Undersøgelsen fokuserer på to eksempler: Udvidelsen af Christianshavns vold igennem anlæggelsen af fæstningsanlægget Nyværk og den samtidige opførelse af Vor Frelsers Kirke. Opførelserne fandt begge sted under Christian V’s regentperiode (1670-99), som i historiske skildringer oftest er karakteriseret som værende præget af landbrugskrise og ikke mindst finansnød. På baggrund af en analyse af et omfattende regnskabsmateriale i Rigsarkivet lykkes det Hertz at påvise, at finansieringen af de to projekter fandt sted på forskellige vis. Nyværk finansieredes således af den plagede statskasse, mens opførelsen af Vor Frelsers Kirke blev gjort til et samlet nationalt projekt, hvor stifter, privatpersoner og kongen selv var blandt bidragsyderne. Artiklen er velskrevet og giver et godt indblik i, hvorledes grundlaget for finansieringen af magtens iscenesættelse tog sig ud i slutningen af 1600-tallet.

En anden interessant artikel er skrevet af Louise Nyholm Kallestrup, der flytter fokusset til et helt andet emne. Temaet for Kallestrups bidrag er inkvisitionen, kvinder og kærlighedsmagi i den sydtoscanske garnisonsby Orbetello i det 17. århundrede. Byen oplevede i årene omkring 1650 en klynge af hekseprocesser, idet der indløb omkring 100 anmeldelser til inkvisitionen, som dog kun dømte få. De dømte havde nogle interessante fællestræk: Der var tale om kvinder, der praktiserede magi, videreformidlede deres ritualer til andre kvinder og havde seksuelle forhold uden for ægteskabet. Kallestrup anlægger efter en kort overordnet gennemgang en mikrohistorisk vinkel på sin analyse, hvori hun gennemgår nogle af de indklagede kvinders inkvisitionssager. Her møder vi bl.a. Madalena di Maura, der i Orbetello havde ry for at tage mænds potens og ved en anden lejlighed at have forgjort et pigebarn. Den mikrohistoriske vinkel fungerer godt i Kallestrups analyse, som tillige gøres mere nærværende herved. Endvidere er det positivt, at sagerne synes at være særdeles grundigt behandlet på baggrund af det italienske inkvisitionsarkivmateriale. Historien får med andre ord et ansigt.

Iben Fonnesberg-Schmidt har forfattet den sidste medtagne artikel, som behandler brugen af korstogshistorien i den muslimske politiske retorik. Fonnesberg-Schmidt analyserer sig frem til, at der er tale om et relativt nyt fænomen, som tog sin begyndelse i slutningen af 1800-tallet. Baggrunden for denne udvikling var dels politiseringen af korstogsbegrebet, dels en forøget interesse omkring sultanen af Egypten, Saladin, som har fået status som frontfigur i kampen mellem islam og kristendommen. Siden da er korstogshistorien blevet brugt flittigt som forklaringsmodel for de europæiske stormagters politikker fra ca. år 1900 blandt både moderate og radikale i den muslimske politiske debat. Dette ses bl.a. i skrifter fra Hizb ut-Tahrir og hos én af bagmændene bag terrorangrebet mod World Trade Center i 2001. Korstogshistorien er dermed et eksempel på en bevidst brug af historien, hvilket Fonnesberg-Schmidt på velargumenteret vis redegør for.

Skal der gives en samlet vurdering af festskriftet, må et par enkelte små indsigelser tilføjes. Et par af artiklerne i festskriftet er lige korte nok (ned til seks sider), hvilket gør, at man som læser sidder tilbage med en følelse af, at undersøgelsen kunne være underbygget lidt videre, end det er tilfældet. Det er dog snarere undtagelsen end regelen, så det er absolut en mindre ting. Derudover kan det med en streng tematisk inddeling ikke undgås, at der forekommer nogle overlap, hvor man kan argumentere for, at nogle af artiklerne med rette også kunne være placeret andetsteds. Et eksempel herpå er Hertz’ artikel, som ligeså vel kunne være placeret under ”byhistorie” frem for ”magtens iscenesættelse”. Endvidere kunne det have været læservenligt, hvis Ørnbjerg og Knudsen havde udstyret festskriftet med et lille forfatterappendiks, som kunne have bragt relevant faglig information om de bidragende forfattere. Nuvel, ovenstående er kun mindre kritikpunkter, som ikke ændrer ved et langt overvejende positivt billede af et flot og rigt illustreret festskrift til polyhistoren Helge Gamrath.