|
- Belyst gennem skjaldenes
fyrstedigtning
Af Steen Ivan Hansen
Der findes en hel del
skriftlige kilder til vikingetiden. En kildegruppe, som
kun meget sjældent ses særligt anvendt, er
skjaldedigtningen. Der er da heller ikke enighed om
digtenes kildeværdi, bl.a. på grund af den lange
periode, de har vandret gennem mundtlig overlevering,
samt deres ophavssituation: de er skabt for at glæde en
konge eller jarl med smiger.
Ph.d. cand. phil. Rikke
Malmros forsvarer i sin bog deres værdi og trækker en
række fortolkninger ud af dem, som er af ganske central
betydning for forståelsen af og diskussionen om den
danske statsdannelse samt ejendomsforholdene i
vikingetiden og den tidlige middelalder.
Bogen er ikke let tilgængelig
– det er skjaldedigtningen heller ikke. Sprogligt er
de uden for rækkevidde for stort set alle andre end
nogle få filologer, selv Malmros kan ikke læse
teksterne i fuld udstrækning, men må benytte tilgængelige
oversættelser/fortolkninger. Det gør det naturligvis
lidt vanskeligt for en læser at kontrollere citaterne
og deres sammenhæng i værket, man må her sætte sin
lid til Rikke Malmros.
Var Danmark en stat, eller
i det mindste det, man kalder en tidlig statsdannelse i
vikingetiden? Dette forsøger Rikke Malmros bl.a. at få
svar på ud fra skjaldedigtningen, og selvom der
naturligvis ikke kan gives noget helt entydigt svar,
synes vi i hvert fald at få et fingerpeg i den retning.
Det var kongen, der bød over ledingen, ikke mindre
jarler eller bønderne selv – og det kostede bøder at
udeblive.
Hermed gøres i nogen grad
op med især ældre historieskrivning, som sætter
adelsvælde og enevælde i kontrast til vikingetidens
frie samfund, hvor alle ejede deres gårde selv og hvor
kongens magt var begrænset. Med demokratiets fødsel
genskabtes den gamle orden.
Med Rikke Malmros` egne
ord: ”Danske historikeres opfattelse af den sene
vikingetids kongemagt som værende uden institutionelt
grundlag, uden formelle rettigheder over økonomi og
militær og uden formel status i forhold til de
ligeledes ganske uformelle, embedsløse ”stormænd”
bygger på en tradition, der var en politisk nødvendighed
ved oprettelsen og styrkelsen af det tidlige
demokrati.”
Forfatteren
finder, at skjaldedigtningen modsiger denne opfattelse.
Også spørgsmålet om den
økonomiske ulighed, om hvornår store jordbesiddelser
opstår (så store, at ejeren ikke selv dyrker dem), er
af største betydning for forståelsen af vikingetidens
samfund. Hun konkluderer med forsigtighed, at også før
Knud den Helliges gavebrev til domkirken i Lund i 1085
(som dokumenterer, at kongen ejede betragtelige godser)
kendte man til privat, afhændelig jordejendom.
Malmros gør dermed op med
forskere som C.F. Allen, som ganske vist skrev så langt
tilbage i tid som i midten af 1800-tallet, men hvis
holdninger dog har præget historieskrivningen meget
langt op i tid: ”Bonden levede paa sin Gaard i den
fuldkomneste Uafhængighed, mens Jarler og Høvdinger og
Kongsmænd nok fandtes, men uden at der til denne
fornemme Rang knyttede sig særegne Forrettigheder”.
Det endelige svar på
disse centrale spørgsmål findes ikke i
skjaldedigtningen eller i Rikke Malmros` bog, men bogen
giver et interessant bidrag til problemstillingen.
”Vikingernes syn på
militær og samfund” vil næppe få en meget stor læserskare,
men er vigtig for fagfolk med interesse i vikingetiden,
og er også et bidrag til forskningen i Danmark som
statsdannelse.
|
