|
Af Anne Marie Storm,
musikskoleleder, Vejle
Her er en bog, som jeg ikke straks gik
i gang med at læse. Der er meget øjenfryd, der skal
fordøjes, inden man er klar til at koncentrere sig om
teksten.
Bogens forside prydes af en
farveplanche af æblet ”Rød Astrakan”. Det er nu ikke
lige et æble fra mit repertoire, men ved løselig bladren
stødte jeg på mange andre – og velkendte - fra Ellen
Backes bog ”Danmarks Frugtsorter”. Smukke plancher, der
minder om skoletidens naturhistorie. At det danske
æble(træ) gennem tiderne har inspireret kunstnerne ses
på de mange flotte farvegengivelser af malerier fra de
danske museer.
Bogen indledes med et kapitel om
æbledyrkning. Allerede i Jyske Lov fra 1241 og igen i
Danske Lov fra 1683 var der lovbestemmelser om, at
abildgårde var beskyttet mod indbrud, som var det
ejerens hus. Der kom løbende regler om, hvor mange
æbletræer, der skulle plantes, og med bogtrykkerkunsten
fulgte mange bøger om frugttræer. Den første udkom i
Mainz og Wittenberg i 1529 og blev ca. 100 år efter
oversat til dansk:” En nyttig Plante Bog, om mange slags
Artige Impex oc Poder, oc huorledis mand skal sætte
allehaande Fruct oc Træ”.
Konger og herremænd tog frugtdyrkningen
alvorligt og udsendte love og regler, og i de følgende
århundreder var æbledyrkning en vigtig indtægtskilde. I
1970’erne blev mange frugttræer fældet med tilskud fra
EU, men de senere års stigende efterspørgsel på danske
råvarer og økologisk frugt har igen skabt interesse for
det danske æble, der på grund af vort klima er af høj
kvalitet.
Så følger en gennemgang af forskellige
æblesorter. Og pludselig opstår erindringer om
barndommens haver, legekammerater, køkkener m.m. Også
vore digtere har ladet sig inspirere, så vi får også
lige et kapitel med ”æbledigte”, hvor vi nok alle sammen
kan genkende linjer som ”Vel ræk mig da, o efterår en
Gravensten…” eller ”et glimt fra paradisets kyst, hvor
livets abild gror”.
Og så til køkkenet, hvor æblet har
spillet en stor rolle indtil 1960’erne, hvor vi
pludselig skulle spise fransk og italiensk, der ikke
inddrager æblets sødme. Heldigvis for æblet kom de
asiatiske sur-søde retter på mode i slutningen af
århundredet - samtidig med interessen for danske råvarer
– og dermed vendte æblet tilbage til de danske køkkener.
Man kan læse om æbleretter i
renæssancens store banketter, om det borgerlige køkken,
hvor der serveredes kråse- og ålesuppe, hvor æblet
udgjorde en vigtig bestanddel, om gåsesteg med æbler og
svesker, som er en udpræget dansk ret, om tørring, om
marmelade, om æblemost, om udnyttelse af nedfaldsfrugt
og meget mere.
Endelig er der fra forskellige perioder
en række opskrifter, som man nok kunne have lyst til at
prøve i den kommende æblesæson.
En meget smuk bog, en meget interessant
og inspirerende bog. Det er godt, at Else-Marie Boyhus
har skrevet æblets historie. En rigtig gave-bog.
Else-Marie Boyhus er mag.art i
historie, medlem af Det danske Gastronomiske Akademi og
har modtaget Dansk Forfatterforenings faglitterære pris.
|
|
|
