BogFeature
Det lille sygehus’ rolle og betydning for et mindre samfund

- Ærøskøbing Sygehus 1890 – 2000

Af fhv. lektor Vigand Rasmussen

Ærøskøbing Sygehus er en humlebi. I disse tider hvor stordrift er det store mantra også på sygehusområdet, gør det lille sygehus på Ærø det umulige. Det eksisterer.

Lederen af Ærø Museum, historikeren Karen Margrethe Fabricius, har skrevet et historisk Kinderæg om det seje og livskraftige sygehus på Ærø. Bogen er dels et bidrag til sygehusvæsenets historie, dels et lokalhistorisk skrift og endelig resultatet af en interviewundersøgelse om sygehusets rolle og betydning for det lille øsamfund. En sådan mundfuld kan være vanskelig at få klaret på 120 sider, men man må sige, at det i høj grad er lykkedes for museumslederen.

Ligesom inden for jernbanehistorien er beretningen om Ærøskøbing Sygehus også fortællingen om kampen mod nedlæggelse og mod de åbenbart evindelige centralistiske tendenser, der ofte udtænkes ved skriveborde langt fra virkeligheden, men til forskel fra de fleste jernbaner, så har sygehuset på øen i det sydfynske øhav hidtil undgået nedlæggelsestruslerne, og det skyldes i høj grad, at øboerne i et for dem usædvanligt sammenhold har kæmpet indædt for at bevare deres sygehus med aktionen i 1988 som et vidunderligt højdepunkt.

For en kjøbingbo som undertegnede, der voksede op i 1950’erne, hvor vi mildt sagt ikke havde meget godt at sige om marstallerne og søbyboerne, er det vederkvægende at læse Fabricius’ medrivende fortælling om, hvordan øboerne i den grad stod sammen, da det gjaldt sygehusets fremtid. Helt herlig er beretningen om den 3. juni 1988, da fire amtslige embedsmænd vovede sig til øen for at drøfte besparelser, ja måske nedlæggelse med sygehusledelsen. Straks de kom i land fra færgen stod de ansigt til ansigt med en fjerdedel af øens befolkning, der var bevæbnet med bannere og megen harme samt en vandrende ro, der gjorde, at det tog embedsværkets bil 20 minutter at køre den korte afstand fra færgeleje til sygehus. En af ildsjælene i den folkelige manifestation var Jørgen Svarrer fra Ærøskøbing. Han kørte simpelthen øen rundt med en højttalervogn for at orientere om sagens udvikling og blev siden hen meget engageret i den sygehusforening, der blev stiftet ved den lejlighed.

Sygehuset overlevede, endda i en sådan grad, at man få år efter kunne reklamere med at være ’det lille supermarked’ blandt de fynske sygehuse. Bogens afsluttende undersøgelse viser, at øen stadig bakker op om sygehuset.

Ærøskøbing Sygehus kom til verden i 1891 som det eneste i det daværende Svendborg Amt, der blev undfanget på lokalt initiativ. Karen Margrethe Fabricius beskriver levende, hvorledes sygehuset fra en beskeden begyndelse med 1 læge, 1 sygeplejerske og 1 tjenestepige idelig voksede både med hensyn til bygningsstørrelse, personale og patientantal. Beretningen krydres fint med mange herlige detaljer, eksempelvis prislisten for, hvad det kostede at være indlagt i 1891, hvis man da ikke lige var en uformuende husmand, indsidder eller lignende. Der var en fast daglig betaling på 1 krone, hvortil kom ekstra betaling, hvis man skulle/ville have vin, stærkt øl, æg, citroner m.m. Tankevækkende i vore dage, hvor forslag om patientbetaling igen stikker sit fæle fjæs frem.

Som lokalhistorie er bogen også herlig læsning, hvor især overlægerne er i centrum, ikke mindst den legendariske Johannes Olrik.

I sådan en miniverden som et lille sygehus er, vil der altid opstå bøvl og stridigheder, og det var også tilfældet i bygningerne vest for den gamle købstad, men skildringen af den del af sygehusets historie klarer bogens forfatter også på elegant og diskret vis, om end vi skal helt om på s. 97, før vi får at vide lidt om forholdene omkring en overlæges afsked tilbage i 1978.

På det personlige plan er det måske lidt overraskende at læse, at min rare, cerutrygende gudmoder nok var den oversygeplejerske, der i 1950’ernes begyndelse havde pædagogiske problemer med sygepleje-eleverne i en sådan grad, at der var ved at komme en stor sag ud af det. Men ved nærmere eftertanke kan jeg godt erindre, at hun en sjælden gang brummede noget over eleverne.

Karen Margrethe Fabricius har skrevet en glimrende bog om det lille sygehus på den lille ø syd for Fyn, og man kan håbe, at fremtidige beslutningstagere læser bogen, før de skal tage nye beslutninger om sygehusets skæbne.